Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

AI i det offentlige

Kunstig intelligens er formentlig den teknologi, der vil påvirke samfundet mest i det kommende årti.

Meget tyder på, at en stor del af vores apparater og infrastruktur, hvad enten det er biler, bygninger, gadelamper eller badevægte, fremover vil blive knyttet til en form for kunstig intelligens, som kan fortolke situationer, tage beslutninger eller komme med forslag og råd, der kan understøtte vores færd gennem verden.

Vi mærker det allerede i dagligdagen, når Google kan gætte, hvad vi vil vide, før vi har nået at taste hele forespørgslen ind – eller når Spotify, Netflix eller Amazon kan anbefale musik, film og bøger, der passer forbløffende godt til vores smag.  

Det er kunstig intelligens, når vi kan udtale kommandoer til mobiltelefonen eller den smarte højttaler derhjemme, og det er kunstig intelligens, når Brøndby IF bruger ansigtsgenkendelse på stadion for automatisk at spotte hooligans, der er pålagt karantæne fra fodboldkampene.

På samme måde vil den stadigt mere intelligente indsigt, som vores apparater og tjenester kan betjene os med, også blive en del af det offentliges tjenester: lige fra reguleringen af trafiklys, prognoserne for vejret til lægers diagnoser og sagsbehandlingen i forbindelse med byggetilladelser, udbetaling af dagpenge eller opsynet med udsatte børn.

Maskinen kan selv tage ved lære og opbygge erfaring

Betegnelsen kunstig intelligens er imidlertid så bred, at det kan være misvisende at bruge den om de systemer, der i de kommende år vil forandre den offentlige sektor.

Hvad der opfattes som kunstig intelligens, skifter lige så hurtigt, som teknologien udvikler sig. Mange af de funktioner, vi rutinemæssigt anvender i dag – som at man kan tale til en app på dansk og øjeblikkeligt få sætningen oversat og læst højt på kinesisk – ville for få år siden være nærmest skræmmende eksempler på computeres overmenneskelige intelligens.               

For at forstå, hvorfor de systemer, der er på vej, vil være væsentlig anderledes end den digitalisering og automatisering, vi allerede har været igennem, er det mere præcist at fokusere på det aspekt af kunstig intelligens, der kaldes maskinlæring.

Traditionelle computerprogrammer arbejder ud fra et sæt faste regler. Hvis A, så X. Hvis B, så Y. Hvis både A og B, så Z.

Det er sammenhænge, som er indlagt i koden for programmet. Det kan være komplicerede instrukser og vidtforgrenede forløb, men grundlæggende er de skrevet ind i koden af en menneskelig programmør, og de forandrer sig ikke, medmindre man redigerer koden.

Maskinlæring bygger derimod på mønstergenkendelse, og maskinens beslutninger bygger på statistik og sandsynligheder snarere end helt faste sammenhænge.

Når maskinen lærer, opbygger den en forståelse af en problemstilling ved at analysere de data, den bliver fodret med. Det kan være data om skydække, temperatur, nedbør, vind for mange forskellige typer vejr. Efterhånden vil maskinen finde mønstre i data, så den forstår, hvilke situationer der typisk hænger sammen med snevejr eller støvregn.

Jo flere data og jo flere eksempler maskinen ser, des mere præcist kan den lave vurderinger, og hvis den får mulighed for løbende at se, om dens vurderinger faktisk svarer til virkeligheden, kan den gradvis optimere og forfine sin forståelse.

Maskinen er altså i stand til selv at lære, gøre sig erfaringer og justere sine vurderinger, uden at et menneske skal ændre i programmets kode. 

På den måde kan et system i løbet af ganske kort tid opbygge et overblik og en indsigt i en problemstilling, som det ville tage et menneske mange år at opbygge. Med den forståelse kan maskinen analysere og behandle enorme mængder data og potentielt afgøre tusinder eller millioner af sager – samtidig med at den løbende forbedrer sin præcision.

Mekanismen i maskinlæring er dybest set den samme, hvad enten det handler om at analysere røntgenbilleder og biopsier for at finde tegn på kræft, eller om systemet tjekker eksamensopgaver for snyd ud fra sammenligning med de studerendes andre opgaver.

Erhvervsstyrelsens AI finder de mistænkelige regnskaber

Erhvervsstyrelsen er en af de offentlige instanser, der har arbejdet med det længst. Man bruger blandt andet maskinlæring til at træne systemer i at finde tegn på svindel i regnskaber.

Hvert år indsendes 270.000 regnskaber til virk.dk, og hvert regnskab indeholder typisk 10.000 datapunkter. De fleste felter i den elektroniske skabelon for indberetningen er faste, men der er også enkelte felter med fritekst, for eksempel til at angive den regnskabspraksis, man har brugt for at beregne de tal, man indsender.

