Når succes bliver livsfarlig

Internationale virksomheder står de kommende år over for det mest dramatiske udskilningsløb nogensinde. Ifølge en ny bog skrevet af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle handler det om løbende at kunne genopfinde sig selv. Men de fleste magter ikke opgaven, bl.a. fordi de er forblændet af egen succes.

Den vigtigste opfindelse, enhver virksomhed kan gøre, er at opfinde sig selv – igen, igen og igen. 

Det er hovedbudskabet i den nyeste bog om fremtidens ledelse – skrevet af Jim Hagemann Snabe, formand for bl.a. Mærsk og Siemens samt flere internationale topjob, og Mikael Trolle, en af sportsverdenens mest succesrige trænere, bl.a. som arkitekten bag Holtes mangeårige succes inden for volley, og en central drivkraft bag organisationen High Performance Institute.

Dette umiddelbart umage par i lederskabets verden har sat sig for at analysere, hvilken form for lederskab der skaber størst og længst succes. Nok er bogens titel ”Dreams and details”, men hovedbudskabet leveres i undertitlen med ”Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt.”

Den har noget at have budskabet i.  Bogen er spækket med overbevisende cases og teorier, der bekræfter tesen, og den støttes af en lang række rapporter og analyser, der når til samme konklusion. Alle virksomheder – store som små – konfronteres netop med udfordringen om at genopfinde sig selv. Det er ikke bare en kliché, men et spørgsmål om overlevelse såvel på kort som på langt sigt. Her er nogle tal, der dokumenterer den nye virkelighed:

Inden for de næste ti år vil 75 pct. af de 500 internationalt førende virksomheder, der rates i analysefirmaet Standard & Poor’s oversigt, være ”out of business”, hvis den nuværende tendens fortsætter.

Det fastslår konsulenthuset Accenture i en undersøgelse. Konklusionen udfoldes i en række andre rapporter. De viser f.eks., at den gennemsnitlige overlevelsesrate for større virksomheder er faldet fra 60 år til nu knap 20 år, for i 2026 at være nede på blot 14 år.

Samme udvikling forudses i Fortune 500, der løbende rater verdens 500 største og mest profitable selskaber. Tendensen smitter også af på topchefernes karrierer. Deres holdbarhed er om ikke i frit fald så hastigt nedadgående.

En topchefs udløbsdato er nu i gennemsnit fire år. Om accelerationen det næste årti bliver lidt større eller mindre end disse forudsigelser, er ikke afgørende. Det er det derimod, at vi står foran det mest dramatiske udskilningsløb i internationalt erhvervsliv nogensinde.

Big Bang Disruption

Accenture kalder udviklingen ”Big Bang Disruption”, og en væsentlig drivkraft er den hastige teknologiske udvikling, som efterspørger en helt ny form for innovation og udfordrer de etablerede industrier og eksisterende virksomheder.

Dette big bang kan ifølge Accenture udmanøvrere selv de største koncerner på kort tid, og det er den virkelighed, aktionærer og topchefer må forberede sig på eller forhindre. Her er begrebet ”rettidig omhu” mere aktuelt end nogensinde – også for det Mærsk, der opfandt sentensen.

Det er karakteriserende for udviklingen, at mere end 60 pct. af de mest værdifulde virksomheder i dag er digitale virksomheder med en meget kort historie, og som netop bygger deres succes og forretningsmodeller på digitale platforme.

Amazon er her det overbevisende eksempel. I 2008 havde verdens største detailhandelskæde Walmart en markedsværdi på 210 milliarder dollar mod Amazons 20 milliarder dollar. Siden da er Walmarts værdi øget med 12 pct. til 235 milliarder dollar, men Amazons med 2.400 pct. til omkring 500 milliarder dollar. Det er forskellen på at følge henholdsvis en lineær og en eksponentiel udvikling.

Men selv om udviklingen har tegnet sig stadig tydeligere de seneste år, har overraskende få virksomheder forberedt sig på denne første digitale revolution.

Det bekræfter en undersøgelse, som Accenture har foretaget blandt 561 chief strategy officers i virksomheder med mellem 1 milliard og 50 milliarder dollar i omsætning.

Det vil sige de nøglepersoner, der har ansvaret for den strategiske planlægning i en række af de største internationale virksomheder.  Resultatet dokumenterer, hvorfor vi står foran en markant udskilning.

Ikke en eneste af de adspurgte strategichefer kunne nævnte blot ét eksempel på, hvordan de ville disrupte deres egen industri, og kun 20 pct. mener, at deres virksomhed er klar til at udvikle disruptiv innovation.

Det er i øvrigt karakteristisk for de 20 pct. forberedte virksomheder, at de arbejder langt mere på tværs af sektorerne og skaber brede partnerskaber – altså er mere innovative og opsøgende i bestræbelserne på at udvide deres markedsforståelse.

Når succes afsporer

Det store spørgsmål er så, hvorfor flertallet af virksomheder ikke i tide indstiller sig på den nye teknologiske virkelighed. Det har professor Knut Haanaes ved IMD i Schweiz givet et svar på.

