Mobiltelefonen bliver din personlige guide

Vi spoler tiden et par år frem.

Susanne henter sine børn lidt sent på skolen, og de er nu på vej hjem i bilen. Hendes smartphone ved, at hun er forsinket, for den kender efterhånden hendes vaner. Ved at krydse oplysninger fra telefonens sensorer har den gennem en længere periode opbygget et billede af hendes bevægelsesmønster og interesser.

Den ved f.eks. også, at hun er vild med pizza, og derfor lægger den to og to sammen: Hun kan ikke nå at lave mad. Og fra kortserveren ved den, at der ligger en ny pizzarestaurant på vejen hjem. Telefonen giver hende derfor et praj, da hun nærmer sig.

Abonner på analyser om nye medier

Ordet “smartphone” røber drømmen om at udvikle en intelligent telefon, der i meget højere grad end i dag kan fungere som personlig guide og assistent. Den drøm er nu ved at blive til virkelighed.

I sommer præsenterede firmaet Qualcomm et ny software-udviklingsværktøj til Android-telefoner med navnet Gimbal. Platformen forener de mange input fra sensorerne – telefonens “sanser” – på en strømeffektiv måde. Som en af de førende tech-bloggere i USA, Robert Scoble, skrev i et blogindlæg dagen efter præsentationen i juli: “Verden ændrede sig i går. Du opdagede det nok ikke. Men jeg vil garantere dig, at strateger hos Apple, Facebook, Amazon, Microsoft og Google gjorde,” lød det.

Robert Scoble kalder det “Mobile 3.0”. Første generation af mobiltelefoner var til at tale og sende beskeder med. Anden generation – anført at iPhonen – kunne man bruge som en computer. Tredje generation af mobiltelefoner kender deres ejere og handler derefter.

Den skjulte guldgrube

Allerede i dag gemmer mobiltelefoner på guldgruber af data, der blot venter på at blive udnyttet. I lang tid har forskere på universiteter over hele verden kunnet fremvise bemærkelsesværdige resultater ved blot at bruge simple data fra mobiltelefoner – opkald, tid og placering – til at forudse folks adfærd. Et studie, hvor forskere fra Northeastern University i Boston analyserede 16 millioner opkaldsdata fra 100.000 mobiltelefonbrugere, viste eksempelvis, at folk nærmest agerer efter et matematisk mønster.

Visse teleselskaber udnytter allerede disse data til at holde på kunderne. Sandsynligheden for, at en kunde skifter mobilselskab, er f.eks. fem gange større, hvis vedkommendes venner har skiftet. Og ved at danne sig et billede af kundernes bekendtskabskreds kan man målrette indsatsen for at fastholde dem.

Når man oveni lægger data fra sensorerne, der kan fornemme rum, temperatur, bevægelse og meget mere, kan de rette matematiske algoritmer gøre det muligt at udnytte telefonen yderligere.

Telefonen ved ikke bare, hvornår man har bestilt pizza – men også om man f.eks. spiser den i dagligstuen, da den kan fornemme rummet.

Allerede i dag opsamler telefoner et væld af sanseindtryk: geografisk placering og bevægelse (GPS), om telefonen vender op eller ned, om den ligger stille, hvilke enheder der er i nærheden (Bluetooth), hvilke genstande der er i nærheden (RFID-tags), tiden på dagen, temperaturen, tweets fra personer i nærheden, venners check-in-beskeder på sociale medier som Facebook eller Foursquare og meget mere.

Mulighederne giver også næring til spekulationer om, hvorvidt store giganter som Amazon og Facebook lurer på at tilbyde noget helt nyt og anderledes på mobilmarkedet. At kaste sig ud i konkurrencen med endnu en smartphone vil være håbløst. Men kan de store it-spillere lancere noget nyt og anderledes, vil de have en chance. Amazon og Facebook er allerede ekvilibrister i arbejdet med at udvikle algoritmer, der kan styre markedsføringen på baggrund af historisk adfærd.

Det gratis rum

Den såkaldte context awareness er dog kun et aspekt ud af flere, når man kigger på fremtidens mobiltelefoner. Et andet aspekt er selve netværket. Rundt omkring spekuleres der eksempelvis meget i at skabe telefoner, der bruger WiFi-forbindelser i stedet for teleselskabernes netværk. Teknologien kendes allerede fra Skype, men problemerne kender vi også: Kvaliteten er stadig meget ustabil, og det kan i sig selv være en udfordring at få adgang til et åbent og stabilt WiFi-netværk i nærheden.

Ikke desto mindre er telefoni over WiFi faktisk, hvad Steve Jobs drømte om, da han i sin tid tog initiativ til at udvikle iPhonen. Det afslørede venture-kapitalisten John Stanton på et seminar i 2011.

Den nu afdøde Jobs ønskede på sin egen revolutionerende måde at erstatte de traditionelle operatører helt og i stedet bruge det ikke-licenserede WiFi-spektrum til at bringe opkaldene videre.

“Han brugte lang tid på at tale om, hvorvidt man kunne skabe en operatør, der bruger WiFi-spektrum,” sagde Stanton på seminaret. “Det var en del af hans vision.”

WiFi hører til den del af frekvensbåndet, der frit kan benyttes af alle. Brug af andre frekvensbånd kræver godkendelse af myndighederne, og tilladelsen til disse bortauktioneres typisk til store mobiloperatører.

Jobs opgav imidlertid sin vision i 2007, da han indgik en aftale med det amerikanske teleselskab AT&T. Men drømmen lever videre i visionære kredse, hvor man taler om såkaldte MESH-netværk. Det er forenklet sagt routere i private hjem, der taler sammen på kryds og tværs og dermed skaber et netværk, der er uafhængigt af udbydere. Indtil videre er MESH-netværk i stor skala dog kun en vision.

Masser af potentiale endnu

Mange innovationer inden for forbrugerteknologi vil i de kommende år rette sig mod mobiltelefonen. Et studie fra 2009 foretaget af IBM Institute for Business Value viser, at mobiltelefonen er folks vigtigste materielle gode efter deres hjem. På spørgsmålet om, hvad folk nødigst ville opgive, hvis den økonomiske nedtur fortsætter, svarede 79 pct. deres hjem, 51 pct. mobiltelefonen, mens goder som familieferier, byture, betalings-tv, aviser og magasiner rangerede lavere.

Forbrugernes nærmest afhængighed af mobiltelefonen betyder, at der fra alle kanter vil blive kæmpet om at finde det nye store scoop.

Om fem år vil mobiltelefoner formentlig have en anden størrelse end i dag. De kan have fleksible skærme, så de bliver en slags tablet-computer, der kan foldes sammen i lommen.

Telefonerne kan også tage form af små projektorer, der eksempelvis kan danne et lille virtuelt tastatur på enhver overflade. Og nanoteknologi kan blive indbygget, så telefonen kan scanne fødevarer for farlige giftstoffer.

For få år siden var bredbånd en luksus. Mobiltelefonerne blev brugt til tale og sms. Facebook eksisterede ikke. Tv blev optaget på VHS-bånd. Og fotos blev stadigvæk foreviget på film og sendt til fremkaldelse.

Udviklingen er gået rivende stærkt, men tempoet er ikke sænket. Der er masser af potentiale endnu.

Forrige artikel År nul i telebranchen År nul i telebranchen Næste artikel En verden uden roamingafgifter

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.