Image
NGOer har stærkere brands end virksomheder
Greenpeace: Firmaer vil købe vores navn til PR
Ekspert advarer mod hurtig genvej til imagegevinst
Amnesty International og Verdensnaturfonden er langt stærkere varemærker end Microsoft og Coca-Cola, mener europæerne. De såkaldte NGOers position er nu så stærk, at de udgør en femte statsmagt, som ikke mindst erhvervslivet bør knytte faste forbindelser til. Det er konklusionen i en ny stor international imageundersøgelse af NGOer og virksomheder. I Danmark får Greenpeace et voksende antal henvendelser fra firmaer, der ønsker at bruge miljøorganisationens navn til PR - så mange, at Greenpeace kunne fordoble indtægterne, hvis ikke man sagde nej hver gang, vurderer informationschef Dan Hindsgaul. Både han og professor Lars Thøger Christensen, der er ekspert i branding, advarer virksomhederne mod at se samspil med NGOer som en hurtig genvej til imagegevinster.