Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Siden Richard Thaler og Cass Sunstein udgav bogen ’Nudge’ for lidt over ti år siden, er det gået stærkt. Disciplinen adfærdsdesign har vundet indpas i både den offentlige og den private sektor. En lang række kommunikationsbureauer og konsulentvirksomheder står i dag klar til at hjælpe. Der tilbydes kurser i adfærdsdesign, der skrives bøger, og der ydes rådgivning i, hvordan borgerne kan puffes i retning af en mere hensigtsmæssig adfærd.

Et forførende element ved adfærdsdesign er, at vi ofte med simple midler kan opnå store forandringer. Det kan for eksempel være:

  • At redesigne buffeten i kantinen, så placeringen af maden får folk til at spise sundere
  • At bruge sociale normer til at få flere til at betale deres skat, for eksempel ved at tilføje sætningen “de fleste af dine naboer har allerede betalt”
  • At øge andelen af organdonorer ved, at man som borger skal fravælge frem for at tilvælge at være organdonor, en såkaldt opt-out-politik frem for en opt-in-politik.

I forhold til det sidste eksempel har en række eksperimenter vist, at det har afgørende betydning, om vi tilvælger eller fravælger organdonation. Tyskland har for eksempel en opt-in-politik, hvor man aktivt skal tilvælge at være organdonor. Det gør 12 procent af borgerne. I Østrig har de en opt-out-politik, hvor man aktivt skal fravælge organdonation. Her er 99,9 procent organdonorer. 

Det fascinerende ved adfærdsdesign er således, at små kommunikative tricks eller ændringer i konteksten kan føre til markante adfærdsforandringer. Det forførende for en virksomhedsleder eller en kommunalchef er, at vi med en lille indsats kan opnå markante effekter. Og vi kan endda gøre det uden forbud eller regler. Borgere og forbrugere bliver gelinde guidet (bevidst eller ubevidst) i den ønskede retning. Ophavsmændene til nudging-begrebet kaldte dette for ”libertansk paternalisme”, fordi valget træffes frit af brugeren selv, men vi påvirker adfærden i den retning, vi ønsker.

Det er ikke mærkeligt, at konceptet er blevet populært, når det således tilfredsstiller et krav om individuel frihed og samtidig et ønske om regulering. Frihed og regulering i samme pakke! 

Det semifrie valg

Dette semifrie valg er dog ikke uden problemer. Ser vi på private virksomheder, så er der en tendens til, at de puf, vi udsættes for, er ret så aggressive. 

Måske kender du det. Du forsøger at afmelde dig abonnementet på det der blad, som du tilmeldte dig med "en måned gratis og fri afmelding når som helst".

For at afmelde dig abonnementet leder du først efter ’afmeld’-knappen. Det kræver dog, at du skal igennem et menusystem, der er overraskende lidt intuitivt. Afmelding finder du til sidst under punktet ’andet’, som ligger under punktet ’personlig profil’. Når du har trykket på knappen, løber du spidsrod mellem grønne knapper, der siger ’jeg fortryder afmelding’, før du til sidst finder ud af, at du skal skrive til en særlig mailadresse for at opsige abonnementet. Men i mellemtiden er der bøvl med ungerne. Klap! Den bærbare smækkes i, og du beslutter dig for at gøre det senere.

Når du 12 måneder efter spørger dig selv, hvorfor du har abonneret på et blad, som du ikke læser, så er det dig selv, du slår oven i hovedet. Valget var som sagt frit. Spørgsmålet er dog, om valgsituationen gradvist er blevet så besværlig, at vi i bedste fald kan tale om et semifrit valg.

Hvis denne oplevelse er genkendelig, så er det, fordi private firmaer for længst har lært at bruge nudging – også før begrebet nudging blev opfundet. I dette tilfælde er det nemt at blive kunde, men der tilføjes en stor portion friktion, når du vil ud igen. Det er en praksis, der i øvrigt ligger inden for den oprindelige definition af nudging. Der opstilles ikke økonomiske incitamenter, forbud eller regler, der forhindrer dig i at vælge frit. Forhindringerne er tid og overskud i det kritiske øjeblik, hvor du beslutter dig for at afmelde abonnementet.

Det paradoksale er, at jo mere effektivt et nudge er, jo mindre kan vi reelt tale om et frit valg. Som Riccardo Rebonato, en af de mere markante kritikere af nudging, pointerer, så forsvinder den reelle frihed til at vælge, når effekten af et nudge nærmer sig de 100 procent. 

