Nu strammes kravene til salg af forsikringer
EU kommer nu med strenge rådgivnings- og produktkrav, når der skal sælges forsikringer. Forsikring & Pension og Tryg advarer om høje omkostninger og tvivler på, at lovpakken overhovedet er nødvendig.
Peter Nyholm
Journalist på Inside BusinessDe danske forsikringsselskaber vågner i løbet af de kommende måneder op til en helt ny virkelighed. En virkelighed, som minder mere og mere om de hårde rådgivningskrav, som bankerne er underlagt, når der er tale om salg og kontakt med kunderne.
Det er konsekvensen af en ny og tung lovpakke fra EU, hvor den danske høringsfrist netop er udløbet. I den danske lovgivning betyder det, at alle, der sælger forsikringer, bliver pålagt at uddanne sig. Det gælder ikke blot de store selskaber som Tryg, Topdanmark og Alm. Brand, men også bilforhandlere og hvidevaresælgere bliver underlagt tilsyn og uddannelse, hvis de sælger forsikringer til biler eller vaskemaskiner. I alt vurderes det, at 800 danske virksomheder bliver ramt af tiltaget.
Konkret drejer det sig om EU-lovpakken IDD (Insurance Distribution Directive) om forsikringsformidling, som inden 23. februar næste år skal være implementeret i dansk lovgivning. Brancheforeningen Forsikring & Pension advarer om, at det vil kræve trecifrede millionomkostninger at implementere en lang række af tiltagene.
Hos Tryg genkender juridisk chef Bettina Dreyer problemstillingen, fordi man er i fuld gang med at implementere det nye lovgrundlag.
”Vi har etableret et internt implementeringsprojekt, som arbejder med it- og produktudvikling, salg, uddannelse og aflønning. Det er nogle regler, som rammer bredt, og som derfor kræver involvering af mange ressourcer. Derudover deltager relevante arbejdsgrupper på brancheniveau for at følge lovprocessen, som stadig står på,” siger Bettina Dreyer.
Massivt tidspres på hele branchen
Hun påpeger, at hele forsikringsbranchen er under tidspres, fordi der er en meget kort implementeringsfrist. Samtidig kan man diskutere, om reglerne overhovedet giver mening i forhold til de danske forbrugerbeskyttelsesregler:
”En anden udfordring er, at vi påføres en række ekstraomkostninger til bl.a. kompetencetest, it-udvikling, politikker, kontrol og dokumentation. Det sker i lyset af, at reglerne er foranlediget af problemstillinger på det engelske forsikringsmarked, som vi ikke har set i Danmark, og som vi derfor ikke mener, der er behov for. Vi mener, at der allerede er gode og tilstrækkelige forbrugerbeskyttelsesregler, herunder om rådgivning og information til kunderne,” siger hun.
Hos advokatfirmaet Bech-Bruun har partner Anne Buhl Bjelke nøje fulgt tilblivelsen af reglerne, som bl.a. skal imødegå, at forsikringsaktører sælger ubrugelige forsikringer som f.eks. arbejdsløshedsforsikringer til pensionister, som det er sket i Storbritannien.
”Tanken er, at man vil undgå underlødige produkter, eller at der bliver solgt forsikringer til nogen, der ikke har behov for det. En af de største forandringer bliver de nye produkttilsynsregler, hvor forsikringsselskaberne på forhånd skal gennemgå forsikringsproduktet, identificere målgruppen og stressteste forsikringen i forhold til målgruppen. De skal dokumentere hele processen,” siger hun.
Det betyder også, at der skal produceres et 1-2 sider langt faktaark om forsikringsproduktet, som skal udleveres til kunderne, når der sælges en skadesforsikring. Det skal være relativt simpelt og overskueligt i modsætning til forsikringsbetingelserne, som de færreste læser, når de køber en forsikring. Betingelserne vil dog fortsat være det gældende juridiske grundlag.
