Informationssøgning for patienter er ved at udvikle sig til en ny folkesport. Det er ikke længere kun en lille elite af patienterne, der søger information på internettet og andre steder, før de kommer på hospitalet. Mere end hver fjerde af de indlagte patienter og næsten hver tredje af de ambulante patienter har forberedt sig på mødet med sygehuslægerne. Selv blandt de over 80-årige har én ud af otte søgt information uden for det etablere-de sundhedsvæsen. Det viser Mand-ag Morgens kortlægning af de informationssøgende patienter på basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt 16.500 patienter i Århus Amt. Under-søgelsen tegner et spændende billede af den nye “I-patient”, og den- afkræfter myten om, at de velinformerede patienter skulle være svære at stille tilfredse.