"Vi har ikke tid til at skændes. Vi bliver nødt til at få det her til at lykkes."

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, fremlagde i begyndelsen af februar sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, et banebrydende politisk udspil, der skal gøre landbruget mere klimavenligt. I dette interview fortæller hun om reaktionerne på udspillet og om, hvordan det gik til, at de to arvefjender fandt sammen om at lave udspillet.

Foto: Sif Meincke
Claus Kragh

MM Special: Klimapilen peger på landbruget

  • Dansk landbrug er blandt verdens mest klimaeffektive, men CO2-reduktionerne er gået i stå.
  • De fleste partier melder nu klart ud, at landbruget ikke i længden kan friholdes for klimabyrden.
  • Grønne aktivister og landbrugets top er for første gang i mange år gået i konstruktiv dialog.
  • Kvælstofudledningen er et nøglemål. Det hjælper nemlig både på vandmiljøet og drivhusgasserne.
  • Det er især den enorme produktion af dyr, der gør landbruget til en stor klimasynder.
  • Et forslag er, at staten køber en del af jorden og kræver grøn omstilling til gengæld.

Danmark har brug for et grønt Kanslergadeforlig

Klimafreden er snart forbi for danske landmænd

Milliardgælden vil transformere dansk landbrug

Tænketanken Frej bygger bro mellem landmænd og miljøforkæmpere

Ny topchef i Landbrug & Fødevarer: "Landbruget har servepligten i klimadebatten"

"Det startede med, at jeg – da jeg blev valgt som præsident – meldte ud, at jeg var klar til at tale med alle om, hvordan vi får skabt bedre natur og bremser klimaforandringer. Der mødte jeg en åben dør hos landbrugets top. Hos Martin Merrild. Han sagde, 'Vi vil gerne være med', og inviterede på Merrild-kaffe."

"Han inviterede mig til et møde, hvor vi talte i flere timer. Ikke om det, vi var uenige om. Det parkerede vi uden for rummet. Men alle de områder, hvor vi faktisk havde fælles analyser af problemstillingerne. Det åbne land, natur og klima. Så lavede vi en plan og holdt stormøde med hele Landbrug & Fødevarers ledelse og med hele min om at sætte rammerne for samarbejdet."

Har I været lige så skeptiske over for landbruget, som de har været over for jer?

"Man var blevet fastlåst i uhensigtsmæssige positioner. Man havde nogle dårlige erfaringer med hinanden. Man havde aftaler, der ikke var blevet overholdt. Det er der ingen grund til at rode rundt i nu."

"Men det er klart, at man har en særlig mulighed, når man er ny og ikke del af historikken."

"Min grundlæggende analyse var: Vi har ikke tid til at skændes. Tiden er ved at rinde ud for at få løst de samfundsmæssige problemer, vi har med natur og klima. Vi bliver nødt til at få det her til at lykkes. Vi bliver nødt til at søge samarbejde. Og det kræver, at vi sætter os sammen. Ligesom det kræver to til et skænderi, så kræver det også to til samarbejde."

Hvordan er jeres udspil blevet modtaget?

"Udspillet er blevet mødt med stor begejstring. Mange af de positive tilkendegivelser har gået på, at det er dejligt, at vi ikke længere skændes, men nu lægger op til konstruktivt samarbejde. Det har jeg hørt fra flere glade landmænd, og det samme lyder fra mit eget bagland," fortæller Maria Reumert Gjerding og tilføjer, at der har været enkelte negative reaktioner fra folk, der mener, at der slet ikke skal være landbrug i Danmark.

Hun konstaterer, at der har positiv politisk modtagelse hele vejen rundt.

"Mette Frederiksen, der mener, at man straks skal indkalde til forhandlinger. En samlet rød blok, der kvitterer positivt. Og en regering, der kvitterer positivt. Det er vi meget glade for, og vi tager det helt afslappet, at man straks begynder at sige, at ingen har den milliard, der skal bruges til jordfordelingsfonden. Lad os nu se, om ikke man kan finde dem, når det kommer til stykket," siger hun.

Kan man karakterisere jeres forslag som en grøn 'bailout' af landbruget?

"Det kan man godt. Vi konstaterer, at vi skal bruge noget mere jord til natur – både hvis vi skal stoppe naturens tilbagegang og reducere udledningerne af klimagasser. Samtidig er der nogle landmænd, der er så gældsramte, at de gerne vil ud af erhvervet, og som gerne vil ud af det på en god måde ved eksempelvis at sælge deres jord til den her jordfordelingsfond. Det vil være fint, og jeg har bestemt ikke noget imod, at nogle landmænd får en god vej ud af erhvervet. Omvendt skal man ikke tro, at det her vil løse landbrugets grundlæggende gældsproblemer."

"Men vi har brug for jord. Hvis vi skal bruge 100.000 hektar til natur, og hvis vi skal have landmændene derover på de jorde, hvor det giver mest mening, så skal vi have noget jord i spil. Så er det fint, hvis nogle vil sælge."

Betyder det, at skatteydernes penge skal bruges til at hjælpe gældsramte landmænd?