Lettere at vinde ved tvist
De strenge krav i forbindelse med salg betyder også, at forbrugerne kan få lettere ved at vinde sager ved Forsikringsankenævnet, hvis de oplever, at forsikringsselskabet ikke dækker det, de havde forventet.
”Det er klart, at dydens sti bliver smallere. Kan en forsikringskunde dokumentere, at forsikringsselskabet har begået fodfejl, da forsikringen blev tegnet, så kan det påvirke ansvarsbedømmelsen, hvis der opstår en tvist med forsikringsselskabet,” siger Anne Buhl Bjelke.
Ifølge hende rammer lovpakken både forsikringsselskaber og forsikringsmæglere og agenturer, men især forsikringsselskaberne bliver ramt af de nye krav om dokumentation for kompetencer og efteruddannelse af ansatte. De sædvanlige danske pensionsforsikringer er i store træk undtaget fra de helt særlige krav til forsikringsbaserede investeringsprodukter, men pensionsbranchen er omfattet af de øvrige krav.
I Danmark er det Finanstilsynet, der skal sikre, at reglerne bliver overholdt. Det betyder også, at man skal føre tilsyn med, at alle, der sælger en forsikring, ved, hvad det er, de har med at gøre.
”Alle, uanset om man arbejder i et forsikringsselskab eller er forsikringsformidler i en forretning, skal leve op til de nye krav. Man skal kende produkterne og forstå lovgivningen,” siger vicekontorchef Henrik Bruun Johannessen fra Finanstilsynet.
Der kommer helt særlige krav til disse uddannelsesniveauer, som vil blive præsenteret i en ny bekendtgørelse, som Finanstilsynet er ved at lægge sidste hånd på. Ifølge Henrik Bruun Johannessen vil Finanstilsynet desuden overvåge, om reglerne bliver overholdt i selskaberne.
Brancheforening raser over kæmperegning
Hos forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, er man ikke helt tilfreds med den nye lovgivning. Her peger man på, at det bliver dyrt at implementere, uden at der har været nogen analyse af, hvor meget det hjælper de danske forbrugere. Loven indebærer en omfattende udvikling af nye it-systemer og selvbetjeningsløsninger, forretningsgange og politikker, gennemgang og revision af samarbejdsaftaler samt foranstaltninger, der sikrer, at selskabernes ansatte lever op til kompetencekravene. Samtidig skal selskaberne også hjælpe samarbejdspartnere inden for salg med at leve op til kravene.
”Det her bliver dyrt at implementere. I lovforslaget forventes 10 mio. kr. til administrative omkostninger. Det er skudt helt ved siden af. Det kommer til at koste et trecifret millionbeløb at implementere reglerne for bare forsikringsselskaberne. Og det er forsikringsselskaberne og dermed deres kunder, der rammes hårdest, fordi de er den største distributør af forsikringer,” forklarer Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.
Organisationen har netop afgivet sit høringssvar med en vis skepsis over for de talrige administrative krav, som bliver en konsekvens af forslaget:
”Den samlede pakke er meget stor. Man regulerer de samme hensyn flere gange, og man ser ikke på effekten. En del af lovpakken skyldes, at man har solgt produkter i England, som kunderne ikke havde behov for. Men det står allerede i de danske god skik-regler, at man ikke må sælge produkter, som kunderne ikke har behov for. Skaber de mange EU-regler så værdi for kunderne? Jeg er i tvivl. Reglerne betyder, at selskaberne får øgede administrationsomkostninger, uden at de nødvendigvis kommer til at levere noget, som kunderne efterspørger,” siger han.
Torben Weiss Garne er især kritisk over for, at Finanstilsynet nu skal blande sig i selve tilblivelsen af nye forsikringsprodukter. Et ekstra kritikpunkt er, at det er meget fordyrende, at selskaberne meget sent bliver bekendt med de regler, som de skal leve op til.
Med den nye lovpakke fra EU bliver der nu sat fokus på at undgå interessekonflikter blandt de forsikrings- og pensionsmæglere, der både sælger forsikringer og optræder som kundens uafhængige forsikringsrådgiver.