Når myndigheder nudger

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvor langt vi vil tillade offentlige myndigheder at gå ned ad denne vej. Skal offentlige myndigheder puffe lige så aggressivt som Facebook, Google eller det der blad, du tilmeldte dig for en gratis måned? Eller sætter vi her en grænse for, hvor meget vi kan tillade, at et frit valg mellem A og B kompromitteres?

I en tid, hvor adfærdsdesign breder sig i den offentlige sektor, kan det være sundt at skele til det morads, vi til daglig udsættes for i det digitale univers.

Når vi bruger Facebook, har vi formel frihed til at vælge en række privatlivsindstillinger for, hvad vi ønsker at dele. Men det kræver tid og kræfter at sætte sig ind i det – og langt de fleste af os æder blot standardindstillingerne og håber på det bedste.

Det samme gælder, når vi accepterer de tyve siders tætskrevne juridiske betingelser ved oprettelse. Vi scroller ned til bunden og trykker "Jeg accepterer". Isoleret set kunne det sikkert være overkommeligt for os at forholde os til kravene og standardindstillingerne hos en enkelt aktør i det digitale univers. Men den reelle mulighed for at træffe et oplyst og frit valg elimineres i praksis, når vi nudges fra mange sider på en gang.

Dette er udfordring nummer 1. Vi må gøre os klart, at et frit valg ikke er en entydig størrelse. Det er ikke nødvendigvis nok, at valget formelt er frit. Det skal også i rimelig grad være omkostningsfrit at vælge både A og B.

Alt dette er måske knap så vigtigt, hvis blot endemålet med nudging er indiskutabelt godt for individet og for samfundet.

Når Richard Thaler, der sammen med Cass Sunstein har skrevet bogen ’Nudge’, underskriver sine bøger personligt, så tilføjer han efter sigende “Nudge for good!”. Dermed anerkender han, at nudging som instrument kan bruges til gode og til mindre gode formål. Men hvordan ved vi så, om et nudge er for det gode, og hvornår er vi røget over på “the dark side”? Er der nogen særlige endemål, der så at sige helliger midlet?

Borgeren som Homer Simpson 

Man kan argumentere for, at mennesker ofte handler i modstrid med egne interesser, og at det derfor er legitimt at nudge dem på rette kurs. Adfærdsdesign tager netop udgangspunkt i, at vi som mennesker handler mindre rationelt, end vi går rundt og tror. I hvert fald mindre rationelt end antaget i klassisk økonomisk teori. Vi er langtfra den nyttemaksimerende homo economicus, der altid træffer optimale beslutninger på egne vegne.

Vi er nærmere tegneseriefiguren Homer Simpson, der handler, før han tænker. Homer er i adfærdslitteraturen blevet et billede på den del af os, der står i modsætning til den hyperrationelle agent. Når Homer tænker på øl, så bevæger hans krop sig automatisk over på Moe’s bar. Og sådan er det i vid udstrækning med os som mennesker. Vi træffer valg, og vi handler ofte automatisk, ubevidst og ikke så gennemtænkt, som vi måske bilder os ind.

Er man fast seer af The Simpsons, så ved man dog, at Homer på trods af sine fejl og mangler har en forudsigelig adfærd. Han er forudsigeligt irrationel. Og det er her, adfærdsdesign kommer ind i billedet. Vores irrationelle handlinger følger bestemte mønstre, og derfor kan de systematisk ændres i en ny retning. Vi kan udnytte og rette op på vores såkaldte kognitive bias og dermed skabe adfærdsforandringer. 

Med afsæt i menneskets Homer-natur er det nærliggende, at målet med nudging bliver at rette op på vores fejl og mangler. Det interessante ved Thaler og Sunstein er, at de afviser, at vi er den rationelle agent homo economicus, men resultatet bliver i vid udstrækning, at vi burde være det. Målet bliver langt hen ad vejen at modarbejde vores kognitive bias og rette op på vores irrationelle og spontane jeg, der handler, før vi tænker. Vores indre Homer-hjerne bliver fjenden, der skal elimineres.

