Få nu partiernes sponsorer frem i lyset

Der var engang, hvor de politiske partier var grundstenen i vores demokrati. Hvor partierne havde karakter af rene folkebastioner. Det var dengang, hvor ca. hver fjerde af vælgerne var medlem af et politisk parti.

[quote align="right" author=""]Reglerne om partistøtte er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.[/quote]

Men gennem de sidste 50 år har vælgerne i stigende grad vendt ryggen til partierne, så Danmarks Naturfredningsforening i dag har næsten lige så mange medlemmer som Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tilsammen.

Det kan også mærkes på partiernes pengekasser. På få år er den statslige partistøtte skudt i vejret, samtidig med at millioner af kroner fosser ind i partiernes pengekasser via økonomiske bidrag fra virksomheder, organisationer, fagforbund og private, uden at offentligheden får meget indsigt i sagerne. Samtidig er partimedlemmer efterhånden gået fra nærmest at være en indtægtskilde til en udgiftspost i partiernes regnskaber.

Da den statslige støtteordning trådte i kraft i 1987, fik partierne kun 5 kr. pr. stemme. Når du ved næste folketingsvalg står inde i stemmeboksen for at sætte dit kryds, er du med til at overføre 30 kr. om året til det politiske parti, du stemmer på. På denne måde bliver partierne holdt økonomisk på fode af en stor offentlig statsstøtte på godt 100 mio. kr. om året.

Men det egentlige problem ligger i det næsten lige så store beløb, partierne høster fra private sponsorer i valgår. Et beløb som vokser fra valg til valg. 

Ved det sidste valg i 2011 fik partierne 82 millioner kr. i bidrag fra sponsorer – det er en stigning på 67 pct. i forhold til valgåret i 2007.

Udviklingen er farlig. Uanset om Danmark går i retning af større politisk afhængighed af private partisponsorer eller statsstøttede partier, er vi ved at kappe forbindelsen til medlemmerne og dermed den tovejskommunikation mellem bund og top i partierne, som er så vigtig for politikudviklingen og for demokratiet. En af landets førende eksperter på området, demokratiforsker Lars Bille, advarer i analysen på side 6 ligefrem imod, at det giver et ”skrøbeligt demokrati”.
 

UDVIKLINGEN BLIVER IKKE MINDRE FARLIG ved, at en stor del af pengestrømmen fra sponsorerne foregår i det skjulte.

Ganske vist har partierne pligt til at oplyse navnene på sponsorer, der betaler over 20.000 kr. Men reglerne er hullede som en si. En betydelig del af sponsorbidragene er mørklagt. Og det gælder både blandt partier i rød og blå blok. En af de uacceptable konsekvenser af det er, at vælgerne ikke aner, om en virksomhed eller organisation har bidraget med 20.005 kr. eller 2 millioner kr.

Sagen om Lars Løkke Rasmussens sponsortøj i foråret og Kopenhagen Furs ”glemte” sponsorstøtte på 70.000 kr. til Venstre viste med al tydelighed, at offentligheden har behov for at få mere åbenhed og indblik i de private bidrag til partierne.

Europarådets antikorruptionssamarbejde Greco rettede tidligere på året en særdeles skarp kritik mod den manglende gennemsigtighed i den danske partistøtte. Danmark hører til blandt de mest lukkede europæiske lande på området.

Den manglende åbenhed giver grobund for myter og mistænkeliggørelse. Er de økonomiske bidrag fra en bank, et medicinalfirma eller et fagforbund bundet op på en forventning om at levere en modydelse i form af en bestemt politik? Modtager enkelte politikere private bidrag uden om partiregnskabet? Og hvorfor må vælgerne ikke få at vide, om en lokal partiforening har modtaget en stor check fra en privat sponsor?
 

OM FÅ UGER AFLEVERER et udvalg med den tidligere departementschef Bo Smith som formand en række anbefalinger til regeringen om, hvordan der kan skabes større åbenhed og gennemsigtighed i den økonomiske støtte til de politiske partier.

Det er en enestående mulighed for én gang for alle at få ryddet op i den private støtte til partierne og få vedtaget et helt nyt regelsæt, der fjerner mistænkeliggørelse og mytedannelser og skaber åbenhed omkring de private økonomiske interesser, der driver vores demokrati.

Vi ved godt, at partier i rød blok modtager store bidrag fra fagbevægelsen. Vi ved også godt, at de borgerlige partier modtager penge fra store dele af erhvervslivet. Men vi kender ikke de præcise beløb og det er alt for nemt at skjule sponsorernes identitet.

Vi ved ikke præcis, hvor meget fagbevægelsen støtter partier i rød blok indirekte gennem f.eks. massive annoncekampagner. Ofte kender vi heller ikke sponsorerne, da de gemmer sig bag de såkaldte pengeklubber med kryptiske navne som ”Den Liberale Erhvervsklub”, ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”, ”C-Business” eller ”Landbrug & Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv”.

Det er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.

Det er symptomatisk og beskæmmende for partiernes reaktioner på offentlighedens krav om indblik, at debatten om partistøtten præges af politiske drillerier. De blå kræver stramninger i fagbevægelsens sponsormuligheder og de røde kræver grænsen for oplysningspligt sænket fra de 20.000 kr. – et forslag, der alt andet lige vil udfordre erhvervslivets organiserede bunkesponsorater i de førnævnte pengeklubber.

Når politikere på tværs af partierne taler varmt om størst mulig åbenhed og gennemsigtighed på alle mulige andre områder, bør de lægge årelange stridigheder på hylden og finde en langtidsholdbar løsning for partistøtten.
 

OFFENTLIGHEDEN BØR GIVES STØRRE INDBLIK i, hvem der finansierer de politiske partier og med hvor meget. Alt andet vækker en kedelig mistanke om, at partierne har noget at skjule. De Radikale og Enhedslisten har vist vejen. Begge partier offentliggør navne og beløbsstørrelser på alle deres bidragsydere.

Det bør heller ikke være muligt for politikere at modtage private bidrag og lade det være et mellemværende mellem modtageren og skattevæsenet. Oplysningerne bør komme frem i lyset.

Det kunne nærmest virke som lovsjusk, da Nyrup-regeringen i midten af 1990’erne gav lokale partiforeninger pligt til at indberette beløb på over 20.000 kr. til kommunen, men uden at offentligheden kan få det samme indblik i oplysningerne, hvis pengene kommer fra en privatperson eller en enkeltmandsejet virksomhed. Det var ikke ånden i loven fra 1995, og det bør der rettes op på i de kommende forhandlinger om partistøtten.

Forhandlingerne handler ikke kun om kroner og ører til de enkelte partier, om opgør med pengeklubber, eller om hvorvidt medlemmer af fagforeninger aktivt skal melde sig fra eller til partistøtte over fagforeningskontingentet.

De handler om noget meget større: om Danmark skal fortsætte udviklingen i retning mod stadig større sponsordemokrati og statsstøttede partier – med risiko for at udhule det folkelige element i demokratiet.

Ingen skal tvinge danskerne tilbage i partiforeningerne, men resulterer forhandlingerne ikke i større åbenhed om partisponsoraterne, har partierne forspildt en enestående chance for at genvinde noget af vælgernes tabte tillid.

Forrige artikel Velkommen til sponsordemokratiet Velkommen til sponsordemokratiet Næste artikel Feedback fra patienter skal øge kvaliteten

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.