”Det er chokerende at se, hvad der sker i USA og Storbritannien, som i slutningen af 1940’erne lagde grunden for den institutionelle økonomiske globalisering. Nu løber de to lande ikke alene bort fra globaliseringen. De forsøger sågar at tage sig egne gevinster på fællesskabets bekostning.”

Jørgen Ørstrøm Møller er en mand, der har oplevet mangt og meget. Ikke desto mindre er den 73-årige tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og ambassadør i bl.a. Singapore og Australien og New Zealand rystet over det seneste års udviklinger inden for den internationale handelspolitik.

”Der er ingen sætning, der har skræmt mig mere end formuleringen fra Brexit-afstemningen “Take back control”. Hvis alle lande vil tage kontrollen tilbage og kun vil tænke på sig selv, hvor er vi så henne?” spørger Ørstrøm Møller i telefonen fra Singapore, hvorfra han i to årtier har fulgt udviklingen i den globale økonomi.

Mandag Morgen har bedt den erfarne Asien-iagttager om at give sit bud på, hvordan de globale handelspolitiske relationer vil udvikle sig i de kommende år, efter at både USA og Storbritannien har valgt politiske ledere, der mener, at deres nationer er bedst tjent med at reducere den internationale frihandel.

”Trump siger, at USA vil rette sig efter WTO’s afgørelser, så længe det gavner USA’s interesser, men at man forbeholder sig retten til ikke at gøre det, hvis WTO-afgørelser går imod USA’s interesser. Der er med andre ord sat et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte økonomiske globalisering, når de to lande, der lagde grundstenene, nu er ved at trække sig,” siger Ørstrøm Møller, som kalder det en katastrofal fejllæsning, hvis man tror, at man kan rulle globaliseringen tilbage.

Ifølge den erfarne danske topembedsmand og iagttager har 2016 og 2017 vist sig at være to forbundne skæbneår, som kommer til at afgøre, om den økonomiske globalisering vil fortsætte og – i bekræftende fald – i hvilken form. Han beskriver den aktuelle situation i Storbritannien som et ’politisk kaos’, og han forudser, at den økonomiske vækst i landet vil falde helt ned i nærheden af nul i løbet af kort tid. I USA vil væksten efter Ørstrøms opfattelse ligge fast omkring 2,2 pct. I stedet vil det være Kina og EU, som sammen med Indien vil bakke op om den fortsatte økonomiske globalisering.

Hvad betyder det for Danmark, at man ikke længere i samme grad kan pejle efter regeringerne i Washington og London, sådan som man har gjort det i mange år?

”To ting. Danmark får et langt større interessefællesskab med Tyskland og Frankrig i fremtiden. Og Kina fremstår som en langt vigtigere global aktør, end man hidtil har forestillet sig i Danmark,” siger Ørstrøm Møller og uddyber:

”Det er klart, at Danmarks interesser i langt højere grad ligger sammen med Tyskland og Frankrigs. Det har de faktisk gjort i mange år. De ligger ikke længere med USA og Storbritannien. Og i henseende til Kina er det nu sådan, at Kina er verdens stærkeste status quo-magt. Det vil sige, at det er et Kina, der siger og handler i overensstemmelse med deres ønske om, at vi skal bevare den institutionelle økonomiske globalisering i den form, vi har nu. Presset for at få den ændret kommer nu fra USA og Storbritannien og en række andre lande, bl.a. i Europa. Men det er primært USA og UK, der vil gå fra frihandel til protektionisme, mens Kina blokerer.”

Ifølge Ørstrøm er den asiatiske stormagts holdning klar.

”De ser det internationale system i dag sådan, at det blev sat op for 70 år siden for at favorisere USA og Storbritannien. Nu, hvor systemet viser sig at være til fordel for andre lande, så kommer USA og Storbritannien og vil have det ændret. Det vil Kina ikke finde sig i. Derfor er det i dag Kina, der forsvarer den amerikansk etablerede globale økonomiske orden,” siger Ørstrøm.

Knappe ressourcer og mere integration

Jørgen Ørstrøm Møller underviser i dag ved flere højere læreanstalter i bystaten Singapore, der har knap fem millioner indbyggere og ligger på Malaysias sydspids tæt ved Indonesien. Den tidligere danske topdiplomat konstaterer, at både Kina og EU har hårdt brug for både frihandel og en mere reguleret verdensøkonomi.

”For Kina og andre lande i Asien er manglen på ressourcer kilde til stor bekymring. Problemet med den liberale globaliseringsmodel er, at det er en markedsmodel med kortsigtet profitmaksimering, hvor de langsigtede konsekvenser ikke indgår,” siger Ørstrøm og fortsætter:

”Lidt firkantet sagt, er det sådan, at når man taler om klodens fremtid, så er kloden ikke til stede på markedet. Konsekvenserne for fremtiden og for miljøet indgår ikke i prisdannelsen. Det bliver man nødt til at inddrage, og den eneste måde at gøre det på er ved at regulere det. Så vi bevæger os ind i en styringsøkonomi, hvor man har en bedre balance mellem kortsigtet markedsøkonomi og de langsigtede samfundsmæssige behov.”

