Når de største hjælper de fattigste

Tag nu f.eks. det franske selskab Essilor. Det går helt nye veje for at hjælpe nogle af samfundets fattigste.

Essilor er en af verdens førende producenter af brilleglas. Det omsætter for over 5 milliarder euro om året, beskæftiger mere end 50.000 mennesker og opererer i omkring 100 lande verden over. Og så er det på Forbes’ top-10-liste over de mest innovative selskaber i Europa.

[quote align="right" author="Muhammad Yunus, økonom og modtager af Nobels fredspris 2006"]Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer.[/quote]

Essilor har gennem sit sociale virksomhedsprojekt ”Optique Solidaire” formået at få bragt omkostningerne til en læsebrille af høj kvalitet til fattige pensionister markant ned. Sammen med alle selskabets partnere i forsyningskæden – inklusive forsikringsselskaber – er det lykkedes at skære omkostningerne ned fra 230-300 euro til under 30 euro for en brille.

Målgruppen er folk over 60 år med meget få ressourcer. De får et gavekort og et brev fra deres forsikringsselskab, som fortæller om tilbuddet, og hvor de kan finde den nærmeste forhandler.

Efter at have prøvet eksperimentet af i Marseille har ”Optique Solidaire” nu fået opbygget et netværk af mere end 500 såkaldte solidariske forhandlere på tværs af Frankrig. Det er optikere, der har meldt sig under fanerne og vil sælge brillerne, selvom avancen er blevet kraftigt reduceret. Essilors mål er at rekruttere 1.000 forhandlere i Frankrig og at udstyre 250.000-300.000 personer med briller, de ellers ikke ville kunne betale.

Modellen breder sig

Denne type af social virksomhed breder sig. De foreløbige erfaringer tyder på, at businessmodellen både er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og en produktiv kilde til nye innovative forretningsideer for kernevirksomheden.

Det konkluderer den tidligere vinder af Nobels Fredspris og manden bag de berømte mikrolån til fattige folk, Muhammad Yunus, i en analyse i Harvard Business Review, hvor han sammen med tre andre eksperter beskriver udviklingen og perspektivet for sociale virksomheder.

”Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer. Social business kan forene alle samfundets organisationer, herunder virksomheder, ngo’er og offentlige institutioner,” konkluderer Yunus og de tre andre forfattere i analysen.

[graph title="Fokus på bløde værdier" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4f092-next_modelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/223ed-next_modelle.png" text="Social virksomhed adskiller sig på mange måder fra almindelige lavprisselskaber."]Kilde: “Reaching the Rich World’s Poorest Consumers” af Muhammad Yunus, Frédéric Dalsace, David Menascé og Bénédicte Faivre-Tavignot, Harvard Business Review, 2015 [/graph]

Social Business er et begreb, der oprindelig blev udviklet i forbindelse med de fattige lande. Forretningsmodellen har specielt tre vigtige karakteristika: For det første skal den forsøge at løse sociale problemer, herunder alle former for fattigdom. For det andet skal den være bæredygtig. Det handler altså ikke om velgørenhed og uddeling af store pengegaver til folk med ondt i økonomien. For det tredje skal et eventuelt overskud geninvesteres i virksomheden i stedet for at blive kanaliseret tilbage til aktionærerne. Investorer får med andre ord kun de penge tilbage, som de oprindelig investerede.

Gennem årene har virksomheder udviklet nye produkter og koncepter for at imødekomme behovene hos folk med et stramt økonomisk budget. Det er lige fra bilproducenters udvikling af billigere biler som Citroëns 2CV og VW’s Beetle til discountforretninger som Aldi og Lidl. For alene i EU skønnes næsten 120 millioner mennesker at være truet af fattigdom eller social udstødelse.

Den sociale forretningsmodel adskiller sig dog fra de klassiske lavprisselskaber på flere områder. Se figur 1.

Store, multinationale koncerner har i de senere år kastet sig over den sociale forretningsmodel for at hjælpe samfundets fattigste. Essilor er sammen med en række andre franske mastodonter som Bouygues, Renault, Total, La Poste og Michelin en del af nonprofitorganisationen Action Tank. Den blev stiftet i 2009 af den tidligere franske FN-højkommissær med ansvar for fattigdomsbekæmpelse, Martin Hirsch, og den nuværende adm. direktør i fødevaregiganten Danone, Emmanuel Faber.

Gennem Action Tank er disse førende multinationale selskaber gået sammen med ngo’er og offentlige organisationer for at eksperimentere med at udvikle sociale virksomheder i Frankrig. Og succesen i Frankrig har nu fået virksomheder i lande som Belgien og Portugal til at tage tilsvarende initiativer.

Renault speeder op

Bilkoncernen Renault er et eksempel på, hvordan denne businessmodel både kan hjælpe nogle af samfundets fattigste, øge de ansattes motivation og skabe nye innovative løsninger, som kan komme koncernen til gode på andre områder af kerneforretningen.

Renault har søsat et projekt, Mobiliz, hvis primære mål er at løse transportproblemer for fattige mennesker. I byerne arbejder Renault sammen med en ngo for at finde den billigste form for transport til og fra arbejde til fattige mennesker, uanset om det er metro, busser eller cykler. I landdistrikterne har Mobiliz oprettet et netværk af "solidariske bilværksteder”, hvor fattige folk kan få repareret deres bil til lavere priser.

Da Renault udviklede sin billige bilmodel i Europa, Dacia, indledte man processen på traditionel vis. Man begyndte med at gennemgå alle de eksisterende bilmodeller del for del, for at se om det kunne gøres billigere. Man startede med andre ord fra toppen og bevægede sig ned. Men som lederen af Mobiliz, François Rouvier, forklarer processen:

”I den sociale forretningsmodel sætter vi den begrænsede kunde, ikke produktet, i centrum og forsøger at hjælpe hende opad. Det er en helt ny tankegang."

Som et resultat har Renault nu identificeret andre måder til at øge salget af biler. Koncernen har f.eks. fundet ud af, at en væsentlig årsag til, at færre unge køber bil, skyldes de tårnhøje udgifter til at erhverve sig et kørekort.

Derfor er koncernen nu gået sammen med en af Frankrigs førende køreskoler for at udvikle et computerspil for dem, som skal lære at køre bil. Det er med til at speede processen op, så folk ikke længere behøver så mange køretimer, og dermed bliver det billigere at erhverve sig et kørekort.

Renaults topledelse er selv overrasket over, hvor meget den nye forretningsmodel har styrket koncernens sociale DNA.

”Vi troede ikke, at Mobiliz ville være velkommen, fordi modellen per definition gør det umuligt at tjene penge,” siger Claire Martin, Renaults vicepræsident for virksomhedernes sociale ansvar. ”Men vi har fået opbakning fra folk i hele virksomheden, og vi står nu over for et yderst uventet problem: Der er for mange værksteder, der melder sig frivilligt, og for få bilejere med lav indkomst, der kan identificeres og kanaliseres videre gennem vores ngo-partner.”

Kilde: ”Reaching the Rich World’s Poorest Consumers”. Harvard Business Review

Forrige artikel Harald Børsting: Flyt luftfartsindustrien ud af Danmark Næste artikel Fagbevægelsens store chance
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.