Danske banker bør sætte mere kapital til side for at kunne imødegå de økonomiske risici, der er forbundet med, at politikerne i de kommende år vil øge presset på klimabelastende virksomheder inden for landbrug, industri eller transport.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Danmarks Nationalbank. Analysen, ”En gradvis grøn omstilling understøtter finansiel stabilitet”, er nationalbankens første stresstest nogensinde af klimarelaterede transitionsrisici i relation til stabiliteten i det finansielle system i Danmark.

Stresstesten er lavet af afdelingen for systemisk risikoanalyse i Danmarks Nationalbank, og den undersøger i alt 17 danske pengeinstitutters eksponering over for klimarisici opgjort på brancheniveau.

Konklusionen er, at det er branchen ’landbrug, skovbrug og fiskeri’, der udgør den mest risikable branche for bankerne, fordi disse virksomheder scorer relativt højt både på udledningerne af klimagasser og på gæld til pengeinstitutterne.

Hvis vi venter for længe med at komme i gang, så stiger risikoen for, at vi bliver nødt til at gøre noget dramatisk på et tidspunkt.

Thomas Sangill
Leder af afdeling for systemisk risikoanalyse, Nationalbanken

Thomas Sangill, leder af afdeling for systemisk risikoanalyse, vil – som han formulerer det – ”være varsom med at hænge en sektor meget håndfast ud på baggrund af det her”.

”Men for et pengeinstitut, der låner ud til landbrug, skovbrug og fiskeri, er det vigtigt, at man begynder at kigge på den enkelte virksomhed. Om vedkommende ligger over eller under gennemsnittet for klimabelastning i sektoren,” siger Sangill og fortsætter:

”Institutterne har langt mere detaljerede data, end vi har. De skal kigge grundigt på deres lånebog, og så er det rigtigt, at hvis man har en høj sektoreksponering, så må man forholde sig til det.”

Er det også en løftet pegefinger til politikerne om ikke at stille for skrappe krav til de her sektorer?

”Det, man i hvert fald kan se, er, at hvis man kan tage den grønne omstilling gradvis i stedet for på kort sigt, så kommer banksektoren formentlig bedre igennem det. Hvis vi venter for længe med at komme i gang, så stiger risikoen for, at vi bliver nødt til at gøre noget dramatisk på et tidspunkt.”

Bankerne og virksomheder får vel ekstra omkostninger ved det her?

”Jeg vil sige, at man kan vel forvente, at bankerne ser på de risici, deres kunder er eksponeret for. Det er vel almindelig god bankdrift. Det er rettidig omhu.”

I skriver, at det er ’tænkeligt, at der i dag reelt er for lave kapitalkrav til banker, der er eksponeret for klimarisici’. Kan du uddybe det?

”Når vi skriver det, er det, fordi kapitalkrav i dag ikke indeholder klimarisici – hverken i store banker eller i små banker,” siger Sangill.

Men det er vel ikke noget, bankerne vil bryde sig om: at de skal polstre sig mere?

”Det er op til den enkelte bank at gå disse risici igennem,” siger Sangill.

Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finans Danmark, hilser analysen velkommen.

”Nationalbankens klimastresstest, der er den første af sin art, rummer en række interessante og illustrative perspektiver på den bæredygtige omstilling af samfundet og de mulige afledte konsekvenser for banksektoren. Den vil derfor indgå som et værdifuldt bidrag til sektorens fortsatte overvejelser om de udfordringer, som klimaindsatsen stiller,” siger Jakob Legård Jakobsen i en skriftlig kommentar, hvor han tilføjer:

”Vær ikke i tvivl: Risici knyttet til mulige ’stranded assets’ er allerede en del af kredithåndværket i bankerne.”

Mangler data på enkelte virksomheder

Nationalbanken har valgt at fokusere på såkaldte transitionsrisici og ikke fysiske risici i denne første analyse af klimapolitikkens påvirkning på det finansielle system. Transitionsrisici er de risici, der opstår i kraft af nye politiske krav og deraf følgende forandringer i prissættelsen af diverse aktiver. Med andre ord: Hvis man pålægger en given branche nye restriktioner, som ændrer deres omkostningsniveau, vil det alt andet lige reducere disse virksomheders værdi.

”Det er første gang, vi laver en stress-test med de her klimarisici. Og det er transitionsrisici, fordi det er dem, der er lettest at inkorporere, det er dem, der er mest sandsynlige på den korte bane. Vandstandsstigninger ligger forhåbentlig langt ude i fremtiden,” siger Thomas Sangill og fortsætter:

”Den grønne omstilling, som vi skal igennem, vil have vindere og tabere. Og det er taberne – dem, der vil blive ramt af hårdere krav – vi har fokus på, fordi det er på de virksomheder, bankerne kan opleve tab.”

Selv om analysen af klimarisicienes indflydelse på den finansielle stabilitet bygger på unikke mikrodata, advarer Sangill om, at man fortsat kun kan beskrive klimarisici på brancheniveau.

”Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri vil der være stor spredning mellem virksomhederne, når det gælder klimarisici. Og vi kan ikke skelne mellem kvægbonden og kartoffelavleren,” siger Sangill.

Nationalbanken er langtfra den eneste aktør, der ønsker sig mere præcise data på virksomhedernes klimarisici. Det samme efterspørges over en bred kam fra klimapolitikkens forskellige aktører og betragtes som en fundamental forudsætning for at kunne gennemføre den grønne omstilling.

Flere analyser på vej

Den aktuelle analyse fokuserer på forbindelsen mellem klimarisici og finansiel stabilitet, men den er kun den første i en formentlig lang række af klimaøkonomiske analyser, som i fremtiden vil komme fra Nationalbanken.

Danmarks Nationalbank har siden 2019 for alvor indledt en oprustning inden for det klimaøkonomiske område, hvilket daværende vicedirektør Signe Krogstrup fortalte om i et interview i Mandag Morgen i oktober 2019. I interviewet slår Krogstrup fast, at markedsfejl i det økonomiske system er medskyldige i klimaforandringerne.

Siden er Krogstrup blevet forfremmet, så hun i dag sidder i bankens trepersoners ledelse. Bankens oprustning på klimaområdet har senest ført til ansættelsen af en såkaldt Lead Climate Economist, der skal sikre, at banken fremover dækker stadigt flere af de områder, hvor klimarisici – uanset om de er fysiske eller fremkaldt af de markedsforandringer, som klimapolitikkerne afstedkommer – spiller afgørende ind på dansk økonomi.