Analyse af 
Peter Hesseldahl

Når virksomheden ikke længere er rammen om arbejdet

De co-working spaces, der boomer overalt i verden, passer perfekt til et arbejdsliv, der er mere løst, omskifteligt, og hvor arbejde, fritid, uddannelse, hobby og grænser mellem virksomheder flyder sammen.

Måden, vi arbejder på, bliver anderledes fremover, og dermed bliver arbejdspladsen også forandret. Co-working er på mange måder et logisk svar på en økonomi, der er mere fragmenteret og fleksibelt organiseret. En voksende del af økonomien forskydes fra fremstilling af enkeltstående produkter og standardiserede servicer i retning skiftende og mere komplekse løsninger, der er tilpasset specifikke behov her og nu.

Det er mere omskifteligt og uforudsigeligt. Markedets krav forandres lynhurtigt, og det samme gælder teknologien.

Den mere ’flydende’ økonomi kræver, at man organiserer værdiskabelsen anderledes. Det giver mindre mening at have en stor stab af fastansatte medarbejdere og sit eget store produktionsapparat, for de kompetencer og ressourcer, der kræves for at skabe en løsning, veksler fra bruger til bruger og fra situation til situation.

For at være mere fleksible vil virksomheder i stedet trække på freelancere og skiftende eksterne leverandører til lejligheden.

Konsekvensen for mange er, at de ikke får fast ansættelse, men i stedet vekslende job og projektansættelser. De bliver freelancere, selvstændige enmandsfirmaer eller forsøger sig som startups i små grupper. Ligesom med økonomien bliver arbejdslivet mere flydende, og de gamle kategorier opløses: 

  • Man må være klar til at arbejde, når opgaven kræver det. Arbejde og fritid vikles sammen. Man arbejder i weekenderne, men har omvendt mulighed for at dyrke sport eller tage fri i løbet af hverdagene.
  • Øget globalisering og samarbejde på tværs af virksomheder gør mange til nomader, der ikke har brug for en fast plads og en reol fuld af ringbind. De skal blot have et roligt sted at stille laptoppen.
  • Livslang læring og behovet for en stadig ajourføring af kompetencer indebærer, at uddannelse, kurser og foredrag er vævet ind i arbejdslivet.
  • Man kan skrue op og ned for udgifterne i takt med skiftende succes. Man behøver ikke at anskaffe møbler, ansætte receptionister eller indrette kantine, og computerkraften kan købes i skyen. 

Spaces bliver den nye ramme

Selv om man ikke længere er fastansat, kan man stadig have brug for at være en del af et større fællesskab omkring arbejdet, ellers kan det nemt blive meget ensomt i platformsøkonomien.

Strukturen omkring co-working spaces gør det muligt, at hver enkelt person kan arbejde selvstændigt, på sin helt egen måde og med sin egen sammensætning af opgaver, samtidig med at man kan nyde godt af andres selskab, dele ressourcer og indgå i skiftende samarbejder.

Det er også en struktur, der kan understøtte flere forskellige stadier i en persons eller en virksomheds udvikling. Mange co-working spaces tilbyder uddannelser og acceleratorprogrammer for startups, eller de har samarbejdsaftaler med venturekapitalister eller sponsorer på udkig efter lovende projekter.

Nogle co-working spaces har værkstedsfaciliteter og et makerlab med 3D-printere og andet grej til udvikling og småproduktion. Der er endda co-working spaces, der også er bofællesskaber.

Arbejdspladsen, kollegerne, produktionen, videreuddannelsen, alle arbejdslivets grundlæggende elementer, som førhen blevet leveret inden for den virksomhed, hvor man var ansat, bliver delt op i moduler, og den samlende ramme er ikke nødvendigvis længere en virksomhed. I stedet vil vi få nye former for arbejdsgivere, arbejdsplatforme, som hyrer folk ind til lejligheden, og en ny form for arbejdspladser, co-working spaces, hvor man løbende kan sammenstykke de elementer af arbejdslivet, man har behov for. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu