Det har længe været en smuk tanke, at vores forbrug og produktion skulle omstilles til at fungere som et kredsløb, cirkulær økonomi, hvor affaldet fra en proces kan bruges som ressourcer i nye produkter. Men det var ikke noget, ret mange så som tilstrækkelig nødvendigt til for alvor at rykke på.

Indtil nu. Inden for det sidste halve år har regeringen fremlagt strategier for både den cirkulære økonomi og for anvendelsen af plastik. EU er på vej med direktiver, der markant vil skærpe kravene om indsamling og genanvendelse af materialer. Samtidig har både politikere og erhvervslivet for alvor taget FN’s bæredygtighedsmål til sig som pejlemærker for de kommende års økonomiske udvikling.

Endelig er der nu et utal af eksempler på virkelige produkter og forretningsmodeller, der bygger på den cirkulære økonomis principper.

Den cirkulære økonomi er gået fra at være noget, man snakker om, til noget, man gør – eller hellere må se at komme i gang med.

"Hvis du ikke tænker det her ind, kommer du til at gå til grunde. Du kan ikke have en bæredygtig virksomhed, hverken økonomisk eller miljømæssigt, uden at tænke cirkulært. Så bliver du simpelthen udkonkurreret," siger Jakob Ellemann-Jensen (V), minister for miljø og fødevarer. Han ser cirkulær tænkning som en forudsætning for at drive virksomheder fremover.

"Som virksomhed er man nødt til at overveje nærmere, hvad det er for en måde, man bruger ressourcer på. Dels er det omkostningseffektivt at bruge sine ressourcer klogt, men det er jo også nødvendigt, hvis vi skal have en jordklode i fremtiden. Hvis ikke du ser på det som virksomhed, så vender forbrugerne ryggen til dig," siger miljøministeren. 

Carlsberg er en af de store virksomheder, der i en årrække har arbejdet med at udvikle cirkulære løsninger. Anders Bering, der er Carlsbergs kommunikationsdirektør, kalder den cirkulære tænkning for en "hygiejnefaktor":

"Vi er der ikke endnu, men jeg tror, det bliver en forudsætning for at eksistere og kunne sende produkter på markedet fremover."

Carlsberg har især arbejdet med at nedbringe mængden af emballage, der står for omkring 40 procent af deres CO₂-udledninger. For to måneder siden introducerede bryggeriet deres snap pack, en sixpack, hvor øldåserne er limet sammen i stedet for at være pakket ind i plastik.

"Lige i dag tjener vi ikke flere penge på at lave snap pack. Det koster os på den korte bane, men på den lange bane synes vi, at det er den vej, vi skal gå samfundsmæssigt, og vi tror, at forbrugerne er enige. Vi tror, at forbrugerne på sigt hellere vil vælge en sixpack uden plastik omkring end en sixpack med plastik omkring, og dén hypotese er vi blevet mere end bekræftet i af den interesse, der har været fra medierne og forbrugerne indtil nu. Da vi offentliggjorde, at vi var på vej med den her innovation, nåede vi i løbet af 24 timer ud til 600 millioner mennesker globalt, og det er for at sige det på jysk lige en tand mere, end vi normalt gør, når vi lancerer en nyhed," fortæller Anders Bering.

45 milliarder kroner om året ved cirkulær omstilling

Ngo’en Ellen MacArthur Foundation konkluderede sammen med konsulenthusene McKinsey og Nera i en analyse fra 2015, at det i 2035 vil kunne skabe en årlig økonomisk gevinst i Danmark på 45 milliarder kroner at omstille til en cirkulær økonomi. Derudover ville det kunne give 13.000 flere arbejdspladser, større eksport og nedsætte CO₂-udledningen og materialeforbruget.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen ser da også cirkulær økonomi som en mulig nøgle til et nyt væksteventyr i stil med vindmølleindustrien.

"Vores fordel er vores størrelse. Vi har let ved at samarbejde på tværs af sektorer, og vi kan teste løsningerne af på os selv. Hvis vi kan gå forrest med standarder og metoder til at genanvende flere ressourcer, så skaber vi noget, der kommer større efterspørgsel på. Det er de krav, vi vil møde fremover. Den grønne bølge er ikke noget, der forsvinder. Den er der, fordi det er nødvendigt for verden, og det bliver forbrugerne i Danmark og i andre lande mere og mere bevidste om."

Bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg Group Flemming Besenbacher er en helt central person for cirkulær økonomi i Danmark. Han var formand for det advisory board, som regeringen nedsatte til at undersøge, hvordan man kan fremme den cirkulære omstilling. En stor del af de anbefalinger, som udvalget beskrev i en afsluttende rapport i juni 2017, er blevet taget op i den strategi for cirkulær økonomi, som Miljø- og Fødevareministeriet fremlagde i september sidste år.

Besenbacher er netop blevet udpeget til at lede en ny tænketank, der skal undersøge, hvordan man kan mindske madspild.

"Der er sket helt enormt meget på området i de sidste par år, og først og fremmest ser vi nu, at der er kommet et hav af små startups, der tager udgangspunkt i den cirkulære tankegang," siger Flemming Besenbacher.

"Der giver nogle gyldne muligheder for Danmark. Hvis vi kan udvikle cirkulære forretningsmodeller i en dansk kontekst, så vil verden også efterspørge de løsninger. Det er godt for miljøet, men der er også en businesscase i det – og det er derfor, at de store organisationer som DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer støtter op om det."

Affald som ressource

Som navnet antyder, så gør den cirkulære økonomi op med den nuværende lineære måde at fremstille, bruge og smide produkter væk på. Som forfatteren Tor Nørretranders har pointeret, så betød det danske ord "affald" oprindeligt de blade og den frugt, som faldt af træerne – og som hurtigt blev til nyttig næring for andre organismer. På samme måde skal alt affald i den cirkulære økonomi i princippet blive til ressourcer for andre processer og produkter.

I den cirkulære tankegang er et produkt ikke en afsluttet enhed, men en midlertidig manifestation af materialer, der med tiden vil blive samlet i andre sammenhænge og nye konstellationer.

Det er en form for værdiskabelse, som kræver, at man tænker langt bredere, mere langsigtet, og at design af processer og opbyggelse af partnerskaber på tværs af sektorer og mellem forbruger og producenter bliver afgørende.

En tommelfingerregel er, at 80 procent af et produkts miljøbelastning afgøres i designfasen, og de fleste produkter er stadig designet uden hensyn til at kunne genanvendes. Et væld af forskellige materialer er blandet næsten uadskilleligt sammen, og det gør det svært at sortere og oparbejde brugte materialer i en tilstrækkelig god og forudsigelig kvalitet. Det betyder også, at nye, ubrugte, såkaldt virgine materialer er billigere at bruge.

"Rene materialer har en meget større værdi end blandede, og det er blandt andet derfor, at ’design til adskillelse’ – design for disassembly – er vigtigt," fortæller Henriette Melchiorsen, der er leder af videncenteret National Cirkulær Økonomi Hub.

"Når man let kan skille et produkt ad, er det nemmere at reparere, hvis der kun er en lille del, der er gået i stykker, og når produktet en dag er udtjent, kan du dele det op i rene materialefraktioner, som bedre kan genanvendes."

Øget fokus på genbrug og reparationer

Den mest miljøvenlige løsning er, når produkter simpelthen kan bruges i længere tid eller af flere brugere. Det er der flere måder at opnå på – helt oplagt selvfølgelig ved at fremstille produktet, så det er mere holdbart – eller i det mindste ikke er direkte konstrueret til at blive hurtigt forældet.

Dernæst kan man designe produktet, så det er let at reparere. Mange produkter er limet eller svejset sammen eller bruger skruer, som de færreste værksteder har værktøj til.

Nye regler under EU’s Ecodesign-direktiv betyder, at der fra 2021 vil være krav om, at for eksempel hårde hvidevarer og elektroniske skærme skal kunne skilles ad med standardværktøjer. Desuden skal producenterne gøre detaljerede reparationsmanualer tilgængelige, og de skal sælge udvalgte reservedele i op til 10 år efter, at produktet er taget af markedet.

