Når succes bliver livsfarlig

Internationale virksomheder står de kommende år over for det mest dramatiske udskilningsløb nogensinde. Ifølge en ny bog skrevet af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle handler det om løbende at kunne genopfinde sig selv. Men de fleste magter ikke opgaven, bl.a. fordi de er forblændet af egen succes.

Den vigtigste opfindelse, enhver virksomhed kan gøre, er at opfinde sig selv – igen, igen og igen. 

Det er hovedbudskabet i den nyeste bog om fremtidens ledelse – skrevet af Jim Hagemann Snabe, formand for bl.a. Mærsk og Siemens samt flere internationale topjob, og Mikael Trolle, en af sportsverdenens mest succesrige trænere, bl.a. som arkitekten bag Holtes mangeårige succes inden for volley, og en central drivkraft bag organisationen High Performance Institute.

Dette umiddelbart umage par i lederskabets verden har sat sig for at analysere, hvilken form for lederskab der skaber størst og længst succes. Nok er bogens titel ”Dreams and details”, men hovedbudskabet leveres i undertitlen med ”Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt.”

Den har noget at have budskabet i.  Bogen er spækket med overbevisende cases og teorier, der bekræfter tesen, og den støttes af en lang række rapporter og analyser, der når til samme konklusion. Alle virksomheder – store som små – konfronteres netop med udfordringen om at genopfinde sig selv. Det er ikke bare en kliché, men et spørgsmål om overlevelse såvel på kort som på langt sigt. Her er nogle tal, der dokumenterer den nye virkelighed:

Inden for de næste ti år vil 75 pct. af de 500 internationalt førende virksomheder, der rates i analysefirmaet Standard & Poor’s oversigt, være ”out of business”, hvis den nuværende tendens fortsætter.

Det fastslår konsulenthuset Accenture i en undersøgelse. Konklusionen udfoldes i en række andre rapporter. De viser f.eks., at den gennemsnitlige overlevelsesrate for større virksomheder er faldet fra 60 år til nu knap 20 år, for i 2026 at være nede på blot 14 år.

Samme udvikling forudses i Fortune 500, der løbende rater verdens 500 største og mest profitable selskaber. Tendensen smitter også af på topchefernes karrierer. Deres holdbarhed er om ikke i frit fald så hastigt nedadgående.

En topchefs udløbsdato er nu i gennemsnit fire år. Om accelerationen det næste årti bliver lidt større eller mindre end disse forudsigelser, er ikke afgørende. Det er det derimod, at vi står foran det mest dramatiske udskilningsløb i internationalt erhvervsliv nogensinde.

Big Bang Disruption

Accenture kalder udviklingen ”Big Bang Disruption”, og en væsentlig drivkraft er den hastige teknologiske udvikling, som efterspørger en helt ny form for innovation og udfordrer de etablerede industrier og eksisterende virksomheder.

Dette big bang kan ifølge Accenture udmanøvrere selv de største koncerner på kort tid, og det er den virkelighed, aktionærer og topchefer må forberede sig på eller forhindre. Her er begrebet ”rettidig omhu” mere aktuelt end nogensinde – også for det Mærsk, der opfandt sentensen.

Det er karakteriserende for udviklingen, at mere end 60 pct. af de mest værdifulde virksomheder i dag er digitale virksomheder med en meget kort historie, og som netop bygger deres succes og forretningsmodeller på digitale platforme.

Amazon er her det overbevisende eksempel. I 2008 havde verdens største detailhandelskæde Walmart en markedsværdi på 210 milliarder dollar mod Amazons 20 milliarder dollar. Siden da er Walmarts værdi øget med 12 pct. til 235 milliarder dollar, men Amazons med 2.400 pct. til omkring 500 milliarder dollar. Det er forskellen på at følge henholdsvis en lineær og en eksponentiel udvikling.

Men selv om udviklingen har tegnet sig stadig tydeligere de seneste år, har overraskende få virksomheder forberedt sig på denne første digitale revolution.

Det bekræfter en undersøgelse, som Accenture har foretaget blandt 561 chief strategy officers i virksomheder med mellem 1 milliard og 50 milliarder dollar i omsætning.

Det vil sige de nøglepersoner, der har ansvaret for den strategiske planlægning i en række af de største internationale virksomheder.  Resultatet dokumenterer, hvorfor vi står foran en markant udskilning.

Ikke en eneste af de adspurgte strategichefer kunne nævnte blot ét eksempel på, hvordan de ville disrupte deres egen industri, og kun 20 pct. mener, at deres virksomhed er klar til at udvikle disruptiv innovation.

Det er i øvrigt karakteristisk for de 20 pct. forberedte virksomheder, at de arbejder langt mere på tværs af sektorerne og skaber brede partnerskaber – altså er mere innovative og opsøgende i bestræbelserne på at udvide deres markedsforståelse.

Når succes afsporer

Det store spørgsmål er så, hvorfor flertallet af virksomheder ikke i tide indstiller sig på den nye teknologiske virkelighed. Det har professor Knut Haanaes ved IMD i Schweiz givet et svar på.