Det rationelle valg er ikke altid det, vi ønsker

Problemet er bare, at den rationelle homo economicus er en dårlig målestok for, hvad vi bør gøre – altså hvad der er ønskværdige mål for de adfærdsforandringer, vi forsøger at nudge os til. Og ser vi på nudging i praksis, så er det ikke nødvendigvis det rationelle valg, som er slutmålet. 

Når man med et default nudge ønsker at øge antallet af organdonorer, så handler det netop om at udnytte et ikkerationelt aspekt ved os alle: Den inerti, der gør, at vi ender på valget, hvor vi ikke behøver gøre noget. Interventionen har et højere mål om at få flere organdonorer og i sidste ende redde liv – ikke at få os til at handle på en bestemt rationel måde.

Man kan argumentere for, at uanset hvad, så bliver folk nudget i en eller anden retning. Maden er placeret på en bestemt måde i kantinen, uanset hvad vi gør, så det nytter ikke noget bare at lukke øjnene for, hvordan folk påvirkes af det. Ifølge Thaler og Sunstein er anti-nudge-positionen derfor en dødssejler a literal non-starter”. Fordi folks adfærd påvirkes, om vi vil det eller ej. Det nytter med andre ord ikke noget bare at overlade det til tilfældigheder.

Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen har dog gjort rede for, at dette ikke fritager os fra ansvar. Når først vi har en intention om at påvirke folks adfærd, så følger også et ansvar. Ellers ender vi ud i absurde positioner som: “Fordi alle menneske skal dø en dag, så er det retfærdiggjort at tage en anden persons liv.”

Ledere og politikere skal være bevidst om deres ansvar 

I bogen ’Nudge’ giver Thaler og Sunstein ikke et særligt klart svar på, hvad der i sidste ende skal være målet med nudging. Grundlæggende argumenterer de for, at vi med nudging skal forbedre folks liv – ud fra det, som folk selv ville vurdere som en forbedring af deres liv. 

Dermed bliver målestokken for nudging de valg, som mennesker ville vælge under ideelle oplyste omstændigheder. Men som kritikere har påpeget, så er det en cirkulær argumentation: Vi skal nudge folk til at træffe de valg, som de ville træffe, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. Hvorfor skal vi det? Fordi det var det, de ville vælge, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. 

Dette er udfordring nummer 2: Hvis man har en intention om at påvirke folks adfærd, så må man som valgarkitekt begrunde, på hvilket etisk eller demokratisk grundlag det sker. Hvis der skal spises mindre kage i kantinen, så er det ikke nok bare at antage, at det er, hvad folk ønsker i virkeligheden. Der skal noget mere til. For eksempel at medarbejderne selv utvetydigt har meldt ud, at de ønsker at spise sundere og er indforståede med, at en valgarkitekt forsøger at påvirke dem i deres hverdag. Eller at ledelsen og politikerne har været eksplicitte om dette mål, og transparente omkring, at de vil forsøge at påvirke folks vaner til daglig.

Netop transparensen er ret afgørende, da nudging ellers kan have en demokratisk slagside. En basal mekanisme i demokratiet er som bekendt, at vi som borgere har mulighed for at reagere, når der træffes beslutninger, der påvirker os. De traditionelle hårde instrumenter som forbud og regler har i det mindste den fordel, at de er synlige for os, i og med at vi bliver straffet, hvis vi ikke overholder dem.

Hvis vi er uenige i disse regler eller forbud, har vi derfor muligheden for at reagere via demokratiske kanaler ved at ytre vores uenighed eller stemme på andre politikere. Denne feedbackmekanisme kan imidlertid let blive sat ud af kraft, når det gælder nudging.

I ’nudgeokratiet’ er afsenderens intentioner ikke så tydelige, da påvirkningen sker gennem subtile ændringer i vores omgivelser. Nudging kan derfor i praksis være en demokratisk svækkelse, hvis ikke påvirkningen er transparent og med en klar afsender.

Vi skal derfor have klare begrundelser for de mål, vi forsøger at opnå med nudging, og vi skal have transparens omkring, hvordan målene søges opnået. Her kan vi ikke blot stille os tilfredse med overskrifter som nudging for good, eller med blot at henvise til, at det er, hvad borgerne i virkeligheden ønsker.

I så fald ender valgarkitekten eller arkitekten bag valgarkitekten med at ophæve sig selv til en autoritet, der ved, hvad andre mennesker i virkeligheden ønsker.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene Næste artikel Stram op – på dyrkningen af de danske værdier Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.