Han kalder problemet ”succesfælden” og forklarer det med bl.a., at succes er berusende og giver en falsk fornemmelse af styrke. Reaktionerne er ifølge professoren typiske:

”Det går jo godt. Hvorfor så ændre strategi. Vi har skabt en succesfuld forretningsmodel. Heller ingen grunde til at ændre på det vindende team.”

Jo større succesen er, des større er også risikoen for, at virksomheden bliver omverdensblind, at den skuer mere indad end udad, at den lulles ind i en tilstand af selvtilstrækkelighed.

Den holdning bygger på ideen om, at verden ikke vil forandre sig. Men det gør den, og i et stadig stærkere tempo.

Det forhold uddybes af konsulentfirmaet Innosight, som i en undersøgelse blandt knap 100 virksomheder fastslår, at 54 pct. af virksomhederne oplever, at de bevæger sig langsommere end markedet, og at kun 26 pct. oplever, at de følger med udviklingen, mens kun 16 pct. mener, de er foran.

Men fælles for alle de analyser, som en række konsulenthuse har foretaget, er konklusionen om, at big bang-disruption er kommet bag på et flertal af førende internationale foretagender, til trods for at netop markedsforståelse burde være en kernekompetence.

Hvis de så endelig erkender udfordringerne, ligger de under for tankskibssyndromet: De vender alt for langsomt. Deres rodfæstede kulturer og bureaukratiske processer kan ikke konkurrere med den fart og fleksibilitet, de nye teknologidrevne virksomheder kan præstere.

Resultatet er, at deres succes risikerer at slå dem ihjel. Lige så inspirerende og motiverende en succes kan være, lige så livsfarlig kan den ende med at blive.

Fra drøm til ny virkelighed

Det er netop det problem, som er missionen med bogen ”Dreams & details. Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.

Ud over at beskrive, hvordan digitaliseringen ændrer alle spilleregler for at drive virksomhed, handler bogen meget om, hvilken form for lederskab der skal udvikles, for at en virksomhed løbende kan genopfinde sig selv.

Bogen opererer meget med begrebet ”sæsonskift”, for dermed at understrege forandringshastigheden og behovet for hele tiden at justere ledelses- og spillestil.

Her kan erhvervslivet lære meget af sportens verden. Bogen begynder derfor også med at hente inspiration fra Formel 1, og hvad der skal til for ikke blot at vinde én sæson, men flere. Det er et spørgsmål om at ændre stil og taktik i hver sæson. Ingen sæsoner er ens. 

Det samme gælder i erhvervslivet. Her ændrer vilkårene sig også hele tiden, og hvis man beruses af succes i én sæson og tror man har fundet den evige vinderformel, er man næsten sikker på at tabe i den næste sæson.

At opnå succes med fundamentale transformationer handler altså ikke kun om nye teknologier, men om et nyt mindset – et mindset, der skal gennemsyre hele organisationen, og som går ud på at udvikle kompetencer, der sætter virksomheden i stand til løbende at tilpasse sig nye sæsoner med nye betingelser.

Det er altså mere lederskabet end virksomheden, der skal genopfindes – et lederskab, der går ud på at fokusere på forudsætningerne for at vinde.

En af de første betingelser er – ifølge bogen – at gøre op med de traditionelle langsigtede strategiplaner og troen på performance-management med tilhørende resultatmålinger. Det beskrives som ”en forældet ledelsesform, der bremser virksomhederne i at gennemføre det nødvendige sæsonskifte og begrænser medarbejderne i at udfolde deres potentiale”.

Med konkrete eksempler fra deres eget professionelle liv argumenterer Hagemann Snabe og Trolle for en ny ledelsesmodel, der handler om at kombinere drøm, mindset og detalje – hvordan visioner oversættes til holdninger og praktisk gennemførelse.

Jim Hagemann Snabe beskriver, hvordan det lykkedes for SAP ikke alene at fordoble omsætningen men blive verdens bedste inden for tre definerede forretningsområder i løbet af fem år.

Mikael Trolle gennemgår, hvordan Holte opnåede ikke alene at blive dominerende i Danmark, men også at blive et af de bedste volleyhold i Europa. I begge eksempler var udfordringen at genopfinde sig selv, bl.a. ved at gøre præstationen til et mål i sig selv i stedet for resultatet. Gør man det, kommer resultaterne af sig selv.

Her henviser Mikael Trolle til sin trænerrolle i Holte.  Klubbens vej til succes byggede først og fremmest på et konstant fokus på, hvordan holdet spillede, frem for hvad resultatet blev.

Han kunne blive arrig over en sejr på 3-0, hvis sejren var hevet i land på et spil, der svigtede den stil og det mindset, han beskriver som ”Holteånden”. Det er nemlig den, der sikrer og konsoliderer succesen og er betingelsen for, at man kan vinde sæson efter sæson.

Læren af de mange undersøgelser, der dømmer en række af verdens førende virksomheder ude af de kommende års sæsoner, samt af Snabes og Trolles nye og meget inspirerende bog er derfor, at den vigtigste stilling i en virksomhed ikke længere er en CEO, Chief Executive Officer, men en CRO, nemlig en Chief Reinvention Officer.

Forrige artikel Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Næste artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør