Lav en mulighedsformulering

Gennem vores uddannelse oplæres vi i at formulere de problemer, som vi ønsker at undersøge. Men hæmmer den tilgang i virkeligheden vores evne til at tænke kreativt og skabe nye løsninger? Skulle vi i stedet formulere muligheder?

I folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på universitetet og mange andre steder lærer unge mennesker at formulere problemer. ”Lav en problemformulering,” siger læreren. Når eleven eller den studerende kommer tilbage til læreren med problemformuleringen, er et hyppigt svar fra læreren: ”Den problemformulering er for bred. Du må fokusere og præcisere. Du må afgrænse og være mere konkret!”

Mange elever og studerende er på den måde blevet sendt hjem med besked om at komme igen med en mere snæver og klar problemformulering. På den måde bliver der hver dag rundt om i verden formuleret millioner af problemer. Små væsener lærer at formulere sig inden for det eksisterende paradigme og på måder, som læreren kan forstå, overskue, bedømme og eventuelt give en karakter.

Når problemformuleringen er godkendt – sådan hedder det – er næste fase, at den studerende udarbejder en plan og en struktur – en disposition – for besvarelsen. Man indleder med – ja, en indledning. Man afslutter med en – afslutning, som måske kommer lige efter en perspektivering. En litteraturliste afslutter det hele.

Hvis vi er i forskningsverdenen, så har det været god tradition nogle steder, at man afslutter med et afsnit om ”videre eller fortsat forskning”. Denne faste tingang gælder ikke bare i folkeskolen og for kandidatstuderende på universitetet. Det gælder også inden for ph.d.-området, hvor der skal foreligge en klar problemformulering og et klart forskningsspørgsmål, en struktur og en disposition.

Følg Steen Hildebrandt

Alt dette er der selvfølgelig gode argumenter for, ellers ville vi ikke møde det overalt. Men hvordan kan man egentlig vide det hele så klart på forhånd, når man dog først skal til at undersøge feltet og fylde den blanke side ud?

Opdraget til boksen

Enhver ved, at det er svært for den studerende på forhånd at lave denne afgrænsning og præcisering – man kunne jo blive klogere undervejs og komme på andre tanker. Derfor er det ofte underforstået, at man ganske vist laver en problemformulering på forhånd, men den problemformulering, der fremgår af den besvarelse, man senere afleverer, svarer til det reelle indhold af den afleverede tekst og ikke nødvendigvis til det først formulerede problem.

Derfor skriver mange den virkelige problemformulering til sidst. Ellers ville der opstå alt for mange situationer, hvor problemformuleringen siger ét og den afleverede tekst noget andet. Og hvor er vi så henne?

Men holder vi os udelukkende til problemformuleringer, som systemet kan forstå og godkende, ender vi også de mest forudsigelige steder. Denne fremgangsmåde bringer os hverken overraskelser, kreativitet, nye veje, uforudsigelige og måske uforståelige veje, konklusioner og forslag. Alt dette ”sikrer” vi os imod ved fra starten at opdrage kommende generationer til at udarbejde en problemformulering – og få den godkendt.

Senere i livet møder man nogen, der siger: Tænk ud af boksen! Men hvordan skulle man kunne tænke ud af boksen, når man ikke ved, at der er noget uden for boksen? Man er jo opdraget til at være inde i boksen, eller rettere sagt: Man er opdraget til, at der kun er boksen. Man får jo ikke at vide af læreren, at der er en spændende verden uden for boksen, man får at vide, at noget er rigtigt og noget er forkert. Og med den grundforståelse går man ud i verden og møder så pludselig nogen, der taler om bokse.

Fra problem til mulighed

”Den, der ikke bevæger sig, mærker ikke sine lænker”, hedder et gammelt indiansk ordsprog. Den, der ikke har løst andet end godkendte problemformuleringer, opdager ikke lænkerne. Det er pointen. Og hvis man er opdraget inden for systemet – i lænker – så skal man udsættes for virkelige rystelser, hvis man skal ud af boksen.

[quote align="right" author=""]Vi skal væk fra den holdning og forståelse, at alle krisens problemer skal løses med de værktøjer, vi kender, med henblik på at komme tilbage på det gamle vækstspor.[/quote]

Velfærdssamfundet og dets mange virksomheder og institutioner er i krise. Verden er i krise. Virksomhedsledere og politiske ledere bekæmper i vid udstrækning kriserne med de tænkemåder, værktøjer og partiprogrammer, som vi har med os fra fortiden, og som primært er udviklet og afprøvet under det gamle industriparadigme, inde i den industrielle boks.

Der har udviklet sig en krisestemning, der handler om at opfatte og løse problemer, sådan som vi har lært at opfatte og løse problemer i virksomheder og samfund. Jeg vil kalde det problemledelse. Over for det vil jeg stille et andet begreb, som jeg i mangel af bedre vil kalde mulighedsledelse.

Vi skal væk fra den holdning og forståelse, at alle krisens problemer skal løses med de værktøjer, vi kender, med henblik på at komme tilbage på det gamle vækstspor, dvs. med henblik på at blive inde i boksen. Gennem en anden forståelse af verden, vores samfund og vores egen virksomhed skal vi frem til at se potentialer og nye muligheder i en ny verden. Vi skal ud af boksen og formulere muligheder i stedet for problemer.

Det handler meget mere om at se og realisere fremtidige potentialer, end det handler om at løse nutidens problemer med fortidens tænkning. En problemløsningstilgang fastholder og lukker os inde i de gamle strukturer, hvorimod en mulighedstilgang løsner og åbner for nye former og måder.

Jeg afviser selvfølgelig ikke, at der overalt er problemer, der skal håndteres nu og her. Men jeg accepterer ikke den underliggende grundantagelse, der går igen i meget af den offentlige debat, nemlig at det hele går ud på at komme tilbage til det gamle velfærds- og vækstspor. Jeg accepterer ikke den problemformulering, der tages for givet i en stor del af den debat, der føres, og i mange af de tiltag, der drøftes. Jeg hævder, at der er en anden – og bedre – verden uden for boksen.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte Næste artikel Vores spildevand lugter af penge

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.