Ørstrøm Møller kalder det ’grotesk’, at priserne på sjældne råstoffer i dag forsat er lave, selv om man kan forudse, at en ressource vil slippe op om 25 år. Dette skyldes, at det alene er udvindingsomkostninger, som spiller ind på prisdannelsen, mens råstoffets sjældenhed eller eventuelle skadevirkning på miljøet ikke spiller ind.

Efter hans opfattelse bevæger verden sig dybest set i retning af det, man i mange år har kendt fra EU, hvor handelspolitikken så at sige tilsættes elementer af en fordelingsøkonomi. Et af de typiske eksempler er ifølge Ørstrøm de seneste 30 års fiskeripolitik i EU.

”Der bliver færre og færre fisk, men der er stadig lige mange fiskere, og der er endnu flere forbrugere. Hvad gør man så? Den eneste måde at regulere det på er at indføre et kvotesystem. Det kan man ikke lide at tale om. Men det er sådan fremtiden bliver. At man laver kvotesystemer for miljøforurening, hvor man kan købe sig til at forurene. Hvor man får skattebegunstigelser for at forurene mindre, og hvor der kommer restriktioner på, hvor meget du kan bruge din bil.”

Det er i dette perspektiv, man ifølge Ørstrøm skal se det kinesiske kommunistpartis satsning på en offensiv miljøpolitik gennem de seneste 5-10 år. Og det er derfor, Kina fastholder sin grønne kurs, selv om USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at han vil trække USA ud af den frivillige globale klimaaftale fra Paris i 2015.

”Den kinesiske befolkning har tvunget den kinesiske regering ind på den linje, fordi folk ikke vil finde sig i høj dødelighed, syge spædbørn og andre ubehageligheder som følge af en slap miljøbeskyttelse,” siger Ørstrøm.

Problemet er fordelingen

Ifølge Jørgen Ørstrøm Møller er problemet med den økonomiske globalisering ikke, at den ikke har givet den højeste økonomiske vækst.

”For det har den, men væksten er blevet skævt fordelt. Vi kender alle tallene fra USA, hvor væksten er blevet ekstremt skævt fordelt over de sidste 5-10 år, og 97 pct. er gået til den rigeste ene pct. af befolkningen. Derfor er det helt rigtigt, når OECD påpeger, at der er behov for, at der på nationalt plan føres nationale politikker, der reducerer de negative bivirkninger af den økonomiske globalisering. Man skal tilstræbe, at gevinsten bliver mere ligeligt fordelt,” siger Ørstrøm Møller, som mener, at Labour-lederen Jeremy Corbyn i forbindelse med det nylige parlamentsvalg i Storbritannien ramte den dagsorden præcist med sit slogan “For the many, not for the few”.

Mens Danmark er et succesrigt land, når det gælder fordelingen af globaliseringens gevinster, står vi til gengæld ifølge Ørstrøm Møller foran store udfordringer, når det gælder den politiske udvikling i EU. Det skyldes den nye dynamik, som valget af Emmanuel Macron i Frankrig har skabt, og så EU’s egne bestræbelser på at styrke integrationen, efter at Storbritannien har besluttet at melde sig ud.

”Vi kommer til at se et meget stærkt tysk-fransk initiativ til at styrke den europæiske integration. Hvis ikke det kan lade sig gøre på europæisk niveau, vil de to lande gøre det med hinanden. Man vil se det på en række områder, hvor Danmark har store problemer,” siger Ørstrøm Møller.

Han peger på det økonomiske område, hvor der vil komme yderligere integration i eurozonen, som blandt andet skal sikre bedre samarbejde og virksomhedssammenlægninger på tværs af grænser.

”Et af eurozonens problemer er, at sammenlægningen af virksomheder sker mellem tyske virksomheder og mellem franske virksomheder. Det er meget få tilfælde, hvor virksomheder lægges sammen på tværs af grænser. De fælles regler for fusioner og overtagelser vil gælde for de lande, der er medlem af euroen. Det vil blive vanskeligere for danskere virksomheder at indgå i den slags handler,” siger Ørstrøm Møller.

Ud over integrationen i eurozonen vil Danmark politisk set også komme i klemme på en række andre områder som forsvar, terrorbekæmpelse, flygtninge og immigration.

”Det her er alt sammen områder, hvor Danmark står udenfor. Så nu må den danske befolkning og regeringen finde ud af, hvad man så agter at gøre. Selv om vi meldte os ind i EF i 1972, har vi aldrig fundet ud af, om vi er medlemmer eller ej. I stedet har vi brugt alle vores kræfter på at stadfæste en række undtagelser fra kernen i samarbejdet,” siger Ørstrøm Møller og tilføjer:

”Selvfølgelig kan Danmark blive stående. EU bliver jo ikke opløst, men Danmark vil blive mere og mere marginaliseret. Det vil have en pris for Danmark og for den danske befolkning. Hvis man er villig til at betale den, så kan man jo gøre det. Men det er jo ikke altid, man er klar over, hvor høj prisen er, før regningen skal betales.”

LÆS OGSÅ:

USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU