Når de største hjælper de fattigste

Tag nu f.eks. det franske selskab Essilor. Det går helt nye veje for at hjælpe nogle af samfundets fattigste.

Essilor er en af verdens førende producenter af brilleglas. Det omsætter for over 5 milliarder euro om året, beskæftiger mere end 50.000 mennesker og opererer i omkring 100 lande verden over. Og så er det på Forbes’ top-10-liste over de mest innovative selskaber i Europa.

[quote align="right" author="Muhammad Yunus, økonom og modtager af Nobels fredspris 2006"]Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer.[/quote]

Essilor har gennem sit sociale virksomhedsprojekt ”Optique Solidaire” formået at få bragt omkostningerne til en læsebrille af høj kvalitet til fattige pensionister markant ned. Sammen med alle selskabets partnere i forsyningskæden – inklusive forsikringsselskaber – er det lykkedes at skære omkostningerne ned fra 230-300 euro til under 30 euro for en brille.

Målgruppen er folk over 60 år med meget få ressourcer. De får et gavekort og et brev fra deres forsikringsselskab, som fortæller om tilbuddet, og hvor de kan finde den nærmeste forhandler.

Efter at have prøvet eksperimentet af i Marseille har ”Optique Solidaire” nu fået opbygget et netværk af mere end 500 såkaldte solidariske forhandlere på tværs af Frankrig. Det er optikere, der har meldt sig under fanerne og vil sælge brillerne, selvom avancen er blevet kraftigt reduceret. Essilors mål er at rekruttere 1.000 forhandlere i Frankrig og at udstyre 250.000-300.000 personer med briller, de ellers ikke ville kunne betale.

Modellen breder sig

Denne type af social virksomhed breder sig. De foreløbige erfaringer tyder på, at businessmodellen både er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på og en produktiv kilde til nye innovative forretningsideer for kernevirksomheden.

Det konkluderer den tidligere vinder af Nobels Fredspris og manden bag de berømte mikrolån til fattige folk, Muhammad Yunus, i en analyse i Harvard Business Review, hvor han sammen med tre andre eksperter beskriver udviklingen og perspektivet for sociale virksomheder.

”Store virksomheder kan blive stærke agenter for social forandring, når de danner partnerskaber med andre organisationer. Social business kan forene alle samfundets organisationer, herunder virksomheder, ngo’er og offentlige institutioner,” konkluderer Yunus og de tre andre forfattere i analysen.

[graph title="Fokus på bløde værdier" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4f092-next_modelle.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/223ed-next_modelle.png" text="Social virksomhed adskiller sig på mange måder fra almindelige lavprisselskaber."]Kilde: “Reaching the Rich World’s Poorest Consumers” af Muhammad Yunus, Frédéric Dalsace, David Menascé og Bénédicte Faivre-Tavignot, Harvard Business Review, 2015 [/graph]

Social Business er et begreb, der oprindelig blev udviklet i forbindelse med de fattige lande. Forretningsmodellen har specielt tre vigtige karakteristika: For det første skal den forsøge at løse sociale problemer, herunder alle former for fattigdom. For det andet skal den være bæredygtig. Det handler altså ikke om velgørenhed og uddeling af store pengegaver til folk med ondt i økonomien. For det tredje skal et eventuelt overskud geninvesteres i virksomheden i stedet for at blive kanaliseret tilbage til aktionærerne. Investorer får med andre ord kun de penge tilbage, som de oprindelig investerede.

Gennem årene har virksomheder udviklet nye produkter og koncepter for at imødekomme behovene hos folk med et stramt økonomisk budget. Det er lige fra bilproducenters udvikling af billigere biler som Citroëns 2CV og VW’s Beetle til discountforretninger som Aldi og Lidl. For alene i EU skønnes næsten 120 millioner mennesker at være truet af fattigdom eller social udstødelse.

Den sociale forretningsmodel adskiller sig dog fra de klassiske lavprisselskaber på flere områder. Se figur 1.

Store, multinationale koncerner har i de senere år kastet sig over den sociale forretningsmodel for at hjælpe samfundets fattigste. Essilor er sammen med en række andre franske mastodonter som Bouygues, Renault, Total, La Poste og Michelin en del af nonprofitorganisationen Action Tank. Den blev stiftet i 2009 af den tidligere franske FN-højkommissær med ansvar for fattigdomsbekæmpelse, Martin Hirsch, og den nuværende adm. direktør i fødevaregiganten Danone, Emmanuel Faber.

Gennem Action Tank er disse førende multinationale selskaber gået sammen med ngo’er og offentlige organisationer for at eksperimentere med at udvikle sociale virksomheder i Frankrig. Og succesen i Frankrig har nu fået virksomheder i lande som Belgien og Portugal til at tage tilsvarende initiativer.

Renault speeder op

Bilkoncernen Renault er et eksempel på, hvordan denne businessmodel både kan hjælpe nogle af samfundets fattigste, øge de ansattes motivation og skabe nye innovative løsninger, som kan komme koncernen til gode på andre områder af kerneforretningen.

Renault har søsat et projekt, Mobiliz, hvis primære mål er at løse transportproblemer for fattige mennesker. I byerne arbejder Renault sammen med en ngo for at finde den billigste form for transport til og fra arbejde til fattige mennesker, uanset om det er metro, busser eller cykler. I landdistrikterne har Mobiliz oprettet et netværk af "solidariske bilværksteder”, hvor fattige folk kan få repareret deres bil til lavere priser.

Da Renault udviklede sin billige bilmodel i Europa, Dacia, indledte man processen på traditionel vis. Man begyndte med at gennemgå alle de eksisterende bilmodeller del for del, for at se om det kunne gøres billigere. Man startede med andre ord fra toppen og bevægede sig ned. Men som lederen af Mobiliz, François Rouvier, forklarer processen:

”I den sociale forretningsmodel sætter vi den begrænsede kunde, ikke produktet, i centrum og forsøger at hjælpe hende opad. Det er en helt ny tankegang."

Som et resultat har Renault nu identificeret andre måder til at øge salget af biler. Koncernen har f.eks. fundet ud af, at en væsentlig årsag til, at færre unge køber bil, skyldes de tårnhøje udgifter til at erhverve sig et kørekort.

Derfor er koncernen nu gået sammen med en af Frankrigs førende køreskoler for at udvikle et computerspil for dem, som skal lære at køre bil. Det er med til at speede processen op, så folk ikke længere behøver så mange køretimer, og dermed bliver det billigere at erhverve sig et kørekort.

Renaults topledelse er selv overrasket over, hvor meget den nye forretningsmodel har styrket koncernens sociale DNA.

”Vi troede ikke, at Mobiliz ville være velkommen, fordi modellen per definition gør det umuligt at tjene penge,” siger Claire Martin, Renaults vicepræsident for virksomhedernes sociale ansvar. ”Men vi har fået opbakning fra folk i hele virksomheden, og vi står nu over for et yderst uventet problem: Der er for mange værksteder, der melder sig frivilligt, og for få bilejere med lav indkomst, der kan identificeres og kanaliseres videre gennem vores ngo-partner.”

Kilde: ”Reaching the Rich World’s Poorest Consumers”. Harvard Business Review

Forrige artikel Harald Børsting: Flyt luftfartsindustrien ud af Danmark Næste artikel Fagbevægelsens store chance

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.