Når succes bliver livsfarlig

Internationale virksomheder står de kommende år over for det mest dramatiske udskilningsløb nogensinde. Ifølge en ny bog skrevet af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle handler det om løbende at kunne genopfinde sig selv. Men de fleste magter ikke opgaven, bl.a. fordi de er forblændet af egen succes.

Den vigtigste opfindelse, enhver virksomhed kan gøre, er at opfinde sig selv – igen, igen og igen. 

Det er hovedbudskabet i den nyeste bog om fremtidens ledelse – skrevet af Jim Hagemann Snabe, formand for bl.a. Mærsk og Siemens samt flere internationale topjob, og Mikael Trolle, en af sportsverdenens mest succesrige trænere, bl.a. som arkitekten bag Holtes mangeårige succes inden for volley, og en central drivkraft bag organisationen High Performance Institute.

Dette umiddelbart umage par i lederskabets verden har sat sig for at analysere, hvilken form for lederskab der skaber størst og længst succes. Nok er bogens titel ”Dreams and details”, men hovedbudskabet leveres i undertitlen med ”Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt.”

Den har noget at have budskabet i.  Bogen er spækket med overbevisende cases og teorier, der bekræfter tesen, og den støttes af en lang række rapporter og analyser, der når til samme konklusion. Alle virksomheder – store som små – konfronteres netop med udfordringen om at genopfinde sig selv. Det er ikke bare en kliché, men et spørgsmål om overlevelse såvel på kort som på langt sigt. Her er nogle tal, der dokumenterer den nye virkelighed:

Inden for de næste ti år vil 75 pct. af de 500 internationalt førende virksomheder, der rates i analysefirmaet Standard & Poor’s oversigt, være ”out of business”, hvis den nuværende tendens fortsætter.

Det fastslår konsulenthuset Accenture i en undersøgelse. Konklusionen udfoldes i en række andre rapporter. De viser f.eks., at den gennemsnitlige overlevelsesrate for større virksomheder er faldet fra 60 år til nu knap 20 år, for i 2026 at være nede på blot 14 år.

Samme udvikling forudses i Fortune 500, der løbende rater verdens 500 største og mest profitable selskaber. Tendensen smitter også af på topchefernes karrierer. Deres holdbarhed er om ikke i frit fald så hastigt nedadgående.

En topchefs udløbsdato er nu i gennemsnit fire år. Om accelerationen det næste årti bliver lidt større eller mindre end disse forudsigelser, er ikke afgørende. Det er det derimod, at vi står foran det mest dramatiske udskilningsløb i internationalt erhvervsliv nogensinde.

Big Bang Disruption

Accenture kalder udviklingen ”Big Bang Disruption”, og en væsentlig drivkraft er den hastige teknologiske udvikling, som efterspørger en helt ny form for innovation og udfordrer de etablerede industrier og eksisterende virksomheder.

Dette big bang kan ifølge Accenture udmanøvrere selv de største koncerner på kort tid, og det er den virkelighed, aktionærer og topchefer må forberede sig på eller forhindre. Her er begrebet ”rettidig omhu” mere aktuelt end nogensinde – også for det Mærsk, der opfandt sentensen.

Det er karakteriserende for udviklingen, at mere end 60 pct. af de mest værdifulde virksomheder i dag er digitale virksomheder med en meget kort historie, og som netop bygger deres succes og forretningsmodeller på digitale platforme.

Amazon er her det overbevisende eksempel. I 2008 havde verdens største detailhandelskæde Walmart en markedsværdi på 210 milliarder dollar mod Amazons 20 milliarder dollar. Siden da er Walmarts værdi øget med 12 pct. til 235 milliarder dollar, men Amazons med 2.400 pct. til omkring 500 milliarder dollar. Det er forskellen på at følge henholdsvis en lineær og en eksponentiel udvikling.

Men selv om udviklingen har tegnet sig stadig tydeligere de seneste år, har overraskende få virksomheder forberedt sig på denne første digitale revolution.

Det bekræfter en undersøgelse, som Accenture har foretaget blandt 561 chief strategy officers i virksomheder med mellem 1 milliard og 50 milliarder dollar i omsætning.

Det vil sige de nøglepersoner, der har ansvaret for den strategiske planlægning i en række af de største internationale virksomheder.  Resultatet dokumenterer, hvorfor vi står foran en markant udskilning.

Ikke en eneste af de adspurgte strategichefer kunne nævnte blot ét eksempel på, hvordan de ville disrupte deres egen industri, og kun 20 pct. mener, at deres virksomhed er klar til at udvikle disruptiv innovation.

Det er i øvrigt karakteristisk for de 20 pct. forberedte virksomheder, at de arbejder langt mere på tværs af sektorerne og skaber brede partnerskaber – altså er mere innovative og opsøgende i bestræbelserne på at udvide deres markedsforståelse.

Når succes afsporer

Det store spørgsmål er så, hvorfor flertallet af virksomheder ikke i tide indstiller sig på den nye teknologiske virkelighed. Det har professor Knut Haanaes ved IMD i Schweiz givet et svar på.