Erhvervsstyrelsen bruger et tekstgenkendelsessystem til at forstå, hvad der bliver oplyst, og ud fra det kan systemet lave en første vurdering af, om regnskabet virker korrekt. Hvis maskinen skønner, at noget er galt, sender den automatisk regnskabet tilbage med besked om, at der lader til at være fejl, og at man derfor kan vælge at indsende en ændret version eller at blive udtaget til manuel kontrol.

I 30.000 tilfælde årligt bliver regnskaberne sendt tilbage i en ny version, og som Carsten Ingerslev, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen, siger, så tager man det som udtryk for, at der var fejl i de gamle – og dermed er kvaliteten af regnskaberne blevet hævet.

Tilsvarende indsender man i forbindelse med salg af virksomheder såkaldte vurderingsberetninger, der skal dokumentere de værdier, der findes i selskabet. I mange tilfælde er det bygninger eller andre mere løst definerede aktiver end ren kapital. Erhvervsstyrelsen har udviklet en algoritme, der kan vurdere, om vurderingsberetningen overholder de gældende formelle krav. Hvis ikke, tilbydes anmelderen at indsende en ny vurdering.

Det viser sig, at en tredjedel af dem, der modtager en advarsel, aldrig vender tilbage – måske fordi kapitalen ikke reelt var til stede.

Carsten Ingerslev pointerer, at systemet ikke bliver brugt til at træffe afgørelser.

”I nogle tilfælde er der klare, hårde facts, der betyder, at en maskine kan vurdere, om et regnskab kan afvises eller er ulovligt. Men i de mere komplekse tilfælde, hvor maskinen leder efter mønstre i et stort sæt indikationer og data, foretager maskinen en vurdering med en vis statistisk sandsynlighed.” 

”Maskinen har bemærket, at når en række indikationer er til stede, så er der ofte et problem. Men det er ikke helt sikkert. I nogle anvendelser er sandsynligheden for, at maskinen vurderer rigtigt, 85 procent. Derfor kan du ikke træffe afgørelser, der har retslig virkning, og derfor tilbyder vi virksomheden at rette regnskabet eller at blive udtaget til kontrol,” forklarer Carsten Ingerslev.

Sammenlignet med den traditionelle, manuelle kontrol er forskellen, at en offentlig myndighed, der skal føre tilsyn eller vurdere risici, nu kan kontrollere samtlige sager for at finde uregelmæssigheder, der skal undersøges nærmere i stedet for kun at have kapacitet til at lave stikprøver.

Ikke bare automatisering

Når Skattestyrelsen sender 4,5 millioner årsopgørelser ud på kort tid, er processen med at indsamle data og beregne skatten for den enkelte fuldstændigt automatiseret. Det samme gælder de fleste udbetalinger af ydelser som pension, boligstøtte eller SU.

Men kunstig intelligens går skridtet videre end automatisering. AI kan levere beslutningsstøtte.

Systemet kan komme med anbefalinger eller advare om noget unormalt ved at gennemgå enorme mængder af materiale langt hurtigere og i mange tilfælde mere præcist, end mennesker kan gøre det.

Når det gælder beslutninger, der har stor betydning for borgerne, vil det formentlig stadig længe være en menneskelig sagsbehandler, der træffer afgørelsen, og computerens anbefalinger vil blot være en del af grundlaget for sagsbehandlerens beslutning.

I sager, hvor der gælder utvetydige regler, og hvor der ikke forventes store konsekvenser, kan et kunstigt intelligent system allerede overtage arbejdet.

Christian Harsløf, der er direktør i KL med ansvar for digitalisering og teknologi, forventer, at det offentlige ret hurtigt vil begynde at bruge kunstig intelligens på selvbetjeningsområdet.

”Meget tyder på, at man vil kunne få noget, der minder om en naturlig samtale ud af fremtidens chatbots, så når borgerne henvender sig, vil de kunne få den viden, de skal bruge, eller de kan blive henvist til mere kvalificeret hjælp.”

Harsløf nævner også områder, hvor man indsender ansøgninger digitalt, for eksempel til byggesager eller gravetilladelser. Her kan AI nedbringe sagsbehandlingstiderne, fordi en algoritme meget hurtigt forholder sig til, om der er indsendt tilstrækkelig dokumentation til, at sagen kan blive realitetsbehandlet.

Det offentlige vil også anvende kunstig intelligens til at virkeliggøre nogle af visionerne om fremtidens smart city, hvor sensorer overalt i byen sikrer, at man let kan finde parkeringspladser, at skraldespande tømmes, når de er fulde, og at gadelyset kun tændes, når der er trafik.

