Når jagten på produktivitet gør dig mindre produktiv (og mindre glad)
LEDELSE Vi hylder ofte dem, der får mere gjort på mindre tid. Men jagten på produktivitet kan paradoksalt nok ende med mindre produktivitet, skriver psykiater Samantha Boardman.
Af Samantha Boardman
Underviser i klinisk psykiatri og assisterende psykiater, Weill-Cornell Medical College
”Hvis bare jeg kunne få mere gjort,” sagde min ulykkelige patient.
Tessa (ikke hendes rigtige navn) var skuffet over sig selv, fordi hun ikke var kommet længere med et projekt på arbejdet. Der var kun sat hak ud for halvdelen af punkterne på hendes digitale checkliste.
Hun brugte én opgavestyrings-app til at strømline og prioritere sine opgaver og en anden til at styrke sit fokus. Hendes frokost blev leveret udefra, og den blev spist ved skrivebordet.
Hun bar hovedtelefoner for at skærme sig fra støj fra kolleger og spildte aldrig tid på ligegyldig sniksnak ved kaffemaskinen. I privatlivet var det også afgørende for hende at minimere distraktioner og maksimere produktiviteten. Hun registrerede, hvor mange skridt hun gik, talte kalorier, optimerede sin morgenrutine og afsatte tid til at gå i fitnesscenteret og gøre rent derhjemme.
Tessa havde ikke tid til aktiviteter, der ikke kastede noget konkret af sig.
”Jeg er resultatorienteret,” forklarede hun.
Men uanset, hvor meget Tessa formåede at få gjort, var hun ikke tilfreds. Den konstante overvågning af hendes fremskridt, strømlining af strategi og opdatering af mål optog meget af hendes dag, men gjorde, at hun var kronisk misfornøjet.
Uanset, hvad hun gjorde, var det aldrig nok. Hun havde, hvad jeg kalder ”målstreg-syndrom”. I stedet for at føle tilfredshed med det, hun havde opnået, reagerede hun, så snart hun havde fuldført en stor opgave, med at påtage sig et nyt projekt – at flytte målstregen længere væk.
På produktivitetens alter
Vi lever i en verden, der tilbeder produktivitet og hylder fokus. At få mere gjort på mindre tid er blevet et kampråb for ambitiøse mennesker overalt. Tilsyneladende ”tidsspild” – som en gåtur, en snak med en kollega, at ringe til en ven eller at bruge et øjeblik på at kigge ud ad vinduet – truer med at underminere det gudgivne mål om at optimere hvert øjeblik af dagen.
Mængden af apps, bøger, bærbar elektronik og gode råd, der skal hjælpe os med at optimere og blive mere effektive, vokser konstant. Forfatter og produktivitetsekspert Chris Bailey kalder disse værktøjer, der lover at forsimple og afstresse dit liv ved at lade dig klemme mere ind i hverdagen, for ”produktivitetsporno”.
Men hvad hvis jagten på produktivitet paradoksalt nok mindsker vores produktivitet, for slet ikke at tale om vores livsglæde? Forestil dig, at arbejdsdagen nærmer sig sin afslutning og du har fuldført dagens opgaver. Klokken er 17.45 og du går kl 18.00. Hvordan ville du bruge de sidste 15 minutter (at se kattevideoer er ikke en mulighed)? Ville du tage forskud på morgendagens arbejdsbyrde eller ville du bruge lidt tid på at reflektere over, hvad du har lært den dag?
Ifølge et Harvard-studie vælger de fleste at få mere arbejde gjort. Antagelsen er, at det er bedre brug af tiden at gøre noget, end at sidde og tænke. Men resultaterne pegede i den modsatte retning: Blandt dem, som benyttede lejligheden til at tage en pause og reflektere, skete der en mærkbar forbedring i deres præstationer efter blot 10 dage.
Frem for at springe hovedkulds ud i en ny opgave i et forsøg på at få mere gjort, er det langt bedre brug af din tid, hvis du tager et skridt tilbage og aktivt forsøger at lære af dagens erfaringer.
Fokus kan blive snæversyn
Og det er ikke kun behovet for at føle sig produktiv, der kan underminere produktiviteten. At være fikseret på at holde fokus kan have det samme resultat. Faktisk kan overdrevet fokus forhindre nytænkning og indsnævre perspektivet.
Et studie fra University of California bekræfter, hvad de fleste af os har tænkt, efter at have fået åbenbaringer under bruseren: at folk får nogle af deres bedste arbejdsrelaterede ideer, når de ikke arbejder.
Blandt såvel eliteforskere som forfattere fandt undersøgelsen, at kreativiteten jævnligt satte ind i situationer, hvor de ikke var fokuseret på den givne opgave. Med andre ord, hvis det kniber med at løse et problem, så træd lidt væk fra dit skrivebord, og lad tankerne flyde frit.
Vi hører en del om ADHD (attention deficit / hyperactivity disorder, red.), men som forfatteren Susan Sontag påpeger, er det måske ”attention surplus disorder”, der går ud over kvaliteten af dagligdagen. Et enstrenget fokus har en teleskop-effekt – det afskærer os fra ideer, fra kreativitet og fra hinanden.
Spildtid er godt brugt
Anden nyere forskning viser, at "spildtid" kan være godt anvendt. Kunder, som tog sig tid til en venskabelig interaktion med kaffebarens personale (et smil, øjenkontakt, en kort samtale), havde en bedre dag, end de, der hastede sig gennem situationen.
At tage en 10-minutters pause for at tale med en ven skærpede en gruppe studerendes evne til problemløsning, mens studerende, som holdt fokus på studierne og begravede sig i bøgerne, ikke oplevede det boost. Kort sagt, så gav mindre fokus og mere social interaktion bedre resultater.
Da Tessa droppede at lade data styre hendes dag, formåede hun at afkoble sin identitet fra sin todo-liste. Efter adskillige uger i behandling bemærkede hun ”Jeg arbejdede altid så hårdt på at nå i mål. Det ironiske er, at jeg missede målet fuldstændigt."
I sidste ende var det først, da hun gav sig selv lov til at afvige fra den fastlagte rute, at hun fandt den rette vej.
Dr. Samantha Boardman underviser i klinisk psykiatri og er assisterende psykiater på Weill-Cornell Medical College i New York. Hun blogger på PositivePrescription.com.
Bragt i Wall Street Journal 6. marts 2020. Oversat til dansk af Andreas Bay-Larsen.