Få nu partiernes sponsorer frem i lyset

Der var engang, hvor de politiske partier var grundstenen i vores demokrati. Hvor partierne havde karakter af rene folkebastioner. Det var dengang, hvor ca. hver fjerde af vælgerne var medlem af et politisk parti.

[quote align="right" author=""]Reglerne om partistøtte er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.[/quote]

Men gennem de sidste 50 år har vælgerne i stigende grad vendt ryggen til partierne, så Danmarks Naturfredningsforening i dag har næsten lige så mange medlemmer som Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tilsammen.

Det kan også mærkes på partiernes pengekasser. På få år er den statslige partistøtte skudt i vejret, samtidig med at millioner af kroner fosser ind i partiernes pengekasser via økonomiske bidrag fra virksomheder, organisationer, fagforbund og private, uden at offentligheden får meget indsigt i sagerne. Samtidig er partimedlemmer efterhånden gået fra nærmest at være en indtægtskilde til en udgiftspost i partiernes regnskaber.

Da den statslige støtteordning trådte i kraft i 1987, fik partierne kun 5 kr. pr. stemme. Når du ved næste folketingsvalg står inde i stemmeboksen for at sætte dit kryds, er du med til at overføre 30 kr. om året til det politiske parti, du stemmer på. På denne måde bliver partierne holdt økonomisk på fode af en stor offentlig statsstøtte på godt 100 mio. kr. om året.

Men det egentlige problem ligger i det næsten lige så store beløb, partierne høster fra private sponsorer i valgår. Et beløb som vokser fra valg til valg. 

Ved det sidste valg i 2011 fik partierne 82 millioner kr. i bidrag fra sponsorer – det er en stigning på 67 pct. i forhold til valgåret i 2007.

Udviklingen er farlig. Uanset om Danmark går i retning af større politisk afhængighed af private partisponsorer eller statsstøttede partier, er vi ved at kappe forbindelsen til medlemmerne og dermed den tovejskommunikation mellem bund og top i partierne, som er så vigtig for politikudviklingen og for demokratiet. En af landets førende eksperter på området, demokratiforsker Lars Bille, advarer i analysen på side 6 ligefrem imod, at det giver et ”skrøbeligt demokrati”.
 

UDVIKLINGEN BLIVER IKKE MINDRE FARLIG ved, at en stor del af pengestrømmen fra sponsorerne foregår i det skjulte.

Ganske vist har partierne pligt til at oplyse navnene på sponsorer, der betaler over 20.000 kr. Men reglerne er hullede som en si. En betydelig del af sponsorbidragene er mørklagt. Og det gælder både blandt partier i rød og blå blok. En af de uacceptable konsekvenser af det er, at vælgerne ikke aner, om en virksomhed eller organisation har bidraget med 20.005 kr. eller 2 millioner kr.

Sagen om Lars Løkke Rasmussens sponsortøj i foråret og Kopenhagen Furs ”glemte” sponsorstøtte på 70.000 kr. til Venstre viste med al tydelighed, at offentligheden har behov for at få mere åbenhed og indblik i de private bidrag til partierne.

Europarådets antikorruptionssamarbejde Greco rettede tidligere på året en særdeles skarp kritik mod den manglende gennemsigtighed i den danske partistøtte. Danmark hører til blandt de mest lukkede europæiske lande på området.

Den manglende åbenhed giver grobund for myter og mistænkeliggørelse. Er de økonomiske bidrag fra en bank, et medicinalfirma eller et fagforbund bundet op på en forventning om at levere en modydelse i form af en bestemt politik? Modtager enkelte politikere private bidrag uden om partiregnskabet? Og hvorfor må vælgerne ikke få at vide, om en lokal partiforening har modtaget en stor check fra en privat sponsor?
 

OM FÅ UGER AFLEVERER et udvalg med den tidligere departementschef Bo Smith som formand en række anbefalinger til regeringen om, hvordan der kan skabes større åbenhed og gennemsigtighed i den økonomiske støtte til de politiske partier.

Det er en enestående mulighed for én gang for alle at få ryddet op i den private støtte til partierne og få vedtaget et helt nyt regelsæt, der fjerner mistænkeliggørelse og mytedannelser og skaber åbenhed omkring de private økonomiske interesser, der driver vores demokrati.

Vi ved godt, at partier i rød blok modtager store bidrag fra fagbevægelsen. Vi ved også godt, at de borgerlige partier modtager penge fra store dele af erhvervslivet. Men vi kender ikke de præcise beløb og det er alt for nemt at skjule sponsorernes identitet.

Vi ved ikke præcis, hvor meget fagbevægelsen støtter partier i rød blok indirekte gennem f.eks. massive annoncekampagner. Ofte kender vi heller ikke sponsorerne, da de gemmer sig bag de såkaldte pengeklubber med kryptiske navne som ”Den Liberale Erhvervsklub”, ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”, ”C-Business” eller ”Landbrug & Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv”.

Det er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.

Det er symptomatisk og beskæmmende for partiernes reaktioner på offentlighedens krav om indblik, at debatten om partistøtten præges af politiske drillerier. De blå kræver stramninger i fagbevægelsens sponsormuligheder og de røde kræver grænsen for oplysningspligt sænket fra de 20.000 kr. – et forslag, der alt andet lige vil udfordre erhvervslivets organiserede bunkesponsorater i de førnævnte pengeklubber.

Når politikere på tværs af partierne taler varmt om størst mulig åbenhed og gennemsigtighed på alle mulige andre områder, bør de lægge årelange stridigheder på hylden og finde en langtidsholdbar løsning for partistøtten.
 

OFFENTLIGHEDEN BØR GIVES STØRRE INDBLIK i, hvem der finansierer de politiske partier og med hvor meget. Alt andet vækker en kedelig mistanke om, at partierne har noget at skjule. De Radikale og Enhedslisten har vist vejen. Begge partier offentliggør navne og beløbsstørrelser på alle deres bidragsydere.

Det bør heller ikke være muligt for politikere at modtage private bidrag og lade det være et mellemværende mellem modtageren og skattevæsenet. Oplysningerne bør komme frem i lyset.

Det kunne nærmest virke som lovsjusk, da Nyrup-regeringen i midten af 1990’erne gav lokale partiforeninger pligt til at indberette beløb på over 20.000 kr. til kommunen, men uden at offentligheden kan få det samme indblik i oplysningerne, hvis pengene kommer fra en privatperson eller en enkeltmandsejet virksomhed. Det var ikke ånden i loven fra 1995, og det bør der rettes op på i de kommende forhandlinger om partistøtten.

Forhandlingerne handler ikke kun om kroner og ører til de enkelte partier, om opgør med pengeklubber, eller om hvorvidt medlemmer af fagforeninger aktivt skal melde sig fra eller til partistøtte over fagforeningskontingentet.

De handler om noget meget større: om Danmark skal fortsætte udviklingen i retning mod stadig større sponsordemokrati og statsstøttede partier – med risiko for at udhule det folkelige element i demokratiet.

Ingen skal tvinge danskerne tilbage i partiforeningerne, men resulterer forhandlingerne ikke i større åbenhed om partisponsoraterne, har partierne forspildt en enestående chance for at genvinde noget af vælgernes tabte tillid.

Forrige artikel Velkommen til sponsordemokratiet Velkommen til sponsordemokratiet Næste artikel Feedback fra patienter skal øge kvaliteten

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.