Anklagerne om grådige læger, der i hobetal bijobber på privathospitaler og dermed undergraver kvaliteten på de offentlige sygehuse, er stærkt overdrevne. Kun 8 pct. af lægerne på de offentlige sygehuse har et bijob på et privat hospital eller klinik.

Forestillinger om, at offentlige sygehuslæger arbejder på nedsat tid i det offentlige og har travlt med at komme ud af døren for at bijobbe på et privathospital, viser sig heller ikke at have hold i virkeligheden. Stort set alle de sygehuslæger, som bijobber på private hospitaler og klinikker, arbejder på fuld tid, og langt de fleste af dem har endda en ugentlig arbejdstid på langt over 37 timer. Mere end seks ud af ti læger med bijob arbejder således mellem 41 og 49 timer om ugen på de offentlige sygehuse. Se tekstboks 1.

Det viser den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse af sygehuslægernes bijob. Den er lavet i forbindelse med en kommende ph.d.-afhandling af Karolina Socha fra Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet og omfatter næsten 5.100 cheflæger, ledende overlæger, overlæger, afdelingslæger, reservelæger og andre læger på de offentlige sygehuse. Se tekstboks 2.

“Undersøgelsen dokumenterer klart, at læger ikke forsømmer deres hovedjob på de offentlige sygehuse ved at have et bijob på de private hospitaler og klinikker. Bijobberne ligner langt hen ad vejen de læger, som ikke har et bijob,” siger professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, som har været med til at udforme spørgeskemaundersøgelsen til lægerne.

Bijobberi i mange former

Selvom kun ganske få læger bijobber på privathospitaler og -klinikker, betyder det ikke, at de tilbringer deres fritid i lediggang. Den nye undersøgelse dokumenterer, at Danmark ville få et stort samfundsproblem, hvis man generelt forbød læger at bijobbe.

Hele 43 pct. af lægerne har bijob. Undervisning af bl.a. læge- og sygeplejerskestuderende er topscorer på listen over deres mest foretrukne bibeskæftigelse. 13 pct. har et ekstrajob som underviser, censor eller ekstern lektor. Mange skriver også attester for forsikringsselskaber, er konsulenter for bl.a. medicinalfirmaer, hjælper kommuner med at vurdere sager om f.eks. førtidspension og er vikarer på offentlige sygehuse eller på sygehuse i udlandet. Den type bijob sluger hver uge masser af lægernes tid. Alligevel har de ikke været genstand for den helt store debat. I stedet bruges kræfterne på at diskutere, hvorvidt lægernes bijobberi på privatsygehuse går ud over deres normale arbejde og dermed undergraver kvaliteten, fleksibiliteten og produktiviteten i det offentlige sundhedsvæsen.

Overlæger med vagter på de offentlige sygehuse er suverænt den gruppe af læger, som tegner sig for den største del af bijobbene på de private hospitaler og klinikker. Næsten 20 pct. af den gruppe har bijob i den private sundhedssektor. Gruppen står dermed alene for 39 pct. af samtlige bijob på privathospitaler og -klinikker. Se figur 1.

Overlæger uden vagter og specialeansvarlige overlæger snupper også en pæn del af kagen. De tegner sig for tilsammen 25 pct. af bijobbene på privathospitaler og -klinikker. Men også mange reservelæger og afdelingslæger bruger en del af deres fritid på at behandle patienter i privat regi. Disse to grupper af læger tegner for tilsammen næsten 27 pct. af bijobbene.

Ventet med spænding

Selvom det ikke er første gang, lægers bijob skaber stor debat, har der indtil nu været forbavsende lidt dokumentation for omfanget. En stor del af debatten er derfor foregået med bind for øjnene. Ganske vist har både Overlægeforeningen og Danske Regioner tidligere givet et bud på omfanget af lægers bijobberi. Se MM23, 2008. Men da de begge er parter i sagen, er undersøgelserne ikke blevet taget helt seriøst. Derfor er den nye uafhængige undersøgelse fra Syddansk Universitet ventet med spænding. 

Formand for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, er ikke overraskende meget begejstret for undersøgelsens konklusioner:

“Tallene er jo nærmest, som jeg havde forventet. Det undrer mig, at regionerne gør så stort et problem ud af lægers bibeskæftigelse. Hvis de virkelig mente, at det var så stort et problem, hvorfor havde de så ikke for længst fået analyseret det til bunds? Det er ideologi mere end noget andet,” siger Erik Kristensen.

I hans øjne har regionerne haft en politisk interesse i at holde debatten kørende for at dreje fokus væk fra andre politiske problemer, som f.eks. at operationsstuer står tomme på nogle offentlige sygehuse, mens andre sygehuse i den samme region har for lidt kapacitet og må sende patienter videre til privathospitaler, som det har været tilfældet i bl.a. Region Hovedstaden.

Forhandlingsdirektør i Danske Regioner, Signe Friberg Nielsen, mener ikke, at man kan bruge undersøgelsen til at drage konklusioner om, hvorvidt lægernes bijob på privathospitaler og -klinikker skader produktionen på de offentlige sygehuse.