Endelig er der sundhedsvæsenet, hvor der blandt andet udvikles løsninger, der kan vurdere røntgenbilleder, scanninger og biopsier for at finde meget tidlige tegn på sygdom.

15 signaturprojekter for AI i det offentlige

Staten, kommunerne og regionerne har i fællesskab udvalgt 15 såkaldte signaturprojekter, som i det kommende år får i alt 67 millioner kroner i støtte til at eksperimentere med brugen af kunstig intelligens og maskinlæring.

Projekter i regionerne

• Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt)
• Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom)
• Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nord)
• Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers)
• Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
• Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet)
• Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital)
• Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet).

Projekter i kommunerne

• Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg Kommune)
• Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg Kommune)
• Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense Kommune)
• Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (Københavns Kommune)
• Intelligent fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere sagsbehandling (Norddjurs Kommune)
• Kortere svartid på byggeansøgninger og hjælp til indsendelse af rette dokumenter (Københavns Kommune)
• Borgere kan få hurtigere visitering af rengøringshjælp med ny teknologi (Esbjerg Kommune).

Det offentlige skifter gear

I praksis er der lige nu ret få eksempler på, at det offentlige anvender kunstig intelligens.

Moderniseringsstyrelsen kortlagde statens brug af avanceret dataanalyse i en rapport fra slutningen af 2018, og rapporten bliver om kort tid fulgt op af en analyse af de foreløbige statslige erfaringer med at anvende AI.

Blandt de instanser, der er i gang med udviklingen, er Fødevarestyrelsen, der vil anvende maskinlæring til at forbedre tilsynet med fødevareproducenter, og Miljøstyrelsen, der vil udvikle teknologien til hurtig klassifikation af habitatområder ud fra billeder fra droner. Landbrugsstyrelsen arbejder med automatiske vurderinger af satellitbilleder i forbindelse med kontrollen med landbrugsstøtte.

De mest fremskredne anvendelser af AI synes at være dem, der handler om penge. Udbetaling Danmark, der drives af ATP, har udviklet en lang række værktøjer til at analysere et meget omfattende sæt af personlige data om danskerne for at forhindre socialt bedrag og forkerte udbetalinger af ydelser.

Som nævnt har Erhvervsstyrelsen en enhed, der udvikler AI til kontrol med virksomheder, og endelig arbejder Skat gennem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med udvikling af avancerede it-systemer.

Den nye digitale infrastruktur kan administrere i realtime

”Over de næste 10-15 år kommer vi til at bygge et nyt systemlandskab, der kan afløse det gamle, og det giver muligheder for at tænke helt anderledes i forhold til, hvordan man administrerer,” mener Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

”Det danske skattesystem er stadig – på godt og ondt – præget af den teknologi, der var til rådighed i 1960’erne og 1970’erne. Nogle af de valg, man traf dengang, var præget af, hvad der var teknisk muligt. For eksempel laver man en årsopgørelse, så man betaler skat inden for kalenderåret. Men de begrænsninger findes ikke med de næste generationer af teknologi,” pointerer Berggreen.

”Hvor politikerne ønsker det, kan man afregne skatter og afgifter i transaktionsøjeblikket. Det mest oplagte er at afregne momsen i realtid. Når du køber en liter mælk i Brugsen til ti kroner, så ryger de to direkte i statskassen, og de otte går til Brugsen.”

”Men det ville også kunne gælde visse lønindtægter, hvor den del, du skal betale i skat, bliver afregnet i samme øjeblik. Dem får du aldrig en årsopgørelse for.”

”Det er der lang vej til i Danmark, fordi vi først skal have filtret os ud af en masse gamle skatte-it-systemer, men ikke for andre lande, der er i fuld gang med at gøre især momsafregningen transaktionsbaseret,” siger Andreas Berggreen.

AI i det offentlige

Kunstig intelligens er på vej ind i den offentlige sektor. I denne og de kommende uger ser vi nærmere på, hvordan avanceret automatisering og dataanalyse påvirker sagsbehandlingen og lovgivningen, og hvilke etiske dilemmaer kunstig intelligens fører med sig.

Inspiration fra læserne

Denne artikel bygger på input fra et åbent redaktionsmøde i november. Her bidrog interesserede og vidende læsere med erfaringer og holdninger. Mødet tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at mennesker kommer over algoritmen?

Forrige artikel Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed Næste artikel Invitation: Mandag Morgen Live med Dan Esty og Bo Lidegaard Invitation: Mandag Morgen Live med Dan Esty og Bo Lidegaard

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.