Lav en mulighedsformulering

Gennem vores uddannelse oplæres vi i at formulere de problemer, som vi ønsker at undersøge. Men hæmmer den tilgang i virkeligheden vores evne til at tænke kreativt og skabe nye løsninger? Skulle vi i stedet formulere muligheder?

I folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på universitetet og mange andre steder lærer unge mennesker at formulere problemer. ”Lav en problemformulering,” siger læreren. Når eleven eller den studerende kommer tilbage til læreren med problemformuleringen, er et hyppigt svar fra læreren: ”Den problemformulering er for bred. Du må fokusere og præcisere. Du må afgrænse og være mere konkret!”

Mange elever og studerende er på den måde blevet sendt hjem med besked om at komme igen med en mere snæver og klar problemformulering. På den måde bliver der hver dag rundt om i verden formuleret millioner af problemer. Små væsener lærer at formulere sig inden for det eksisterende paradigme og på måder, som læreren kan forstå, overskue, bedømme og eventuelt give en karakter.

Når problemformuleringen er godkendt – sådan hedder det – er næste fase, at den studerende udarbejder en plan og en struktur – en disposition – for besvarelsen. Man indleder med – ja, en indledning. Man afslutter med en – afslutning, som måske kommer lige efter en perspektivering. En litteraturliste afslutter det hele.

Hvis vi er i forskningsverdenen, så har det været god tradition nogle steder, at man afslutter med et afsnit om ”videre eller fortsat forskning”. Denne faste tingang gælder ikke bare i folkeskolen og for kandidatstuderende på universitetet. Det gælder også inden for ph.d.-området, hvor der skal foreligge en klar problemformulering og et klart forskningsspørgsmål, en struktur og en disposition.

Følg Steen Hildebrandt

Alt dette er der selvfølgelig gode argumenter for, ellers ville vi ikke møde det overalt. Men hvordan kan man egentlig vide det hele så klart på forhånd, når man dog først skal til at undersøge feltet og fylde den blanke side ud?

Opdraget til boksen

Enhver ved, at det er svært for den studerende på forhånd at lave denne afgrænsning og præcisering – man kunne jo blive klogere undervejs og komme på andre tanker. Derfor er det ofte underforstået, at man ganske vist laver en problemformulering på forhånd, men den problemformulering, der fremgår af den besvarelse, man senere afleverer, svarer til det reelle indhold af den afleverede tekst og ikke nødvendigvis til det først formulerede problem.

Derfor skriver mange den virkelige problemformulering til sidst. Ellers ville der opstå alt for mange situationer, hvor problemformuleringen siger ét og den afleverede tekst noget andet. Og hvor er vi så henne?

Men holder vi os udelukkende til problemformuleringer, som systemet kan forstå og godkende, ender vi også de mest forudsigelige steder. Denne fremgangsmåde bringer os hverken overraskelser, kreativitet, nye veje, uforudsigelige og måske uforståelige veje, konklusioner og forslag. Alt dette ”sikrer” vi os imod ved fra starten at opdrage kommende generationer til at udarbejde en problemformulering – og få den godkendt.

Senere i livet møder man nogen, der siger: Tænk ud af boksen! Men hvordan skulle man kunne tænke ud af boksen, når man ikke ved, at der er noget uden for boksen? Man er jo opdraget til at være inde i boksen, eller rettere sagt: Man er opdraget til, at der kun er boksen. Man får jo ikke at vide af læreren, at der er en spændende verden uden for boksen, man får at vide, at noget er rigtigt og noget er forkert. Og med den grundforståelse går man ud i verden og møder så pludselig nogen, der taler om bokse.

Fra problem til mulighed

”Den, der ikke bevæger sig, mærker ikke sine lænker”, hedder et gammelt indiansk ordsprog. Den, der ikke har løst andet end godkendte problemformuleringer, opdager ikke lænkerne. Det er pointen. Og hvis man er opdraget inden for systemet – i lænker – så skal man udsættes for virkelige rystelser, hvis man skal ud af boksen.

[quote align="right" author=""]Vi skal væk fra den holdning og forståelse, at alle krisens problemer skal løses med de værktøjer, vi kender, med henblik på at komme tilbage på det gamle vækstspor.[/quote]

Velfærdssamfundet og dets mange virksomheder og institutioner er i krise. Verden er i krise. Virksomhedsledere og politiske ledere bekæmper i vid udstrækning kriserne med de tænkemåder, værktøjer og partiprogrammer, som vi har med os fra fortiden, og som primært er udviklet og afprøvet under det gamle industriparadigme, inde i den industrielle boks.

Der har udviklet sig en krisestemning, der handler om at opfatte og løse problemer, sådan som vi har lært at opfatte og løse problemer i virksomheder og samfund. Jeg vil kalde det problemledelse. Over for det vil jeg stille et andet begreb, som jeg i mangel af bedre vil kalde mulighedsledelse.

Vi skal væk fra den holdning og forståelse, at alle krisens problemer skal løses med de værktøjer, vi kender, med henblik på at komme tilbage på det gamle vækstspor, dvs. med henblik på at blive inde i boksen. Gennem en anden forståelse af verden, vores samfund og vores egen virksomhed skal vi frem til at se potentialer og nye muligheder i en ny verden. Vi skal ud af boksen og formulere muligheder i stedet for problemer.

Det handler meget mere om at se og realisere fremtidige potentialer, end det handler om at løse nutidens problemer med fortidens tænkning. En problemløsningstilgang fastholder og lukker os inde i de gamle strukturer, hvorimod en mulighedstilgang løsner og åbner for nye former og måder.

Jeg afviser selvfølgelig ikke, at der overalt er problemer, der skal håndteres nu og her. Men jeg accepterer ikke den underliggende grundantagelse, der går igen i meget af den offentlige debat, nemlig at det hele går ud på at komme tilbage til det gamle velfærds- og vækstspor. Jeg accepterer ikke den problemformulering, der tages for givet i en stor del af den debat, der føres, og i mange af de tiltag, der drøftes. Jeg hævder, at der er en anden – og bedre – verden uden for boksen.

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Det offentlige er mere innovativt end sit rygte Næste artikel Vores spildevand lugter af penge

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.