Nervøst sammenbrud

Euroen og den europæiske konstruktion befinder sig på randen af et nervøst sammenbrud. Så dramatisk er situationen efterhånden ved at udvikle sig i hjertet af Europa. Det danske EU-formandskab er helt uden indflydelse på udviklingen, der er en dramatisk styrkeprøve mellem eurozonens inderkerne, anført af Angela Merkel, og de globale finansmarkeder. Lige nu ser det ud til, at sidstnævnte supermagt har overtaget – desværre, for det er også en kamp mellem demokrati og markedstvang.

Der er ikke mange uger til EU-topmødet, men der spekuleres seriøst i, om Spanien og den spanske økonomi bryder helt sammen som det seneste offer i den efterhånden flere år gamle bank- og statsgældskrise. Det kan blive Europas nye Lehman Brothers-øjeblik, som alle har frygtet, siden det stod klart, at krisen ikke kunne isoleres til Grækenland eller Italien. Renten på 10-årige spanske statsobligationer nærmer sig de faretruende 7 pct., efter den spanske regering måtte opgive at skaffe tysk og europæisk kapital til at redde den krakkede bank Bankia. Igen er finanssektorens gamle lig i lasten fra flere års ekstremt risikofyldte spekulationer ved at vælte alle politiske ambitioner om at genrejse væksten. Det kan blive fatalt for Europa, hvis ikke de demokratisk valgte politikere snart tager et mere samlet initiativ til at rydde op i den europæiske bankverden.