Modstanderne af at sende børn i fængsel sender børn i fængsel

Rød blok anklager Venstre for at ville sætte børn ned til 12 år i fængsel. Selvom Venstre benægter, fører regeringen en regulær propagandakrig under kampråbet: ”Stem nej til at sætte børn i fængsel.” Men ifølge FN’s børnekonvention er man barn til man er 18 eller myndig, så i Danmark kommer børn allerede i fængsel, indrømmer social- og børneminister Manu Sareen (R), der ellers selv har meldt sig under parolen. ”Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” påpeger juraprofessor Kirsten Ketscher.

Det er ikke et nyt forslag, men det har fået nyt liv under valgkampen. Blå blok har igen slået til lyd for at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, og rød blok forsøger ihærdigt at skyde forslaget ned. De borgerlige partier med Venstre i spidsen vil smide børn ned til femte klasse i fængsel, lyder anklagerne, og selvom partiets retsordfører nægter, at det skulle være tilfældet, kører kampagnen videre.

Ikke mindst på de sociale medier. På Facebook har Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne oprettet en begivenhed under den utvetydige titel ”Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel!” Indtil videre har 80.000 meldt sig til.

Og han er ikke alene om at tage kampen op. På både Twitter og Facebook har politikere, debattører og andre borgere lagt billeder op af sig selv som 12-årige med budskabet om, at de ikke var voksne nok til at blive stillet for en dommer og komme i fængsel, da de var 12 år.

[quote align="right" author="Børne- og socialminister Manu Sareen (R)"]Ja, vi sætter børn i fængsel i dag. Vi har sat grænsen på 15 år, fordi vi mener, at 15-årige kan overskue konsekvenserne deres handlinger.[/quote]

Én af dem er børne- og socialminister Manu Sareen (R). Da debatten brød ud, skrev han på Twitter:

”#dajegvar12 begik jeg fejl og lavede ballade. Men jeg var et barn og fik en chance til og en til og en til… #NejTilBørnIFængsel”

Men hvad med dengang ministeren var 15?

”Da jeg var 15, var jeg stadig et barn, der prøvede grænser af, men jeg var langt mere moden, end da jeg var 12, og jeg vidste godt, hvad jeg gjorde,” siger Manu Sareen.

Grunden til, at vi spørger, er, at mens politikerne har travlt med at tage afstand fra at sætte børn fængsel, støtter de samtidig en kriminel lavalder, der betyder, at børn allerede bliver sat i fængsel.

Ifølge FN’s børnekonvention er man barn, til man er 18 eller myndig, hvilket man som bekendt først bliver i Danmark, når man fylder 18. Men med den kriminelle lavalder på 15, bliver børn allerede stillet for en dommer og nogle ender med komme ind at brumme. Den seneste opgørelse fra 2013 viser, at 510 børn var en tur forbi landets fængsler og arresthuse.

”Hver gang nogen taler om den kriminelle lavalder, så råber modstanderne op om at sætte børn i fængsel. Men det er ikke et spørgsmål om at sætte børn i fængsel. Det gør vi allerede,” siger Kirsten Ketscher, juraprofessor ved Københavns Universitet.

Formanden for Børnerådet og tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, deler hendes opfattelse:

”Børn er børn, til de er 18, så vi sætter i princippet børn i fængsel i dag,” siger han.

Også ministeren, der siger ”nej til børn i fængsel”, anerkender, at han selv er med til at sætte børn i fængsel

”Ja, vi sætter børn i fængsel i dag. Vi har sat grænsen på 15 år, fordi vi mener, at 15-årige kan overskue konsekvenserne deres handlinger,” siger Manu Sareen.

Hæv den kriminelle lavalder til 18

Også en af de argeste modstandere af at sætte den kriminelle lavalder ned, medgiver, at der allerede sidder børn i fængsel. Juraprofessor Eva Smith har agiteret kraftigt mod blå bloks forslag i avisspalter og tv-studier, og for at få flere med ombord har hun startet en underskriftsindsamling mod det.

Eva Smith har svært ved at se logikken i at ville sætte lavalderen ned på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten er historisk lav. Også for gruppen på under 15 år. Ifølge Kriminalforsorgens statistikker er de 10- til 14-åriges kriminalitet faldet med mere end 60 pct. siden 2006. Juraprofessoren er også bekymret for, at det vil få alvorlige konsekvenser for børn at blive stemplet som kriminelle.

”Børn på 12 går i femte klasse. De skal ikke straffes, men opdrages. Derfor skal de ikke kastes ind i det strafferetlige system, men tages hånd om af det sociale,” siger Eva Smith.

Samme argumenter brugte Ungdomskommissionen, da den i sin tid anbefalede at holde fast i den nuværende lavalder. Her lød det, at det sociale system hurtigere kan tage affære end det retlige. De sociale myndigheder kigger heller ikke alene på skyldsspørgsmålet, når det skal vurdere, hvordan det vil tage hånd om et barn i uføre, men træffer en afgørelse på baggrund af en bredere vurdering. F.eks. indgår det også, hvordan barnet trives derhjemme og i skolen, og hvilke miljøer han eller hun færdes i. Kommissionen kom derfor frem til, at det sociale system er bedre egnet til at varetage barnets tarv og sætte de rigtige foranstaltninger i gang.

