Når alle bestemmer: Borgerinddragelse skaber politisk legitimitet

Forsøg med borgerinddragelse og såkaldt co-creation vinder massivt frem verden over i disse år. Det kan blive nøglen til at sikre politisk legitimitet i en tid med Trump og Brexit, mener forsker. Og borgerne, ja, de står i kø for at være med.

Laugavegur hedder den centrale hovedgade i downtown Reykjavik, hvor byens cooleste butikker, cafeer og gallerier ligger: Kronkron, Henrik Vibskov, Kiki Queer Bar, JÖR by GUÐMUNDUR JÖRUNDSSON, Gotta, Spúútnik, Þoka og alle de andre. 2,1 kilometer snor den sig, og hovedgaden var i mange år åben for al bilkørsel. Men så fik indbyggerne lov til at bestemme.

Som nogle af de første i verden indførte Island i 2010 elektronisk demokrati med projektet Betri Reykjavík (et bedre Reykjavik, red.), hvor borgerne ikke blot kan fremsætte forslag til samfundets udvikling, som politikerne efterfølgende er direkte forpligtede til at følge op på. Borgerne kan også diskutere og gennemføre afstemninger, ja sågar stemme andres forslag op og ned og score point alt afhængig af, hvor aktive de er i det digitale demokrati – nærmest som var det et computerspil.

Alene i den første måned benyttede 40 pct. af Reykjaviks indbyggere sig af den nye elektroniske platform, CitizenLab, og der blev fremsat næsten 2.000 mulige nye politiske prioriteringer.

Login