I Sverige kan man få skattefradrag for visse reparationer, der udføres i hjemmet, og momsen for reparationer af for eksempel cykler, sko og tøj er for nylig blevet halveret. Der er flere svenske shoppingcentre, der udelukkende har butikker med ting, der er genbrugt eller fremstillet af genbrugte ting. Et af dem er shoppingcenteret Retuna i Eskilstuna med 14 genbrugsbutikker.

I Danmark er salget gennem Den Blå Avis fordoblet over de sidste fire år. I 2017 blev der oprettet 20 millioner annoncer på DBA, og en undersøgelse viste, at 7 ud af 10 danskere havde købt eller solgt brugt inden for det sidste år.

En række virksomheder har specialiseret sig i at opkøbe brugt, istandsætte og videresælge. Tier1Asset har hovedkvarter i Allerød, men har også afdelinger i England og Tyskland. Firmaet har gennem 20 år opkøbt nyere brugte pc’er, slettet data, sat nye sammen og installeret officiel Microsoft-software. Der givers 2 års garanti på maskinerne. Det samme gør Refurb i Hornslet, som også sælger mobiltelefoner.

Adgang fremfor ejerskab

Deleøkonomiens forretningsmodeller, hvor brugen af et produkt organiseres af en platform, sådan at ressourcer udnyttes af flere, og så forbrugerne ikke selv behøver at anskaffe det grej, de har behov for, passer godt til den cirkulære økonomi.

Det danske børnetøjsmærke Vigga tilbyder en abonnementsordning, hvor forældre med jævne mellemrum får tilsendt pakker med ventetøj og tøj til babyer og børn i de første par år, hvor størrelserne ændrer sig hastigt. Tøjet tages tilbage, vaskes og sendes videre til de næste forældre.

En af fordelene ved modellen er, at Vigga kan fremstille tøj i en højere kvalitet, fordi det skal bruges flere gange, og at Vigga har kontrol med, hvordan tøjet til sin tid sendes videre til genanvendelse.

Vigga er et eksempel på den forretningsmodel, der kaldes product-service, hvor forbrugerne køber adgang til funktionalitet af et produkt, snarere end at købe produktet. Vi kender det fra kontorer, der betaler for et bestemt antal fotokopier snarere end selv at købe en fotokopimaskine eller fra delebiler som Gomore og DriveNow.

Product-service-modellen vender producenters traditionelle incitamenter på hovedet.

Når man sælger et produkt, handler det groft sagt om at fremstille det, så det kan sælges så billigt som muligt. Kvaliteten skal være god nok til, at brugerne køber det, men heller ikke mere.

Det er muligt, at man kunne fremstille produktet på måder, så det holder længere eller er billigere i drift og lettere at genanvende. Men hvis det gør produktet dyrere at anskaffe, har producenten dybest set ikke noget incitament til at forbedre de elementer, der er til langsigtet fordel for forbrugeren eller miljøet.

Hvis man i stedet sælger ydelsen, bliver det i producentens interesse, at produktet er holdbart, billigt i drift, let at vedligeholde og let at genanvende.

Blandt store internationale koncerner er hollandske Philips en pioner på det cirkulære område. Philips kerneforretning har traditionelt være belysning, og i dag tilbyder man det som en service, kaldet pay per lux. En stor kontorbygning kan eksempelvis købe en belysningsordning, hvor Philips påtager sig at opsætte lamper og vedligeholde dem, så man er sikret lys af en aftalt kvalitet. Det betyder, at Philips er motiveret til at vælge de mest nøjsomme pærer, holdbare lamper og avanceret styring af forbruget. Philips kan også spare ved at gå helt ind i indretningen, så man udnytter dagslyset bedst muligt.

Grundlæggende bygger den nuværende økonomi på at maksimere salg og forbrug, men deleøkonomiens fremgang de senere år har vist, at en hel del forbrugere er klar til at droppe ejerskab og købe sig til services i stedet. Det er dog stadig langt fra at være en indarbejdet kultur, og spørgsmålet er, hvorvidt det vil lykkes at udbrede deleordninger til andre produkter end biler og boliger.