Han kalder problemet ”succesfælden” og forklarer det med bl.a., at succes er berusende og giver en falsk fornemmelse af styrke. Reaktionerne er ifølge professoren typiske:

”Det går jo godt. Hvorfor så ændre strategi. Vi har skabt en succesfuld forretningsmodel. Heller ingen grunde til at ændre på det vindende team.”

Jo større succesen er, des større er også risikoen for, at virksomheden bliver omverdensblind, at den skuer mere indad end udad, at den lulles ind i en tilstand af selvtilstrækkelighed.

Den holdning bygger på ideen om, at verden ikke vil forandre sig. Men det gør den, og i et stadig stærkere tempo.

Det forhold uddybes af konsulentfirmaet Innosight, som i en undersøgelse blandt knap 100 virksomheder fastslår, at 54 pct. af virksomhederne oplever, at de bevæger sig langsommere end markedet, og at kun 26 pct. oplever, at de følger med udviklingen, mens kun 16 pct. mener, de er foran.

Men fælles for alle de analyser, som en række konsulenthuse har foretaget, er konklusionen om, at big bang-disruption er kommet bag på et flertal af førende internationale foretagender, til trods for at netop markedsforståelse burde være en kernekompetence.

Hvis de så endelig erkender udfordringerne, ligger de under for tankskibssyndromet: De vender alt for langsomt. Deres rodfæstede kulturer og bureaukratiske processer kan ikke konkurrere med den fart og fleksibilitet, de nye teknologidrevne virksomheder kan præstere.

Resultatet er, at deres succes risikerer at slå dem ihjel. Lige så inspirerende og motiverende en succes kan være, lige så livsfarlig kan den ende med at blive.

Fra drøm til ny virkelighed

Det er netop det problem, som er missionen med bogen ”Dreams & details. Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.

Ud over at beskrive, hvordan digitaliseringen ændrer alle spilleregler for at drive virksomhed, handler bogen meget om, hvilken form for lederskab der skal udvikles, for at en virksomhed løbende kan genopfinde sig selv.

Bogen opererer meget med begrebet ”sæsonskift”, for dermed at understrege forandringshastigheden og behovet for hele tiden at justere ledelses- og spillestil.

Her kan erhvervslivet lære meget af sportens verden. Bogen begynder derfor også med at hente inspiration fra Formel 1, og hvad der skal til for ikke blot at vinde én sæson, men flere. Det er et spørgsmål om at ændre stil og taktik i hver sæson. Ingen sæsoner er ens. 

Det samme gælder i erhvervslivet. Her ændrer vilkårene sig også hele tiden, og hvis man beruses af succes i én sæson og tror man har fundet den evige vinderformel, er man næsten sikker på at tabe i den næste sæson.

At opnå succes med fundamentale transformationer handler altså ikke kun om nye teknologier, men om et nyt mindset – et mindset, der skal gennemsyre hele organisationen, og som går ud på at udvikle kompetencer, der sætter virksomheden i stand til løbende at tilpasse sig nye sæsoner med nye betingelser.

Det er altså mere lederskabet end virksomheden, der skal genopfindes – et lederskab, der går ud på at fokusere på forudsætningerne for at vinde.

En af de første betingelser er – ifølge bogen – at gøre op med de traditionelle langsigtede strategiplaner og troen på performance-management med tilhørende resultatmålinger. Det beskrives som ”en forældet ledelsesform, der bremser virksomhederne i at gennemføre det nødvendige sæsonskifte og begrænser medarbejderne i at udfolde deres potentiale”.

Med konkrete eksempler fra deres eget professionelle liv argumenterer Hagemann Snabe og Trolle for en ny ledelsesmodel, der handler om at kombinere drøm, mindset og detalje – hvordan visioner oversættes til holdninger og praktisk gennemførelse.

Jim Hagemann Snabe beskriver, hvordan det lykkedes for SAP ikke alene at fordoble omsætningen men blive verdens bedste inden for tre definerede forretningsområder i løbet af fem år.

Mikael Trolle gennemgår, hvordan Holte opnåede ikke alene at blive dominerende i Danmark, men også at blive et af de bedste volleyhold i Europa. I begge eksempler var udfordringen at genopfinde sig selv, bl.a. ved at gøre præstationen til et mål i sig selv i stedet for resultatet. Gør man det, kommer resultaterne af sig selv.

Her henviser Mikael Trolle til sin trænerrolle i Holte.  Klubbens vej til succes byggede først og fremmest på et konstant fokus på, hvordan holdet spillede, frem for hvad resultatet blev.

Han kunne blive arrig over en sejr på 3-0, hvis sejren var hevet i land på et spil, der svigtede den stil og det mindset, han beskriver som ”Holteånden”. Det er nemlig den, der sikrer og konsoliderer succesen og er betingelsen for, at man kan vinde sæson efter sæson.

Læren af de mange undersøgelser, der dømmer en række af verdens førende virksomheder ude af de kommende års sæsoner, samt af Snabes og Trolles nye og meget inspirerende bog er derfor, at den vigtigste stilling i en virksomhed ikke længere er en CEO, Chief Executive Officer, men en CRO, nemlig en Chief Reinvention Officer.

Forrige artikel Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Næste artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.