NGO’er og virksomheder efterlyser grønnere valgkamp
Grøn vækst skal højere op på dagsordenen i valgkampens afsluttende fase. Det vil såvel virksomheder, klimaeksperter som NGOer nu presse på for. En rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget blandt virksomheder, grønne brancheorganisationer og NGO’er, afslører stor frustration over, at klimadagsordenen ikke bliver taget mere seriøst i valgkampen.
Den kommende regering skal lægge planen for at indfri den fælles vision om et Danmark uafhængig af fossile brændsler. Den skal sidde for bordenden i forhandlinger om Danmarks energipolitik de næste ti år. Og den skal i 2012 varetage formandskabet for et EU, der skal træffe vigtige beslutninger om europæisk lovgivning og satsninger på området. Alligevel er grøn vækst slet ikke i nærheden af at være et af de store temaer i valgkampen, og det undrer aktørerne på området. Som bestyrelsesformand for industrigiganten Danfoss, Jørgen Mads Clausen, siger: “Det er helt uforståeligt, at klima og energi hidtil ikke har fyldt mere i valgkampen, da det har afgørende betydning for hele vores økonomi.”
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