Han kalder problemet ”succesfælden” og forklarer det med bl.a., at succes er berusende og giver en falsk fornemmelse af styrke. Reaktionerne er ifølge professoren typiske:

”Det går jo godt. Hvorfor så ændre strategi. Vi har skabt en succesfuld forretningsmodel. Heller ingen grunde til at ændre på det vindende team.”

Jo større succesen er, des større er også risikoen for, at virksomheden bliver omverdensblind, at den skuer mere indad end udad, at den lulles ind i en tilstand af selvtilstrækkelighed.

Den holdning bygger på ideen om, at verden ikke vil forandre sig. Men det gør den, og i et stadig stærkere tempo.

Det forhold uddybes af konsulentfirmaet Innosight, som i en undersøgelse blandt knap 100 virksomheder fastslår, at 54 pct. af virksomhederne oplever, at de bevæger sig langsommere end markedet, og at kun 26 pct. oplever, at de følger med udviklingen, mens kun 16 pct. mener, de er foran.

Men fælles for alle de analyser, som en række konsulenthuse har foretaget, er konklusionen om, at big bang-disruption er kommet bag på et flertal af førende internationale foretagender, til trods for at netop markedsforståelse burde være en kernekompetence.

Hvis de så endelig erkender udfordringerne, ligger de under for tankskibssyndromet: De vender alt for langsomt. Deres rodfæstede kulturer og bureaukratiske processer kan ikke konkurrere med den fart og fleksibilitet, de nye teknologidrevne virksomheder kan præstere.

Resultatet er, at deres succes risikerer at slå dem ihjel. Lige så inspirerende og motiverende en succes kan være, lige så livsfarlig kan den ende med at blive.

Fra drøm til ny virkelighed

Det er netop det problem, som er missionen med bogen ”Dreams & details. Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt”.

Ud over at beskrive, hvordan digitaliseringen ændrer alle spilleregler for at drive virksomhed, handler bogen meget om, hvilken form for lederskab der skal udvikles, for at en virksomhed løbende kan genopfinde sig selv.

Bogen opererer meget med begrebet ”sæsonskift”, for dermed at understrege forandringshastigheden og behovet for hele tiden at justere ledelses- og spillestil.

Her kan erhvervslivet lære meget af sportens verden. Bogen begynder derfor også med at hente inspiration fra Formel 1, og hvad der skal til for ikke blot at vinde én sæson, men flere. Det er et spørgsmål om at ændre stil og taktik i hver sæson. Ingen sæsoner er ens. 

Det samme gælder i erhvervslivet. Her ændrer vilkårene sig også hele tiden, og hvis man beruses af succes i én sæson og tror man har fundet den evige vinderformel, er man næsten sikker på at tabe i den næste sæson.

At opnå succes med fundamentale transformationer handler altså ikke kun om nye teknologier, men om et nyt mindset – et mindset, der skal gennemsyre hele organisationen, og som går ud på at udvikle kompetencer, der sætter virksomheden i stand til løbende at tilpasse sig nye sæsoner med nye betingelser.

Det er altså mere lederskabet end virksomheden, der skal genopfindes – et lederskab, der går ud på at fokusere på forudsætningerne for at vinde.

En af de første betingelser er – ifølge bogen – at gøre op med de traditionelle langsigtede strategiplaner og troen på performance-management med tilhørende resultatmålinger. Det beskrives som ”en forældet ledelsesform, der bremser virksomhederne i at gennemføre det nødvendige sæsonskifte og begrænser medarbejderne i at udfolde deres potentiale”.

Med konkrete eksempler fra deres eget professionelle liv argumenterer Hagemann Snabe og Trolle for en ny ledelsesmodel, der handler om at kombinere drøm, mindset og detalje – hvordan visioner oversættes til holdninger og praktisk gennemførelse.

Jim Hagemann Snabe beskriver, hvordan det lykkedes for SAP ikke alene at fordoble omsætningen men blive verdens bedste inden for tre definerede forretningsområder i løbet af fem år.

Mikael Trolle gennemgår, hvordan Holte opnåede ikke alene at blive dominerende i Danmark, men også at blive et af de bedste volleyhold i Europa. I begge eksempler var udfordringen at genopfinde sig selv, bl.a. ved at gøre præstationen til et mål i sig selv i stedet for resultatet. Gør man det, kommer resultaterne af sig selv.

Her henviser Mikael Trolle til sin trænerrolle i Holte.  Klubbens vej til succes byggede først og fremmest på et konstant fokus på, hvordan holdet spillede, frem for hvad resultatet blev.

Han kunne blive arrig over en sejr på 3-0, hvis sejren var hevet i land på et spil, der svigtede den stil og det mindset, han beskriver som ”Holteånden”. Det er nemlig den, der sikrer og konsoliderer succesen og er betingelsen for, at man kan vinde sæson efter sæson.

Læren af de mange undersøgelser, der dømmer en række af verdens førende virksomheder ude af de kommende års sæsoner, samt af Snabes og Trolles nye og meget inspirerende bog er derfor, at den vigtigste stilling i en virksomhed ikke længere er en CEO, Chief Executive Officer, men en CRO, nemlig en Chief Reinvention Officer.

Forrige artikel Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Næste artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.