EU-udvidelse
Medierne fokuserer på EU-udvidelsens problemer
Kan skade optagelsen af nye lande
Folkeafstemninger i fare
EUs optagelse af nye medlemslande fra Central- og Østeuropa kan bringes i fare af negative historier i medierne. En omfattende undersøgelse af syv udenlandske avisers dækning af udvidelsen, som Ugebrevet har foretaget, afdækker mediernes tilbøjelighed til at fokusere på problemerne i forhold til udvidelsen. På baggrund af undersøgelsen konkluderer både forsker Matilda Broman fra Lunds Universitet og ledende EU-journalister fra kandidatlandene, at mediernes negative dækning kan føre til, at et eller flere kandidatlande afviser EU-medlemskabet. Landene skal holde folkeafstemninger næste år. Ifølge Broman kan der opstå en meget negativ debat i kandidatlandene efter topmødet i København, da det ikke ser ud til, at EU vil komme med særlige indrømmelser under de sidste forhandlinger.