Norden kan blive verdens spisekammer

Makrel er blevet det nye guld for Island, Grønland og Færøerne. Stigende havtemperaturer har fået fiskene til at svømme længere mod nord til koldere havstrømme. Og de seneste år har havene omkring vores nordiske naboer derfor sprællet af makreller. Nu satser Grønlands finansminister på, at den fede fisk, som mest er kendt i en lage af tomat på dåse, kan blive en ny, stor indtægtskilde for grønlænderne.

Nordisk fisk, korn og træ" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/14cfa-next_fig02_fiskepenge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d0470-next_fig02_fiskepenge.png | Forstør   Luk

De nordiske lande har nogle af verdens største fiskeproducenter. For de to største fiskenationer, Norge og Island, er værdien af fangsten steget med hhv. 50 og 250 pct. siden år 2000. 

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013 [/graph]

Fisk skal der til, når verdensbefolkningen som ventet overstiger 9 milliarder i 2050. Kombineret med en fordobling af verdens middelklasse vil det nemlig føre til en stigning i fødevareforbruget på mellem 70 og 100 pct. Hav- og jordbrug kommer derfor til at få stigende betydning for at mætte verdens maver.

Men ligesom makrellen svømmer mod nye strømme, når vandtemperaturen stiger, så medfører klimaforandringerne i det hele taget store omvæltninger for produktionsbetingelserne for både fiskeri, landbrug og skovbrug, der er nogle af de vigtigste erhverv i de nordiske lande. Se figur 1.

Af den grund har Nordisk Ministerråd finansieret en kortlægning af udfordringerne og mulighederne for hav- og jordbrugserhvervene, når klimaforandringerne tager til. Og det er der både gode og dårlige nyheder ved, konkluderer den nye rapport ”Climate change and primary industries”.

Nordiske fisk til hele verden

Den mest fremtrædende konsekvens af den globale opvarmning bliver en omrokering af økosystemer og dyrearter. For fiskeriet betyder det, som vi allerede kan se med makreleventyret i nord, at nye fiskebestande kommer til. Men samtidig fortrænger det andre.

Havopvarmningen påvirker leveforholdene for fiskene, både fordi saltindholdet og produktionen af plankton forandres. Og når nogle fiskearter svømmer til nye farvande, vil det true andre fiskearter, som pludseligt får nye fjender.

I Grønland har man godt nok fået flere makreller, men hellefisken er til gengæld på tilbagetog. Og for de danske fiskere bliver det længere og længere sejlture, man skal ud på for at fange nytårstorsk til danskerne, fordi også torskebestanden svømmer længere mod nord.

[graph title="Nordisk fiskefangst" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013. 

Forskningen på området tyder på, at klimaforandringerne alt i alt bliver en gevinst for de nordiske fiskere. Bestanden af torsk stiger i de nordlige egne, når temperaturen stiger. Og det samme menes at være tilfældet for laks, viser målinger i f.eks. de nordrussiske farvande. I varme år kan fiskeriet i det nordlige Barentshav være op mod 400 pct. mere indbringende end i kolde år, hvor isen dækker en større del af havets overflade.

Indtil videre har Island, Færøerne og Norge da også mest oplevet gevinster. Siden år 2000 er værdien af den norske fiskeproduktion steget med omkring 50 pct. Og de islandske fiskere, der står for omkring 40 pct. af landets eksport, har oplevet en værdistigning af deres fangst på over 250 pct. i samme periode. Se figur 2. 

Forandringerne stiller store krav til sikring af bæredygtigheden i fiskeriet, fastslår rapporten. Og dertil er der brug for mere fleksibel lovgivning. En fiskekvote fastsat forrige år tager ikke højde for store og pludseligt skift i fiskenes geografiske færden.

Landbrug og skovbrug

Klimaforandringerne giver også muligheder for landbruget og skovbruget i de nordiske lande. Vækstsæsonerne i de nordlige egne vil blive mærkbart længere, når temperaturerne stiger, og det gør områderne lettere at dyrke.

I 2050 kan vækstsæsonen være op mod en måned længere end i dag i de nordligste egne af Skandinavien, som dermed kan give mulighed for at dyrke afgrøder i f.eks. Norge, som man ellers i dag har overladt til Danmark.

Skovbrugen vil både rykke længere nordpå og opad, da mildere temperaturer gør mere højtliggende områder attraktive for forskellige træsorter.

Klimaforandringerne byder også på en flerhed af udfordringer. Dels bliver sæsonerne mere vekslende, hvilket kan give store udsving i høsten. Dels bliver det sværere at være landmand på grund af tiltagende ekstremt vejr, såsom hedebølger, tørke, storme og kraftige skybrud. Og når varmen kommer, bringer den også nye skadedyr og sygdomme med sig, som giver nordiske landmænd nye problemer at forholde sig til.

Udfordringen for landbruget bliver dog især at begrænse sit eget CO2-udslip, samtidig med at man øger landbrugsproduktionen, fastslår rapporten. I Danmark står landbruget for over 20 pct. af det samlede CO2-udslip. Skal produktionen i vejret, uden at CO2-udslippet går grassat og accelerer klimaforandringerne endnu mere, fordrer det nye skånsomme produktionsmetoder.

Kilde – Climate change and primary industries Impacts, adaptation and mitigation in the Nordic countries,” Nordisk Ministerråd, 2014.

Forrige artikel Corydon: Vi må nytænke Danmarks konkurrenceevne Næste artikel EU på vej mod en ny vækstpolitik