For producenter er fordelen ved at levere services fremfor produkter, at man får et tættere løbende forhold til kunden, der kan bane vej for yderligere salg og samarbejde. Omvendt kræver det en mere langsigtet tankegang og budgettering, fordi indtægterne er fordelt over længere tid og kan komme fra flere forskellige kilder, end når man sælger et produkt en gang for alle.

Upcycling er idealet

Et af de absolutte plusord inden for cirkulær økonomi er upcycling.

Langt det meste genanvendelse indebærer, at materialernes kvalitet og anvendelighed nedgraderes. De downcycles, så de kun kan anvendes til produkter, der er mindre avancerede og billigere end dem, de før var en del af.

Problemet er typisk, at materialerne blandes sammen eller forurenes, eksempelvis genanvendt plast, som ikke kan bruges til at lave emballage til fødevarer. Idealet er at finde anvendelser eller processer, der bevarer eller forfiner materialerne.

Et eksempel er Arla, som oparbejder det traditionelle restprodukt valle til proteinpulver, som kan anvendes som ingrediens i fødevarer, modermælkserstatninger og i dyrefoder. Det har vist sig at være en god forretning, og over 20 procent af Arlas indtjening kommer i dag fra proteinpulver.

Det amerikanske selskab Ecovative bruger restprodukter fra landbruget, for eksempel stilke og træflis som foder til en særlig form for svampe, der opbygger et luftigt materiale, der kan bruges til emballage eller som skumfyld i eksempelvis skosåler, og som er 100 procent komposterbart.

En variation af materialet kan bruges til at skabe struktur i kunstigt kød, som laboratorier er i færd med at udvikle. Ecovative samarbejder med blandt andet Ikea og Dell Computer.

Et dansk eksempel på upcycling i mindre målestok er møbelfabrikanten Thors Design, som fremstiller borde og bænke af træ fra gammelt bolværk i havne og færgelejer.

Det tyske sportsmærke Adidas lancerede for et par år siden en linje af produkter, som er fremstillet af plastik. Parley kaldes produkterne, som blandt andet omfatter T-shirts og badetøj. I 2018 fremstillede Adidas over 5 millioner par sko af genanvendt plastik, og i år forventer man at nå op på 11 millioner par sko.

Forbrugerne skal også tænke anderledes

For at slutte cirklen i den cirkulære økonomi er det også nødvendigt at inddrage forbrugerne. Genanvendelse og sortering af affald afhænger af, at der gøres en indsats helt ude i den enkeltes hjem. Som Flemming Besenbacher påpeger, er der brug for en mentalitetsændring – og ikke alene hos producenterne:

"Når for eksempel Tuborg til sommer indfører genbrugsplastglas på de store festivaler, er det et udtryk for, at festivalgæsterne gerne vil af med engangsplastik. Producenterne holdes ansvarlige af markedskræfterne, men transformationen kan gå endnu hurtigere, hvis vi som forbrugere i stigende grad overvejer, om vi overhovedet har brug for det, vi køber, og dernæst om det var bedre at købe noget, der måske var lidt dyrere, men som holder længere og kan repareres, og som ender med at kunne genbruges."

Det lyder enkelt, men i praksis er det tydeligvis komplekst at skabe løsninger, der gør det lige så let og naturligt at forbruge uden affald, som det i dag er at smide ting "væk", når de er "brugt".

Som forbruger kan et sted at starte være at benytte apps som danske Too Good To Go, der reducerer madspild ved at lade supermarkeder, grossister og restauranter udbyde fødevarer, som er tæt på sidste salgsdato, på platformen til nedsatte priser. I Danmark er der i dag over 2.000 forretninger, der udbyder madvarer, og Too Good To Go er vokset til at være aktiv i 9 lande.

Og er kaffemaskinen blevet sløv, kan man overveje at tage på reparationscafé – en international bevægelse med værksteder, hvor folk mødes og i fællesskab ordner kaffemaskiner, støvsugere og andet grej, der er gået lidt i stykker, men normalt vil være så dyre at sende på værksted, at det er billigere at købe nyt. I Danmark er mange af caféerne organiseret i netværket repaircafedanmark.dk.