Norden kan blive verdens spisekammer

Makrel er blevet det nye guld for Island, Grønland og Færøerne. Stigende havtemperaturer har fået fiskene til at svømme længere mod nord til koldere havstrømme. Og de seneste år har havene omkring vores nordiske naboer derfor sprællet af makreller. Nu satser Grønlands finansminister på, at den fede fisk, som mest er kendt i en lage af tomat på dåse, kan blive en ny, stor indtægtskilde for grønlænderne.

Nordisk fisk, korn og træ" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/14cfa-next_fig02_fiskepenge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d0470-next_fig02_fiskepenge.png | Forstør   Luk

De nordiske lande har nogle af verdens største fiskeproducenter. For de to største fiskenationer, Norge og Island, er værdien af fangsten steget med hhv. 50 og 250 pct. siden år 2000. 

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013 [/graph]

Fisk skal der til, når verdensbefolkningen som ventet overstiger 9 milliarder i 2050. Kombineret med en fordobling af verdens middelklasse vil det nemlig føre til en stigning i fødevareforbruget på mellem 70 og 100 pct. Hav- og jordbrug kommer derfor til at få stigende betydning for at mætte verdens maver.

Men ligesom makrellen svømmer mod nye strømme, når vandtemperaturen stiger, så medfører klimaforandringerne i det hele taget store omvæltninger for produktionsbetingelserne for både fiskeri, landbrug og skovbrug, der er nogle af de vigtigste erhverv i de nordiske lande. Se figur 1.

Af den grund har Nordisk Ministerråd finansieret en kortlægning af udfordringerne og mulighederne for hav- og jordbrugserhvervene, når klimaforandringerne tager til. Og det er der både gode og dårlige nyheder ved, konkluderer den nye rapport ”Climate change and primary industries”.

Nordiske fisk til hele verden

Den mest fremtrædende konsekvens af den globale opvarmning bliver en omrokering af økosystemer og dyrearter. For fiskeriet betyder det, som vi allerede kan se med makreleventyret i nord, at nye fiskebestande kommer til. Men samtidig fortrænger det andre.

Havopvarmningen påvirker leveforholdene for fiskene, både fordi saltindholdet og produktionen af plankton forandres. Og når nogle fiskearter svømmer til nye farvande, vil det true andre fiskearter, som pludseligt får nye fjender.

I Grønland har man godt nok fået flere makreller, men hellefisken er til gengæld på tilbagetog. Og for de danske fiskere bliver det længere og længere sejlture, man skal ud på for at fange nytårstorsk til danskerne, fordi også torskebestanden svømmer længere mod nord.

[graph title="Nordisk fiskefangst" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2013. 

Forskningen på området tyder på, at klimaforandringerne alt i alt bliver en gevinst for de nordiske fiskere. Bestanden af torsk stiger i de nordlige egne, når temperaturen stiger. Og det samme menes at være tilfældet for laks, viser målinger i f.eks. de nordrussiske farvande. I varme år kan fiskeriet i det nordlige Barentshav være op mod 400 pct. mere indbringende end i kolde år, hvor isen dækker en større del af havets overflade.

Indtil videre har Island, Færøerne og Norge da også mest oplevet gevinster. Siden år 2000 er værdien af den norske fiskeproduktion steget med omkring 50 pct. Og de islandske fiskere, der står for omkring 40 pct. af landets eksport, har oplevet en værdistigning af deres fangst på over 250 pct. i samme periode. Se figur 2. 

Forandringerne stiller store krav til sikring af bæredygtigheden i fiskeriet, fastslår rapporten. Og dertil er der brug for mere fleksibel lovgivning. En fiskekvote fastsat forrige år tager ikke højde for store og pludseligt skift i fiskenes geografiske færden.

Landbrug og skovbrug

Klimaforandringerne giver også muligheder for landbruget og skovbruget i de nordiske lande. Vækstsæsonerne i de nordlige egne vil blive mærkbart længere, når temperaturerne stiger, og det gør områderne lettere at dyrke.

I 2050 kan vækstsæsonen være op mod en måned længere end i dag i de nordligste egne af Skandinavien, som dermed kan give mulighed for at dyrke afgrøder i f.eks. Norge, som man ellers i dag har overladt til Danmark.

Skovbrugen vil både rykke længere nordpå og opad, da mildere temperaturer gør mere højtliggende områder attraktive for forskellige træsorter.

Klimaforandringerne byder også på en flerhed af udfordringer. Dels bliver sæsonerne mere vekslende, hvilket kan give store udsving i høsten. Dels bliver det sværere at være landmand på grund af tiltagende ekstremt vejr, såsom hedebølger, tørke, storme og kraftige skybrud. Og når varmen kommer, bringer den også nye skadedyr og sygdomme med sig, som giver nordiske landmænd nye problemer at forholde sig til.

Udfordringen for landbruget bliver dog især at begrænse sit eget CO2-udslip, samtidig med at man øger landbrugsproduktionen, fastslår rapporten. I Danmark står landbruget for over 20 pct. af det samlede CO2-udslip. Skal produktionen i vejret, uden at CO2-udslippet går grassat og accelerer klimaforandringerne endnu mere, fordrer det nye skånsomme produktionsmetoder.

Kilde – Climate change and primary industries Impacts, adaptation and mitigation in the Nordic countries,” Nordisk Ministerråd, 2014.

Forrige artikel Corydon: Vi må nytænke Danmarks konkurrenceevne Næste artikel EU på vej mod en ny vækstpolitik

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.