Få nu partiernes sponsorer frem i lyset

Der var engang, hvor de politiske partier var grundstenen i vores demokrati. Hvor partierne havde karakter af rene folkebastioner. Det var dengang, hvor ca. hver fjerde af vælgerne var medlem af et politisk parti.

[quote align="right" author=""]Reglerne om partistøtte er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.[/quote]

Men gennem de sidste 50 år har vælgerne i stigende grad vendt ryggen til partierne, så Danmarks Naturfredningsforening i dag har næsten lige så mange medlemmer som Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tilsammen.

Det kan også mærkes på partiernes pengekasser. På få år er den statslige partistøtte skudt i vejret, samtidig med at millioner af kroner fosser ind i partiernes pengekasser via økonomiske bidrag fra virksomheder, organisationer, fagforbund og private, uden at offentligheden får meget indsigt i sagerne. Samtidig er partimedlemmer efterhånden gået fra nærmest at være en indtægtskilde til en udgiftspost i partiernes regnskaber.

Da den statslige støtteordning trådte i kraft i 1987, fik partierne kun 5 kr. pr. stemme. Når du ved næste folketingsvalg står inde i stemmeboksen for at sætte dit kryds, er du med til at overføre 30 kr. om året til det politiske parti, du stemmer på. På denne måde bliver partierne holdt økonomisk på fode af en stor offentlig statsstøtte på godt 100 mio. kr. om året.

Men det egentlige problem ligger i det næsten lige så store beløb, partierne høster fra private sponsorer i valgår. Et beløb som vokser fra valg til valg. 

Ved det sidste valg i 2011 fik partierne 82 millioner kr. i bidrag fra sponsorer – det er en stigning på 67 pct. i forhold til valgåret i 2007.

Udviklingen er farlig. Uanset om Danmark går i retning af større politisk afhængighed af private partisponsorer eller statsstøttede partier, er vi ved at kappe forbindelsen til medlemmerne og dermed den tovejskommunikation mellem bund og top i partierne, som er så vigtig for politikudviklingen og for demokratiet. En af landets førende eksperter på området, demokratiforsker Lars Bille, advarer i analysen på side 6 ligefrem imod, at det giver et ”skrøbeligt demokrati”.
 

UDVIKLINGEN BLIVER IKKE MINDRE FARLIG ved, at en stor del af pengestrømmen fra sponsorerne foregår i det skjulte.

Ganske vist har partierne pligt til at oplyse navnene på sponsorer, der betaler over 20.000 kr. Men reglerne er hullede som en si. En betydelig del af sponsorbidragene er mørklagt. Og det gælder både blandt partier i rød og blå blok. En af de uacceptable konsekvenser af det er, at vælgerne ikke aner, om en virksomhed eller organisation har bidraget med 20.005 kr. eller 2 millioner kr.

Sagen om Lars Løkke Rasmussens sponsortøj i foråret og Kopenhagen Furs ”glemte” sponsorstøtte på 70.000 kr. til Venstre viste med al tydelighed, at offentligheden har behov for at få mere åbenhed og indblik i de private bidrag til partierne.

Europarådets antikorruptionssamarbejde Greco rettede tidligere på året en særdeles skarp kritik mod den manglende gennemsigtighed i den danske partistøtte. Danmark hører til blandt de mest lukkede europæiske lande på området.

Den manglende åbenhed giver grobund for myter og mistænkeliggørelse. Er de økonomiske bidrag fra en bank, et medicinalfirma eller et fagforbund bundet op på en forventning om at levere en modydelse i form af en bestemt politik? Modtager enkelte politikere private bidrag uden om partiregnskabet? Og hvorfor må vælgerne ikke få at vide, om en lokal partiforening har modtaget en stor check fra en privat sponsor?
 

OM FÅ UGER AFLEVERER et udvalg med den tidligere departementschef Bo Smith som formand en række anbefalinger til regeringen om, hvordan der kan skabes større åbenhed og gennemsigtighed i den økonomiske støtte til de politiske partier.

Det er en enestående mulighed for én gang for alle at få ryddet op i den private støtte til partierne og få vedtaget et helt nyt regelsæt, der fjerner mistænkeliggørelse og mytedannelser og skaber åbenhed omkring de private økonomiske interesser, der driver vores demokrati.

Vi ved godt, at partier i rød blok modtager store bidrag fra fagbevægelsen. Vi ved også godt, at de borgerlige partier modtager penge fra store dele af erhvervslivet. Men vi kender ikke de præcise beløb og det er alt for nemt at skjule sponsorernes identitet.

Vi ved ikke præcis, hvor meget fagbevægelsen støtter partier i rød blok indirekte gennem f.eks. massive annoncekampagner. Ofte kender vi heller ikke sponsorerne, da de gemmer sig bag de såkaldte pengeklubber med kryptiske navne som ”Den Liberale Erhvervsklub”, ”Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv”, ”C-Business” eller ”Landbrug & Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv”.

Det er utidssvarende og slet ikke i tråd med de krav om åbenhed, som vi ellers tager for givet i vores demokratiske institutioner.

Det er symptomatisk og beskæmmende for partiernes reaktioner på offentlighedens krav om indblik, at debatten om partistøtten præges af politiske drillerier. De blå kræver stramninger i fagbevægelsens sponsormuligheder og de røde kræver grænsen for oplysningspligt sænket fra de 20.000 kr. – et forslag, der alt andet lige vil udfordre erhvervslivets organiserede bunkesponsorater i de førnævnte pengeklubber.

Når politikere på tværs af partierne taler varmt om størst mulig åbenhed og gennemsigtighed på alle mulige andre områder, bør de lægge årelange stridigheder på hylden og finde en langtidsholdbar løsning for partistøtten.
 

OFFENTLIGHEDEN BØR GIVES STØRRE INDBLIK i, hvem der finansierer de politiske partier og med hvor meget. Alt andet vækker en kedelig mistanke om, at partierne har noget at skjule. De Radikale og Enhedslisten har vist vejen. Begge partier offentliggør navne og beløbsstørrelser på alle deres bidragsydere.

Det bør heller ikke være muligt for politikere at modtage private bidrag og lade det være et mellemværende mellem modtageren og skattevæsenet. Oplysningerne bør komme frem i lyset.

Det kunne nærmest virke som lovsjusk, da Nyrup-regeringen i midten af 1990’erne gav lokale partiforeninger pligt til at indberette beløb på over 20.000 kr. til kommunen, men uden at offentligheden kan få det samme indblik i oplysningerne, hvis pengene kommer fra en privatperson eller en enkeltmandsejet virksomhed. Det var ikke ånden i loven fra 1995, og det bør der rettes op på i de kommende forhandlinger om partistøtten.

Forhandlingerne handler ikke kun om kroner og ører til de enkelte partier, om opgør med pengeklubber, eller om hvorvidt medlemmer af fagforeninger aktivt skal melde sig fra eller til partistøtte over fagforeningskontingentet.

De handler om noget meget større: om Danmark skal fortsætte udviklingen i retning mod stadig større sponsordemokrati og statsstøttede partier – med risiko for at udhule det folkelige element i demokratiet.

Ingen skal tvinge danskerne tilbage i partiforeningerne, men resulterer forhandlingerne ikke i større åbenhed om partisponsoraterne, har partierne forspildt en enestående chance for at genvinde noget af vælgernes tabte tillid.

Forrige artikel Velkommen til sponsordemokratiet Velkommen til sponsordemokratiet Næste artikel Feedback fra patienter skal øge kvaliteten
Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.