Et halloweenparty i Orinda, lidt nordøst for San Francisco, endte for et par uger siden i et slagsmål og skuddrama med fem døde og fire sårede. Festen blev holdt i et hus, der var lejet gennem Airbnb. Værten for festen havde angivet, at huset skulle bruges til en familiekomsammen for 12 personer, men festen blev annonceret på de sociale medier, og der var over 100 deltagere, da det gik galt.

Fire dage efter meddelte Brian Chesky, medstifter og CEO for Airbnb, at Airbnb nu vil gennemgå samtlige over seks millioner huse og værelser, som udlejes gennem platformen globalt. Alle lejemål skal i løbet af 2020 certificeres for at sikre, at udlejeren er, hvem de giver sig ud for, at der er overensstemmelse mellem beskrivelsen og billederne af værelset og virkeligheden, og at lejemålet opfylder en stribe sikkerhedskrav. Desuden opretter Airbnb en døgnvagt, som gæster kan ringe til i tilfælde af problemer. 

Kort sagt bliver der mere af den form for regulering og ordnede forhold, man forventer på et hotel. Og det koster selvfølgelig noget at skabe ordnede forhold. Det skal de digitale platforme nu til at lære. En overgang så det ud til, at deleøkonomien ville overtage verden. Men nu ser det ud til, at den gamle virkelighed er ved at indhente deleøkonomien.

Gig-økonomiens daglejere skal have rettigheder som ansatte 

I september vedtog det californiske senat en lov, der kræver at digitale platforme fremover skal behandle dem, som arbejder for dem, som ansatte snarere end selvstændige. Loven er et alvorligt slag mod de store kørselstjenester Uber og Lyft og mod de mange digitale platforme, der leverer mad eller formidler rengøring og småreparationer. Den slags er langt mere almindeligt i USA end herhjemme.

Man kalder den type tjenester for the gig economy, fordi den er baseret på, at arbejdskraften er løsarbejdere uden de rettigheder, som andre arbejdstagere har, såsom sygedagpenge og sygeforsikring, uddannelse, minimumslønninger og kompensation for ventetid.

Platformene har i høj grad tiltrukket kunder og kunnet konkurrere med traditionelle taxaer, budtjenester og småhåndværkere, fordi de har haft lave priser, lav risiko og stor fleksibilitet. Forpligtelserne har været båret af dem, hvis arbejde blev formidlet gennem platformene.      

Den nye californiske lov tyder imidlertid på, at platformene i gig-økonomien ikke i længden kan melde sig helt ud af normerne på arbejdsmarkedet.

Lette penge, ingen regler

Det gik ellers lige så godt. Stifterne og aktionærerne i Uber og Lyft er blevet styrtende rige ved at følge den efterhånden veletablerede model for blitz-scaling i Silicon Valley.

Når man skaber en tjeneste, der lynhurtigt kan vokse globalt, er der tre vigtige elementer:

1. Det skal selvfølgelig være en tjeneste, som mange synes er nyttig, og som fungerer godt
2. Man holder priserne nede ved at kortslutte de sædvanlige normer og love i branchen
3. Man kører med store underskud, som finansieres af stadigt større investeringer fra venturekapitalister, der lokkes til af vækstkurver, der synes at pege ind i himlen. 

Eller som man siger derovre: Easy money, no rules.

Ubers værdi er næsten halveret siden maj

Formlen passer perfekt på Uber. Selskabet har aldrig tjent penge, og alene i sidste kvartal var underskuddet på 5 milliarder dollars – knap 35 milliarder kroner.

Men siden Uber blev børsnoteret i maj til en værdi på 560 milliarder kroner, er aktiernes værdi næsten halveret til 295 milliarder kroner.

Den hastige vækst er stoppet, og Uber er for længst nået til en størrelse, hvor selskabet ikke længere kan flyve under radaren og undgå forpligtelser.

For et år siden blev Ubers stifter, Travis Kalanick, der var berygtet for sin ekstremt aggressive måde at drive forretning på, erstattet af den langt blødere og lyttende profil Dara Khosrowshahi, der har haft travlt med at signalere, at Uber er en langt mere ansvarlig virksomhed.

Ikke desto mindre har Uber sammen med Lyft, deres nærmeste konkurrent inden for kørsel, meddelt, at de ikke har tænkt sig at følge den nye californiske lov, og sammen har de afsat 610 millioner kroner til at få ændret loven ved det næste lokalvalg.

Nå, det var alligevel ikke miljøvenligt …

Uber har også skuffet på et andet af de områder, hvor deleøkonomien engang virkede så lovende.

