NATOs Afghanistan-gambit virker

NATO indledte i sidste uge en af de største offensiver i Afghanistan siden 2001. Formålet er at tage kontrollen over et område omkring byen Marjah, som hidtil har været kontrolleret af Taleban. NATO-offensiven har indtil videre vist fremgang på flere områder. På slagmarken har NATO-soldaterne fjernet miner og vejsidebomber, og de har lidt efter lidt kunnet tage området under kontrol. Indtil til fredag har fremrykningerne dog kostet 11 NATO-soldater livet.

Måske lige så centralt var dog begivenheder et helt andet sted – nemlig i Pakistan, hvor pakistanske og amerikanske agenter arresterede en af Talebans ledere, mullah Abdul Ghani Baradar, der menes at være organisationens militære leder. Det vides ikke, om hans arrestation kan være en uventet sidegevinst af offensiven i Marjah.

Ikke desto mindre rapporterer de pakistanske myndigheder om, at mange afghanere har forladt Marjah-området for at rykke ind i Pakistan for en periode. Det er ikke utænkeligt, at nogle af dem er Taleban-sympatisører, der venter på at rykke tilbage til Marjah, når NATO begynder at trække sig tilbage igen.

Militært har NATO-offensiven foreløbig båret frugt. Den er et resultat af de ekstra 30.000 soldater, som den amerikanske præsident Barack Obama har sendt til Afghanistan. I dag er der op imod 86.000 NATO-soldater i Afghanistan, og den af­ghanske hær tæller nu 103.000 soldater. Endnu er det usikkert, om den seneste offensiv bliver ved med at være en succes, for freden vindes ikke bare med militære midler, men også med civile.

Den afghanske præsident Karzai skal nu installere en repræsentant for den afghanske regering i området. Det bliver en afghansk forretningsmand, som har været bosiddende i Tyskland de seneste 18 år. Han skal nu få området til at fungere og sikre, at de omkring 80.000 mennesker føler sig sikre og ikke lader sig intimidere til at støtte Taleban-bevægelsen. Udfordringen for NATO er i høj grad af civil karakter. Soldaterne skal hurtigt i gang med at få etableret infrastruktur, bygge skoler, sikre lægefaciliteter og i det hele taget få skabt tryghed. De hidtidige erfaringer i Afghanistan er, at det er langt lettere sagt end gjort.