I årevis har netop mæglerrollen været under beskydning fra pensionsselskaber, skadesforsikringsselskaber og sågar fagforeningen HK. Samtidig har myndighederne under Finanstilsynet heller ikke haft mulighed for at se mæglerkorpset efter i sømmene, uanset om det har været de store internationale spillere som Willis Towers Watson, Marsh, Mercer eller helt små enkeltmandsvirksomheder.
Men nu ændrer EU-lovpakken IDD (Insurance Distribution Directive) om forsikringsformidling, som senest den 23. februar næste år skal være implementeret i dansk lovgivning, på reglerne og strammer dermed op på forholdene i mæglerbranchen. Det gælder f.eks. de salgsagenturer, som mange mæglerhuse har etableret som datterselskaber. De varetager salg for et specifikt forsikringsselskab, mens selve mæglerforretningen skal være kundens uafhængige rådgiver.
”Der er tale om en lovpakke, der sætter en tyk streg under, at mægleren er kundens uvildige rådgiver. Det betyder bl.a., at man ikke kan have et salgsagentur inde i en mæglerforretning, men at eventuel forsikringsdistribution skal ligge i en selvstændig juridisk enhed, og at en medarbejder hos en forsikringsmægler ikke på samme tid kan være ansat i et agentur,” forklarer Kent Risvad, formand for Forsikringsmæglerforeningen og partner i Willis Towers Watson.
Kan bremse kasketrytteri
Han peger på, at lovpakken går længere end den nuværende lovgivning, og at den måske helt kan bremse de beskyldninger om kasketrytteri, som mæglerbranchen indimellem er blevet udsat for.
”Jeg hilser lovforslaget velkomment på branchens vegne. Det er med til at sikre en høj standard. Til spørgsmålet om brodne kar i mæglerbranchen vil jeg sige, at såfremt dette var tilfældet, må man antage, at der også havde været mange klagesager i Finanstilsynet. Gennem de seneste 15 år kan antallet af sager i Finanstilsynet tælles på mindre end 10 fingre, hvilket vel bekræfter dels standarden, og dels at vi melder hus forbi på beskyldninger om brodne kar,” siger han.
Ifølge Kent Risvad er det den uvildige forsikringsmæglers opgave at sikre kunderne den rigtige forsikrings- eller pensionsløsning og måske endnu vigtigere, at kunderne også modtager de erstatninger eller pensionsudbetalinger, som de har krav på. Og det er lovforslaget med til at understrege. Et andet af de temaer, der har været stærkt omdiskuteret i forsikringsbranchen, er forbuddet mod at give provisioner til mæglere, der sælger produkter for et forsikrings- eller pensionsselskab. Ifølge Forsikringsmæglerforeningen er dette forbud udelukkende et dansk fænomen, og det fastholdes i den nye lovpakke. Modtager en ’uafhængig’ forsikringsformidler alligevel provision, så skal den fuldt ud sendes direkte tilbage til kunden, fremgår det af lovpakken.
”Det overrasker dig måske, men vi ønsker ikke provisionerne, fordi man ikke må kunne sætte spørgsmålstegn ved vores uafhængighed. Lad mig slå fast, at en uafhængig forsikringsmægler ikke må modtage provision,” siger Kent Risvad, der også er tilfreds med, at mæglere, forsikringsselskaber og agenturer med lovpakken bliver underlagt strengere krav til uddannelse.
Hos brancheforeningen Forsikring og Pension er underdirektør Torben Weiss Garde godt tilfreds med, at der bliver strammet op på mægler- og agentursiden.
”Det er godt, at der kommer fokus på salgsagenturerne. Vi så for eksempel i sagen om Husejernes Forsikring, at man som agentur fremstillede sig selv som et forsikringsselskab, selv om man reelt var et salgsagentur. Det er kun godt, at kunderne får bedre indblik i, hvem man handler med.”