Håbet var, at det kunne afhjælpe trængslen i verdens største hårdt pressede storbyer, hvis folk i stedet for at køre i deres egen bil kunne køre sammen. I stedet for at fylde op på parkeringspladserne kunne bilerne køre rundt med passagerer og dermed udnytte både pladsen og bilerne langt bedre.

Men nu har en stor undersøgelse fra august, som Uber og Lyft selv har iværksat, vist, at i centrum af amerikanske storbyer som San Francisco, Boston og Washington DC er trafiktætheden steget, efter at transporttjenesterne kom til, fordi der er så mange, der kører med passagerer.

I San Fransisco er det 13,4 procent af alle kørte kilometer med bil, der er transporttjenester.  

Undersøgelsen viste også, at der kun er passagerer med i 54 og 62 procent af køretiden.

Konklusionen er, at kørselstjenesterne har ført til mere trængsel, blandt andet fordi folk i mange tilfælde bruger ”delebiler” til at erstatte offentlig transport.

Sådan taber man 275 milliarder kroner på fire måneder

Den tredje af deleøkonomiens giganter har det heller ikke let. WeWork er på under ti år blevet verdens største kæde af kontorfællesskaber. Selskabet udlejer arbejdspladser i 280 store kontorer i 32 lande. Det samlede areal af kontorerne er over fire millioner kvadratmeter, og der er 475.000 ”medlemmer”, altså folk, der lejer sig ind.

Nogle betaler kun for retten til at finde en plads at arbejde, andre har permanente kontorer, og en del af lejerne er store selskaber som Microsoft, der har outsourcet driften af deres kontor til WeWork.

WeWorks vækst har været spektakulær – men det gælder desværre også for nedturen, der på få måneder har skåret fire femtedele af værdien, kostet CEO’en jobbet og kastet WeWork ud i en kamp for overhovedet at overleve.

WeWork har i ekstrem grad været drevet af den unge israelskfødte og karismatiske stifter Adam Neumanns vision. Han så mulighederne i at opkøbe eller leje ejendomme i storbyer og udleje dem i små bidder til de mange startups, selvstændige og småvirksomheder, der gerne vil være en del af et kreativt miljø, og som har brug for fleksibiliteten i at leje kontorplads en måned ad gangen. 

Efterhånden som selskabet voksede, udviklede WeWork sig til en hel filosofi og livsform: Arbejde og fritid smelter sammen, vi er fælles om at forfølge vores drøm, og vi gør lige netop det, vi elsker at gøre. 

Kontorfællesskaberne minder mere om en stor cafe eller en smart hotellobby end et klassisk kontor. Samtidig udvidede Adam Neumann i samarbejde med sin kone Rebekah til nye forretningsområder. Man byggede bofællesskaber – WeLive kaldes de. Man startede en skole – WeGrow. Og investerede også lige i blandt andet catering og indendørs bølgebassiner.

Væksten var eksponentiel, og der blev investeret aggressivt i nye ejendomme og indretning. Naturligvis uden at det på nogen måde løb rundt økonomisk. Når det kunne lade sig gøre at ekspandere globalt, var det takket være investeringer på omkring 10 milliarder dollars fra Investeringsfonden Softbank, der drives af den japanske investor Masayoshi Son.

I januar i år blev Wework efter endnu en investeringsrunde værdisat til 47 milliarder dollar – knap 320 milliarder kroner – og var dermed en af de mest succesrige startups nogensinde.

Det var planen, at WeWork skulle børsnoteres til september, så guldkalven kunne slagtes, men da WeWork som forberedelse til børsintroduktionen offentliggjorde detaljerne om virksomhedens regnskab, begyndte advarselslamperne at blinke.

Det var tydeligt, at WeWork ikke ville begynde at give overskud de første mange år – faktisk var der flere udestående lån, som inden for kort tid kunne blive problematiske at indfri. 

Og så væltede korthuset. Børsnoteringen blev udsat, så aflyst, og Softbank endte med at overtage virksomheden og fjerne Adam Neumann ved at købe ham ud for 1,7 milliarder dollar.

Medens Neumann således nok skulle kunne klare sig, er der varslet fyringer af tusindvis af WeWorks medarbejdere, og den videre ekspansion er aflyst. Indtil for nylig kunne man på WeWorks hjemmeside se, at der var en WeWork-filial på vej til Kødbyen i København – men det kan man ikke længere.

Easy money, no rules. Og så gælder det om at komme ud i tide.

Det klinger lidt hult i forhold til snakken om deleøkonomi og we, når det måske mest karakteristiske ved forretningsmodellen er, at den gør en lille håndfuld i toppen til milliardærer ved at bruge underbetalte daglejere uden rettigheder og ved at efterlade investorerne med enorme tab.