To gange i denne uge mødtes Folketingets Retsudvalg for at diskutere principielle spørgsmål om myndigheders og borgeres indblik i hinandens gøren og laden.

Onsdag handlede det om offentlighedens muligheder for at overvåge regeringens og myndighedernes forvaltning af magten gennem aktindsigt. Dagen efter handlede det om myndighedernes mulighed for at overvåge borgerne gennem logning af vores digitale færden på mobilen.

I det første tilfælde argumenterer regeringspartiet for ministerier og myndigheders ret til et fortroligt rum og imod at lade journalister og andre få indsigt i den kommunikation, der foregår embedsfolk og politikere imellem.

I det andet tilfælde argumenterer den samme regering imod borgernes ret til at færdes og kommunikere fortroligt og for myndighedernes lagring af data om den kommunikation, der foregår mellem almindelige mennesker.

Under samrådet i Retsudvalget torsdag viftede landets justitsminister med sin mobil og henviste til, at borgerne i forvejen er vant til at blive overvåget af private firmaer, uden at det tilsyneladende generer nogen. Så burde vejen også være banet for myndighedernes overvågning, må man forstå.

Hvis Nick Hækkerup virkelig bekymrer sig om borgernes tryghed og frihed, bør han tale retssamfundet op, respektere magtens tredeling og undlade at omtale dommere som politisk motiverede aktivister.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Mobilen er som bekendt en effektiv sladrehank, der både kan fortælle, hvor vi opholder os fysisk med den i lommen, hvem vi ringer og skriver til – og i et vist omfang også, hvad vi skriver. Men Nick Hækkerups forståelse for de mennesker, der er skeptiske overfor en generel logning og lagring af alt dette, kan ligge på et meget lille sted.

Overfor Retsudvalget gentog han den helt særlige Hækkerupske frihedsligning: overvågning = tryghed = frihed:

”Overvågning er et af de elementer, som kan være med til at sikre vores frihed,” forklarede justitsministeren og pointerede, at han ikke deler det ’borgerlige’ frihedsideal, der alene handler om frihed fra andres indgriben.

”Som socialdemokrat og som venstreorienteret, så bliver man nødt til at også at se på friheden til. Altså den reelle frihed til at realisere sig selv og forfølge sine egne interesser. Og det er derfor, vi griber ind og siger for eksempel ’man skal ikke have lov til at slå børn’, ’man skal ikke have lov til at bruge miljøgifte, som man vil’ og ’der er behov for overvågning’,” sagde Nick Hækkerup og undrede sig over at partier som SF og Enhedslisten ikke er enige i den tolkning af frihedsbegrebet.

Justitsministeren mod EU-Domstolen

Uenighed i de bærende regeringspartiers dogme om frihed-gennem-overvågning rækker imidlertid langt ud over Folketinget. Elleve organisationer har med kritiske høringssvar og kampagner argumenteret mod regeringens forslag om at lovliggøre den lagring af borgernes mobildata, som danske regeringer i strid med EU-retten har krævet af teleselskaberne gennem en årrække.

Protesterne kommer fra så forskellige organisationer som Danske Advokater, Dansk Magisterforening, Borgerretsfonden, Justitia, Dansk IT, IDA, Prosa og Amnesty International.

Organisationerne advarer alle om, at en lov, der tillader ’generel og udifferentieret logning’ af samtlige danske mobiler, giver alt for uklare og vide grænser for statens kontrol med og overvågning af individet.

Den 13. januar vurderede en stribe eksperter da også på en høring i Folketinget, at regeringens lovforslag om logning – hvis formål er at lovliggøre så store dele af den nuværende praksis som muligt – ikke vil holde i retten, hverken ved EU-domstolen eller ved Menneskerettighedsdomstolen.

Også justitsministeren erkender, at der er en ’væsentlig procesrisiko’, som det hedder. Og her bliver hans argumentation for alvor bekymrende for alle, der hylder et retssamfund. For på samrådet lagde Nick Hækkerup ikke skjul på, at han hverken stoler på eller respekterer det internationale retssamfunds domstole.

Om EU-Domstolen og dens kendelse om at beskytte borgere fra generel overvågning fra staten, siger Danmarks justitsminister:

”Vi har med en domstol at gøre, der insisterer på at operere politisk – som den også har gjort i den sag, som vi har med at gøre her”.

Og lidt senere på samme samråd:

”Jeg ville da ønske, at vi havde en EU-domstol, som var en almindelig domstol og som ikke var aktivistisk. Jeg ville i øvrigt også ønske, at det samme var tilfældet for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”

Gemmer man fremover kun målrettet data fra kendte kriminelle, terrormistænkte og lignende - og ikke længere alle danskeres mobildata – så vil politiet miste muligheden for at finde gerningsmandens mobildata efter en voldtægt eller et hjemmerøveri, forklarer Nick Hækkerup.

Et reelt dilemma, som også kritikere af logning anerkender. Men så kommer ministeren med en bekymrende eftersætning, der tillægger EU-Domstolens jurister en noget overraskende intention:

”Det er de sager, vi desværre ikke længere kan efterforske, fordi EU-domstolen står på forbrydernes side,” siger Danmarks justitsminister.

Derfor - mener Nick Hækkerup - er det på sin plads at vedtage den nye lovgivning om fortsat logning af danskernes data på trods af den ’væsentlige procesrisiko’. Og hvis han taber sagen, vil det alene være, fordi dommerne har politiske motiver:

”Der er solid dokumentation for, at domstolen er aktivistisk, og derfor kan vi ikke præcist vide, hvor det ender”.

Overvågning af politikere skaber tryghed

Jeg kan oplyse justitsministeren om, at det hverken føles tryggere eller friere at være dansker efter hans udtalelser i Retsudvalget.

Det er faktisk svært at overdrive, hvor utrygt det føles, når landets justitsminister undsiger to af de domstole, der er sat i verden for at beskytte den enkeltes rettigheder overfor myndigheder og politikere.

Hvis Nick Hækkerup virkelig bekymrer sig om borgernes tryghed og frihed, bør han tale retssamfundet op, respektere magtens tredeling og undlade at omtale dommere som politisk motiverede aktivister.

Landets justitsminister undsiger to af de domstole, der er sat i verden for at beskytte den enkeltes rettigheder overfor myndigheder og politikere.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Ugens vigtige og principielle diskussioner i Retsudvalget tegner desværre et billede af en regering, der ikke bryder sig om, at nogen – hverken domstole eller journalister – skal have mulighed for at kontrollere statens magtudøvelse.

Aktindsigt gennem Lov om Offentlighed i Forvaltningen er offentlighedens mulighed for at kontrollere myndigheders og politikeres arbejde. Og EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er blandt andet sat i verden for at kontrollere, at myndigheder og politikere ikke krænker den enkeltes grundlæggende rettigheder.

Ud fra en snæver egeninteresse, kan man måske godt forstå, at de politikere, der sidder ved magten, kan være irriterede over disse kontrolmekanismer. Men det ville klæde regeringen at anerkende nødvendigheden af, at også de må underlægge sig offentlighedens og domstolenes kontrol.