“Vi kan konstatere, at læger med bijob på privathospitaler ikke arbejder mindre end læger uden bijob. Det lyder jo fint. Men undersøgelsen siger jo ikke noget om, hvorvidt de forsømmer deres normale arbejde,” siger Signe Friberg Nielsen og peger på et konkret problem:

“Når sygehusledelsen beder en overlæge om at arbejde efter klokken 15.30 for at få sat dagens patienter i relevant behandling, så vagtholdet ikke belastes unødigt, kan det  ikke lade sig gøre, hvis lægen har indgået en fast aftale om at stå i privatklinikken kl. 16 med patienter, der for længst er booket. Derfor er ledelsen nødt til at forholde sig til, om bijobbet er foreneligt med hovedbeskæftigelsen,” siger Signe Friberg Nielsen.

Behandlingsgaranti i fare

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har luftet tanken om, at reglerne for lægernes bibeskæftigelse skal strammes op for at undgå, at der opstår tvivl om deres habilitet. Men det er tvivlsomt, om regeringen vil komme med et konkret udspil på området. For lægers bibeskæftigelse er primært et overenskomstspørgsmål, som regeringen ikke vil blande sig. Ministeren vil dog muligvis tage sagen op med regionerne i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger om næste års budgetter.

Det vil med stor sandsynlighed være kærkomment i regionernes øjne. Især Region Hovedstaden har længe krævet mere snor i lægers bijobberi på privathospitalerne. Regionen har tidligere forsøgt at skærpe reglerne, så læger skal have godkendelse af sygehusledelsen, hvis de agter at tage et bijob ved siden af deres almindelige arbejde. Men denne plan satte Overlægeforeningen en stopper for. Foreningen mente, at det var i strid med reglerne i overenskomsten og truede med en voldgiftssag. Det fik regionen til at trække sin plan tilbage.

Arbejdsgiverne har dog ifølge de gældende regler ret til at kræve, at læger oplyser om deres lægelige bibeskæftigelse, og kan kalde dem til en samtale, hvis de har en mistanke om, at et bijob giver anledning til interessekonflikter eller habilitetsproblemer.

Kjeld Møller Pedersen advarer imidlertid om, at en endnu strammere kurs over for lægernes bijob kan resultere i færre lægeressourcer til danskerne:

“Hvis regeringen forbyder læger at bijobbe på private hospitaler og klinikker, vil det betyde mindre kapacitet, og dermed vil regeringen reelt udhule sin egen en månedsgaranti,” siger han.

Den såkaldte behandlingsgaranti på en måned er en af statsminister Lars Løkke Rasmussens absolutte mærkesager og betyder, at patienter kan blive gratis behandlet på private hospitaler og klinikker, når de har ventet en måned på at blive behandlet på et offentligt sygehus.

Strammere regler for lægers bibeskæftigelse kan også blive et hårdt slag mod privathospitalernes nuværende forretningskoncept, fordi det kan det tvinge lægerne til at træffe et valg om, hvorvidt de vil være ansat på det offentlige sygehus eller skifte til den private sektor. I øjeblikket er privathospitalerne slet ikke gearede til at have mange fastansatte. De prioriterer at have forholdsvis lave faste udgifter med få fastansatte læger og er derfor afhængige af bijobbere fra de offentlige sygehuse.

“Det er ligesom en harmonika. Når der er meget at lave, gearer de op med bijobbere, og når der kun er lidt at lave, lukker de ned. Derfor passer det ikke ind i privathospitalernes forretningskoncept at fastansætte mange læger. Et indgreb vil derfor mindske det samlede antal lægetimer, som er til rådighed for Danmark,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Også formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, mener, at et eventuelt indgreb fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder om lægers bibeskæftigelse på private hospitaler og klinikker vil gøre det meget svært for regeringen at indfri sin behandlingsgaranti på en måned.

“Regeringen må reelt opgive sin en måneds-garanti, hvis de laver et indgreb om lægers bibeskæftigelse på privathospitaler. Og det er et spørgsmål, om regeringen ønsker det,” siger Erik Kristensen. Han har netop skrevet til Bertel Haarder i håb om at få et møde med ministeren for at høre om hans eventuelle planer på området, men har foreløbig ikke fået svar.

Læger tjener godt

Øget arbejdstilfredshed er en af de væsentligste årsager til, at læger bruger en del af deres fritid på at bijobbe. Men også den ekstra løn spiller en væsentlig rolle. Se artikel side 15.

Undersøgelsen viser da også, at læger bliver godt betalt for at arbejde ekstra på de private hospitaler og klinikker. De tjener typisk over 20 pct. eksta af deres normale løn ved bijob på privathospitaler.

Ud over det velbetalte arbejde, bruger mange læger en del timer hver uge på det offentlige sygehus uden at få løn for det. Det kan være i forbindelse med tillidsposter, udvalgsarbejde, udviklingsprojekter, kvalitetssikring eller andet ulønnet fagligt arbejde. Godt 60 pct. af de læger, der bijobber på et privat hospital eller klinik, bruger i snit tre timer eller mere om ugen på ulønnet arbejde på det offentlige sygehus.

“Nu skal man ikke sætte en glorie på hovedet af lægerne. For de får også deres arbejde godt betalt. Men undersøgelsen viser, at de arbejder meget. Og Danmark vil få et meget alvorligt problem, hvis man forbød læger at bijobbe generelt,” konkluderer Kjeld Møller Pedersen.