"Vi har de spilleregler i Danmark, at hvis man gerne vil have noget jord, som nogle andre ejer, fordi vi vil gøre noget for naturen, så bliver man nødt til at købe det. Det er nu en gang sådan, det er. Det er de spilleregler, vi har."

"Vi kan ikke nå de her mål ved at sige, at nu skal alle landmænd udlægge 10 pct. af deres jord til natur. Vi kan og vil ikke gå reguleringsvejen. Det her er mere ambitiøst. Det er større. Det er mere visionært – også på naturens vegne. Det er den vej, man kan gå, og når får så store fordele for samfundet ved at gå det reduceret klimabelastning, større sammenhængende naturområder og bidrage til klimapasning, lavere kvælstof."

"Det er en investering fra samfundets side i at håndtere nogle af vor tids ubetinget største opgaver – de grønne kriser. Sådan vil jeg egentlig hellere sige det."

"Den er ikke tænkt sådan, at staten skal blive en stor jordbesidder. Man kan sagtens forestille sig, at når de store jordbyttehandler er gennemført, så har vi fået skabt store sammenhængende naturområder, som man kan sælge til naturfonde eller til privatpersoner, så længe at det er tinglyst på skødet, at det skal forblive natur. Man kan sagtens forestille sig, at disse jorder kan sælges til naturfonde. Men det bliver jo ikke nogen forretning for dem."

"Landbrugsjorden skal sælges igen. Og så må man se, hvem der kan komme i spil til at drive landbrug på de områder, hvor der skal være landbrug. Det kunne være vores økologiske jordbrugsfond.

"Collective Impact har vist, hvordan dette her kan virke. (Collective Impact-projektet finansieret af Real Dania om det åbne land har vist, hvordan man konkret kan gå til værks, hvis man skal gennemføre en stor registrering og omfordeling af landbrugsjord. Læs mere her, red.) De har udviklet nogle modeller, nogle greb til at gøre det her. Det er en procesbeskrivelse. Det er rigtig vigtigt, at vi bygger på erfaring og viden."

Betyder det her udspil, at Naturfredningsforeningen og landbruget har begravet stridsøksen?

"Der har i hvert fald tidligere været mere fokus på det, vi har været uenige om, end på det, vi er enige om. I den forbindelse viser det her en anden retning. Det viser en samarbejdsorienteret retning, hvor vi fokuserer på det, der samler os. At vi kan mødes og finde fælles løsninger. Det er noget, jeg vægter meget højt."

"Når jeg har rejst rundt og talt med landmændene i forsamlingshusene, har jeg mødt nogle mennesker, som giver klart udtryk for, at de også bekymrer sig om klimaforandringerne. Og at de også bliver fortvivlede, når vi mister arter og biodiversitet i det her land."

"Jeg fornemmer også, at landbruget er klar til at gå ind på det spor, der handler om at finde nogle store løsninger. Ikke regulering, der rammer den enkelte landmand, men nogle store løsninger, hvor vi tager nogle større greb med nogle større værktøjer i brug, så vil de faktisk gerne spille med. Det er for mig en kæmpe spillebane for et utroligt konstruktivt samarbejde."

"Det er klart, at der er et kæmpe potentiale for at skabe politiske resultater, sådan som vores forslag blev modtaget. Man se, hvad det betyder, når to så store organisationer går sammen og taler så seriøst om fælles løsninger, så ved de politikere, der skal finde CO2-reduktioner i landbruget, hvor de skal kigge på de løsninger, vi har lagt frem. Hvorfor skulle de kigge noget andet sted?"

Kan du se det her som fundamentet for en form for grønt Kanslergade-forlig, hvor by og land, bønder og arbejdere tager hinanden i hænderne, sådan som det skete i 1933?

"Ja. Jeg kan godt se det her som en aftale, der kan udvides. Udspillet er stort og ambitiøst. Men vi kan sagtens gøre det endnu mere ambitiøst. Vi bliver nødt til at have netop alliancen mellem by og land i forhold til at få løst de her problemer omkring klima og miljø. Det er også derfor, jeg siger til landmændene: Stil nu krav til byboerne og borgerne. Det ville være fantastisk, hvis man kunne lave et stort kompromis."

"Jeg har mest fokus på landbruget og omkring landbruget. Nu skal vi reducere udledningerne med 10 pct. Men bagefter skal vi videre derfra. Det handler om, hvad landmanden laver på sine marker. Hvis vi skal vende den udvikling, så bliver vi nødt til som borgere at bakke landbruget op på en helt anden måde, end vi gør det i dag."

"Helt konkret skal vi støtte de landbrug, som gerne vil gå foran. Hvis landbruget skal blive klimaneutralt, og det er det, man mener, så kan man ikke bagefter gå ned og købe det billigste i køledisken."

"Vi bliver nødt til som fællesskab at tage ansvar for landbrugets grønne omstilling. Det er meget stort. Men det er den vej, man bliver nødt til at gå. Der er nogle, der køber hele kontrakter med nogle landmænd og på den måde giver dem et løft."

"Forholdet mellem by og land er generelt præget af spændinger, der rækker ud over landbruget. Landmændene knokler jo fra, før vi andre står op, til efter jeg ved ikke hvad. Det handler om at få en tættere relation til noget så grundlæggende som vores mad."

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu