Venstre-regeringen spiller hasard med udenlandske investorers lyst til at investere i Danmark, når man i sidste øjeblik vil skrotte planerne om at opføre de kystnære havvindmølleparker for at finde tre af de syv milliarder kroner til at finansiere overflytningen af PSO-afgiften fra elregningen til finansloven.

Sådan lyder kritikken ikke alene fra de klassiske fortalere for den grønne omstilling som Novozymes, Grundfos, Vindmølleindustrien, tænketanken Concito, Greenpeace og Økologisk Råd. Også på havnen i Hvide Sande i Vestjylland er der stor utilfredshed med regeringens ændrede planer.

”Der er jo tale om et tillidsbrud fra regeringens side, hvis man klokken 2 minutter over 12 aflyser de kystnære vindmølleparker. Hvordan skal investorer fremover have tillid til politikerne, hvis man så sent aflyser et projekt, som mange parter har investeret store summer i?” spørger Steen Davidsen, chef for Hvide Sande Havn.

Den vestjyske havn er inde i en positiv vækstperiode i forbindelse med bygning af tredje fase af de store havvindmølleparker ved Horns Rev, og ifølge havnechefen har man i høj grad set frem til, at bygningen af den kystnære vindmøllepark Vesterhav Syd nordvest for Hvide Sande ville understøtte væksten.

”Hvis ikke den bliver bygget, vil det helt klart være en væksthæmmer for udviklingen her hos os,” siger Steen Davidsen, som håber, at de kystnære havmøller med en kapacitet på i alt 350 megawatt vil blive reddet af de partier, der står bag energiforliget fra 2012, hvor man besluttede at bygge fem kystnære havmølleparker. Det håb så dog ud til at blive definitivt slukket, da statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag gjorde det klart, at det er regeringens klare hensigt at droppe de kystnære havmøller.

Regeringens planer om at droppe de kystnære havvindmøller blev allerede luftet før sommerferien, hvor det vakte international opsigt, at Danmark, der ellers er kendt som pioner inden for havvind og som hjemsted for verdens stærkeste vindklynge, ville dæmpe sin nationale vindudbygning: ”Danmark skræmmer investorer væk efter kovending i energipolitikken,” lød det eksempelvis hos det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg.

Hvor er den grønne tråd?

Regeringen understreger, at den er tilhængere af den grønne omstilling, selvom man i perioden 2017-2025 vil spare i alt 7,24 milliarder kroner. Argumentet lyder i regeringens vækstplan ”Et stærkere Danmark”, at man på denne måde implementerer den såkaldte ”grønne realisme”, der har været energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholts mantra siden hans tiltrædelse i slutningen af juni 2015.

Samme minister bekendtgjorde dagen før offentliggørelsen af regeringens 2025-plan og finanslovsudkastet for 2017, at Danmark skal være en ”grøn eksportsupermagt”. Til at nå det mål vil regeringen afsætte 10 millioner kroner til ansættelse af energieksportkonsulenter i Tyskland, USA og Storbritannien samt udarbejde en særlig eksportstrategi for energiteknologi.

Hos de danske industri- og greentechgiganter Danfoss, Novozymes og Grundfos hilser man regeringens generelle fokus på vækst, investeringsfremme og fjernelse af ikke mindst PSO-afgiften velkommen. Til gengæld efterlyser de to sidstnævnte virksomheder, at regeringen satser mere målrettet på grønne teknologier og grøn eksport.

”Væksten skal være bæredygtig, og som jeg forstår planen, er der ikke meget fokus på klima og bæredygtighed. Jeg håber, at det kommer med i de videre forhandlinger,” siger Peder Holk Nielsen til finans.dk.

På Christiansborg må Novozymes-direktøren sætter sin lid til, at De Konservative med deres seks mandater kan udgøre den grønne forskel i løbet af de kommende forhandlinger, eftersom Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakker op om regeringens planer. Den konservative politiske ordfører Mette Abildgaard erklærer sig bekymret over den manglende grønne profil i regeringens udspil. ”Det bliver en højt prioriteret sag at få skruet op for de grønne ambitioner,” lyder det fra Abildgaard.

Hos brancheorganisationen Dansk Energi erklærer direktør Lars Aagaard sig overordnet tilfreds med regeringens planer om at flytte PSO-afgiften fra elregningen til finansloven. Men omvendt understreger han, at det efter Dansk Energis opfattelse er problematisk at fjerne støtten til udviklingen af ny energiteknologi.

”Energiindustrien er en af Danmarks erhvervsstyrker. Vi præsterer en eksport på 70 milliarder kroner. For at holde niveauet i årene frem kræver det investeringer i forskning og udvikling. Når regeringen siger, at vi skal være en eksportsupermagt på energiområdet, så nytter det ikke at skære mere i energiforskningen. Derfor regner vi med, at regeringen finder flere penge i forhandlingerne om finansloven,” siger Lars Aagaard.