[quote align="left" author="Kirsten Ketscher, professor i jura"]Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn[/quote]

Når man gengiver Ungdomskommissionens begrundelser for Eva Smith og Per Larsen, nikker de samtykkende. Men kunne nøjagtig de samme argumenter ikke bruges om de 15,- 16- og 17-årige? Igen er de enige: Jo. Og de er også enige om svaret på spørgsmålet, om den kriminelle lavalder så bør hæves til 18 år?

”Man kan sagtens argumentere for, at den kriminelle lavalder skulle være 18 år, men et sådant forslag har ingen gang på jorden. Lige nu handler det om at forhindre, at lavalderen bliver sat ned,” siger Eva Smith.

Per Larsen mener, at man ”i den bedste af alle verdener” kunne ønske sig, at lavalderen fulgte myndighedsalderen og var 18 år, men alligevel støtter han den nuværende grænse på 15 år.

”Grænsen ligger fornuftigt, som den ligger nu. Vi må holde fast i, at et barn på 15 kan overskue konsekvenserne af sine beslutninger,” siger han.

Kunne du overskue konsekvenserne af dine beslutninger, da du var 15?

”Jeg er ikke stensikker på, jeg kunne tænke konsekvenserne af mine handlinger helt til ende. Det tror jeg i øvrigt også gælder mange voksne. Men jeg synes, det er ret indlysende, at en 15-årig kan stå til ansvar for sine handlinger på en anden måde, end en 12-årig kan,” siger Per Larsen.

Eva Smith peger på Australien, når hun skal forklare, hvorfor lavalderen ligger fint, som den gør nu. Her er den kriminelle lavalder 10 år, men alle under 17 bliver undersøgt af et hold psykologer, som afgør, om de er gamle nok til at blive straffet. En gennemgang af deres rapporter viser, at grænsen går omkring 15 år.

”Men det er selvfølgelig kun ét studie,” medgiver hun og fortsætter:

”Jeg vil slet ikke gå ind i en debat om at hæve den kriminelle lavalder. Den er vi slet ikke klar til at tage,” siger hun.

Rettighedsløse børn

En debat, vi til gengæld burde tage, handler om børns retssikkerhed. Det mener professor i jura ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher. Hun vil ikke forholde sig til, hvor gamle børn skal være, før de må blive stillet for en dommer.

”Hver gang nogen fordrister sig til at sige, at de vil sætte lavalderen ned, bryder helvede løs, så det tør jeg slet ikke,” forklarer hun.

[quote align="right" author="Eva Smith, professor i jura"]Med hensyn til børn er det vigtigere at finde sandheden, end det er at løfte det juridiske flag. Ellers kan vi ikke hjælpe dem.[/quote]

Tilhængerne af at sænke den kriminelle lavalder argumenterer ofte med, at det vil styrke barnets retssikkerhed. Og selvom løsningen ikke nødvendigvis er den rigtige, er problemet reelt.

”Hvis vi behandlede voksne, som vi behandler børn under 15, ville der lyde et ramaskrig fra alverdens menneskerettighedsorganisationer,” siger hun

Voksne skal fremstilles for en dommer i et grundlovsforhør inden 24 timer efter anholdelse, de har ret til at få en forsvarer. Hvis voksne skal straffes, skal de kendes skyldig af en uafhængig domstol.

Børn bliver derimod pålagt skyld uden at blive dømt. Hvis politiet pågriber et barn under et tyveri eller har en begrundet mistanke om, at det er involveret i kriminalitet, indrapporterer de det til de sociale myndigheder. Politiet skal ikke bevise, at barnet har gjort det, de påstår, men mistanken og anklagerne indgår i de sociale myndigheders vurdering af, om man skal gribe ind. Det er en rystende praksis, mener Kirsten Ketscher.

”Ingen interesserer sig for, om børnene har gjort det, de bliver anklaget for,” siger hun og fortsætter:

”Når du fylder 15, bliver du belønnet med et rettighedsbatteri. Men indtil da står du meget svagt. Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” siger hun.

Hun foreslår, at man som minimum giver børn en forsvarsadvokat, som er helt og holdent på barnets side.

Eva Smith forstår udmærket argumentet, men hun mener, det bygger på en misforståelse af, hvad en domstol er. En domstol afgør ikke, om en anklaget har gjort det, han eller hun er anklaget for. Den afgør alene, om der er beviser nok til at fælde dom. Forsvarets opgave er at gennemhulle argumenterne og vil derfor aldrig råde barnet til at indrømme noget, som myndighederne ikke kan føre bevis for. Eva Smith frygter, at det kan forhale processen og forhindre de sociale myndigheder i at hjælpe barnet:

”Børn skal ikke trækkes igennem en retssag. De skal lægge alle kortene på bordet, så vi som samfund kan hjælpe dem. Hvis der kommer en forsvarer ind i billedet, risikerer vi, at et barn, der har brug for hjælp, aldrig får hjælpen, fordi myndighederne ikke kan løfte den juridiske bevisbyrde, hvis forsvareren hjælper barnet med at dække over, hvad det har gjort,” forklarer hun.

En af grundene til, at voksne får deres sag prøvet ved retten, er, at vi har et princip om, at vi er uskyldige til det modsatte er bevist. Er børn ikke uskyldige, til det modsatte er bevist?

”Sådan kan man ikke sige det. Med hensyn til børn er det vigtigere at finde sandheden, end det er at løfte det juridiske flag. Ellers kan vi ikke hjælpe dem.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu