Den Danske Bank kunne selv fastsatte prisen for at afhænde sin kriseramte færøske datterbank. Det skete stort set uden indblanding fra Finanstilsynet, Finansieringsfondens formand, Richard Mikkelsen, og regeringen. Banken fik dermed mulighed for udelukkende at varetage aktionærernes interesser. Bankens forslag blev aldrig grundigt analyseret, der blev ikke opstillet alternativer, og banken fik derfor intet modspil. Var det sket, havde Finanstilsynet rigelig dokumentation til at påvise, at forholdet i aktiebyttet var skævt, viser Mandag Morgens gennem-gang af Grønborg-kommissionens beretning. Tilsynet var bl.a. i besiddelse af en ny revisionsprotokol fra Føroya Banki, hvori revisorerne direkte forudsiger behovet for “meget store hensættelser og afskrivninger.” Både Den Danske Bank og Finanstilsynet vidste altså, at der med stor sikkerhed skulle indskydes ekstra kapital i Føroya Banki. I realiteten burde Den Danske Bank samtidig med aktiebyttet have lagt ekstra 700 millioner kr. kontant i Finansieringsfonden, viser Mandag Morgens beregninger. I en ledende artikel påpeger ugebrevet, at Færøsagen største omkostning ikke handler om økonomi, men om den politikerlede, der efter al sandsynlighed bliver resultatet af regeringens ansvarsforflygtigelse.