Når de største hjælper de fattigste

Tag nu f.eks. det franske selskab Essilor. Det går helt nye veje for at hjælpe nogle af samfundets fattigste.

Essilor er en af verdens førende producenter af brilleglas. Det omsætter for over 5 milliarder euro om året, beskæftiger mere end 50.000 mennesker og opererer i omkring 100 lande verden over. Og så er det på Forbes’ top-10-liste over de mest innovative selskaber i Europa.

[quote align="right" author="Muhammad Yunus, økonom og modtager af Nobels fredspris 2006"]Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer.[/quote]

Essilor har gennem sit sociale virksomhedsprojekt ”Optique Solidaire” formået at få bragt omkostningerne til en læsebrille af høj kvalitet til fattige pensionister markant ned. Sammen med alle selskabets partnere i forsyningskæden – inklusive forsikringsselskaber – er det lykkedes at skære omkostningerne ned fra 230-300 euro til under 30 euro for en brille.

Målgruppen er folk over 60 år med meget få ressourcer. De får et gavekort og et brev fra deres forsikringsselskab, som fortæller om tilbuddet, og hvor de kan finde den nærmeste forhandler.

Efter at have prøvet eksperimentet af i Marseille har ”Optique Solidaire” nu fået opbygget et netværk af mere end 500 såkaldte solidariske forhandlere på tværs af Frankrig. Det er optikere, der har meldt sig under fanerne og vil sælge brillerne, selvom avancen er blevet kraftigt reduceret. Essilors mål er at rekruttere 1.000 forhandlere i Frankrig og at udstyre 250.000-300.000 personer med briller, de ellers ikke ville kunne betale.

Modellen breder sig

Denne type af social virksomhed breder sig. De foreløbige erfaringer tyder på, at businessmodellen både er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og en produktiv kilde til nye innovative forretningsideer for kernevirksomheden.

Det konkluderer den tidligere vinder af Nobels Fredspris og manden bag de berømte mikrolån til fattige folk, Muhammad Yunus, i en analyse i Harvard Business Review, hvor han sammen med tre andre eksperter beskriver udviklingen og perspektivet for sociale virksomheder.

”Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer. Social business kan forene alle samfundets organisationer, herunder virksomheder, ngo’er og offentlige institutioner,” konkluderer Yunus og de tre andre forfattere i analysen.

[graph title="Fokus på bløde værdier" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4f092-next_modelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/223ed-next_modelle.png" text="Social virksomhed adskiller sig på mange måder fra almindelige lavprisselskaber."]Kilde: “Reaching the Rich World’s Poorest Consumers” af Muhammad Yunus, Frédéric Dalsace, David Menascé og Bénédicte Faivre-Tavignot, Harvard Business Review, 2015 [/graph]

Social Business er et begreb, der oprindelig blev udviklet i forbindelse med de fattige lande. Forretningsmodellen har specielt tre vigtige karakteristika: For det første skal den forsøge at løse sociale problemer, herunder alle former for fattigdom. For det andet skal den være bæredygtig. Det handler altså ikke om velgørenhed og uddeling af store pengegaver til folk med ondt i økonomien. For det tredje skal et eventuelt overskud geninvesteres i virksomheden i stedet for at blive kanaliseret tilbage til aktionærerne. Investorer får med andre ord kun de penge tilbage, som de oprindelig investerede.

Gennem årene har virksomheder udviklet nye produkter og koncepter for at imødekomme behovene hos folk med et stramt økonomisk budget. Det er lige fra bilproducenters udvikling af billigere biler som Citroëns 2CV og VW’s Beetle til discountforretninger som Aldi og Lidl. For alene i EU skønnes næsten 120 millioner mennesker at være truet af fattigdom eller social udstødelse.

Den sociale forretningsmodel adskiller sig dog fra de klassiske lavprisselskaber på flere områder. Se figur 1.

Store, multinationale koncerner har i de senere år kastet sig over den sociale forretningsmodel for at hjælpe samfundets fattigste. Essilor er sammen med en række andre franske mastodonter som Bouygues, Renault, Total, La Poste og Michelin en del af nonprofitorganisationen Action Tank. Den blev stiftet i 2009 af den tidligere franske FN-højkommissær med ansvar for fattigdomsbekæmpelse, Martin Hirsch, og den nuværende adm. direktør i fødevaregiganten Danone, Emmanuel Faber.

Gennem Action Tank er disse førende multinationale selskaber gået sammen med ngo’er og offentlige organisationer for at eksperimentere med at udvikle sociale virksomheder i Frankrig. Og succesen i Frankrig har nu fået virksomheder i lande som Belgien og Portugal til at tage tilsvarende initiativer.

Renault speeder op

Bilkoncernen Renault er et eksempel på, hvordan denne businessmodel både kan hjælpe nogle af samfundets fattigste, øge de ansattes motivation og skabe nye innovative løsninger, som kan komme koncernen til gode på andre områder af kerneforretningen.

Renault har søsat et projekt, Mobiliz, hvis primære mål er at løse transportproblemer for fattige mennesker. I byerne arbejder Renault sammen med en ngo for at finde den billigste form for transport til og fra arbejde til fattige mennesker, uanset om det er metro, busser eller cykler. I landdistrikterne har Mobiliz oprettet et netværk af "solidariske bilværksteder”, hvor fattige folk kan få repareret deres bil til lavere priser.

Da Renault udviklede sin billige bilmodel i Europa, Dacia, indledte man processen på traditionel vis. Man begyndte med at gennemgå alle de eksisterende bilmodeller del for del, for at se om det kunne gøres billigere. Man startede med andre ord fra toppen og bevægede sig ned. Men som lederen af Mobiliz, François Rouvier, forklarer processen:

”I den sociale forretningsmodel sætter vi den begrænsede kunde, ikke produktet, i centrum og forsøger at hjælpe hende opad. Det er en helt ny tankegang."

Som et resultat har Renault nu identificeret andre måder til at øge salget af biler. Koncernen har f.eks. fundet ud af, at en væsentlig årsag til, at færre unge køber bil, skyldes de tårnhøje udgifter til at erhverve sig et kørekort.

Derfor er koncernen nu gået sammen med en af Frankrigs førende køreskoler for at udvikle et computerspil for dem, som skal lære at køre bil. Det er med til at speede processen op, så folk ikke længere behøver så mange køretimer, og dermed bliver det billigere at erhverve sig et kørekort.

Renaults topledelse er selv overrasket over, hvor meget den nye forretningsmodel har styrket koncernens sociale DNA.

”Vi troede ikke, at Mobiliz ville være velkommen, fordi modellen per definition gør det umuligt at tjene penge,” siger Claire Martin, Renaults vicepræsident for virksomhedernes sociale ansvar. ”Men vi har fået opbakning fra folk i hele virksomheden, og vi står nu over for et yderst uventet problem: Der er for mange værksteder, der melder sig frivilligt, og for få bilejere med lav indkomst, der kan identificeres og kanaliseres videre gennem vores ngo-partner.”

Kilde: ”Reaching the Rich World’s Poorest Consumers”. Harvard Business Review

Forrige artikel Harald Børsting: Flyt luftfartsindustrien ud af Danmark Næste artikel Fagbevægelsens store chance

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).