Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Siden Richard Thaler og Cass Sunstein udgav bogen ’Nudge’ for lidt over ti år siden, er det gået stærkt. Disciplinen adfærdsdesign har vundet indpas i både den offentlige og den private sektor. En lang række kommunikationsbureauer og konsulentvirksomheder står i dag klar til at hjælpe. Der tilbydes kurser i adfærdsdesign, der skrives bøger, og der ydes rådgivning i, hvordan borgerne kan puffes i retning af en mere hensigtsmæssig adfærd.

Et forførende element ved adfærdsdesign er, at vi ofte med simple midler kan opnå store forandringer. Det kan for eksempel være:

  • At redesigne buffeten i kantinen, så placeringen af maden får folk til at spise sundere
  • At bruge sociale normer til at få flere til at betale deres skat, for eksempel ved at tilføje sætningen “de fleste af dine naboer har allerede betalt”
  • At øge andelen af organdonorer ved, at man som borger skal fravælge frem for at tilvælge at være organdonor, en såkaldt opt-out-politik frem for en opt-in-politik.

I forhold til det sidste eksempel har en række eksperimenter vist, at det har afgørende betydning, om vi tilvælger eller fravælger organdonation. Tyskland har for eksempel en opt-in-politik, hvor man aktivt skal tilvælge at være organdonor. Det gør 12 procent af borgerne. I Østrig har de en opt-out-politik, hvor man aktivt skal fravælge organdonation. Her er 99,9 procent organdonorer. 

Det fascinerende ved adfærdsdesign er således, at små kommunikative tricks eller ændringer i konteksten kan føre til markante adfærdsforandringer. Det forførende for en virksomhedsleder eller en kommunalchef er, at vi med en lille indsats kan opnå markante effekter. Og vi kan endda gøre det uden forbud eller regler. Borgere og forbrugere bliver gelinde guidet (bevidst eller ubevidst) i den ønskede retning. Ophavsmændene til nudging-begrebet kaldte dette for ”libertansk paternalisme”, fordi valget træffes frit af brugeren selv, men vi påvirker adfærden i den retning, vi ønsker.

Det er ikke mærkeligt, at konceptet er blevet populært, når det således tilfredsstiller et krav om individuel frihed og samtidig et ønske om regulering. Frihed og regulering i samme pakke! 

Det semifrie valg

Dette semifrie valg er dog ikke uden problemer. Ser vi på private virksomheder, så er der en tendens til, at de puf, vi udsættes for, er ret så aggressive. 

Måske kender du det. Du forsøger at afmelde dig abonnementet på det der blad, som du tilmeldte dig med "en måned gratis og fri afmelding når som helst".

For at afmelde dig abonnementet leder du først efter ’afmeld’-knappen. Det kræver dog, at du skal igennem et menusystem, der er overraskende lidt intuitivt. Afmelding finder du til sidst under punktet ’andet’, som ligger under punktet ’personlig profil’. Når du har trykket på knappen, løber du spidsrod mellem grønne knapper, der siger ’jeg fortryder afmelding’, før du til sidst finder ud af, at du skal skrive til en særlig mailadresse for at opsige abonnementet. Men i mellemtiden er der bøvl med ungerne. Klap! Den bærbare smækkes i, og du beslutter dig for at gøre det senere.

Når du 12 måneder efter spørger dig selv, hvorfor du har abonneret på et blad, som du ikke læser, så er det dig selv, du slår oven i hovedet. Valget var som sagt frit. Spørgsmålet er dog, om valgsituationen gradvist er blevet så besværlig, at vi i bedste fald kan tale om et semifrit valg.

Hvis denne oplevelse er genkendelig, så er det, fordi private firmaer for længst har lært at bruge nudging – også før begrebet nudging blev opfundet. I dette tilfælde er det nemt at blive kunde, men der tilføjes en stor portion friktion, når du vil ud igen. Det er en praksis, der i øvrigt ligger inden for den oprindelige definition af nudging. Der opstilles ikke økonomiske incitamenter, forbud eller regler, der forhindrer dig i at vælge frit. Forhindringerne er tid og overskud i det kritiske øjeblik, hvor du beslutter dig for at afmelde abonnementet.

Det paradoksale er, at jo mere effektivt et nudge er, jo mindre kan vi reelt tale om et frit valg. Som Riccardo Rebonato, en af de mere markante kritikere af nudging, pointerer, så forsvinder den reelle frihed til at vælge, når effekten af et nudge nærmer sig de 100 procent. 

Når myndigheder nudger

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvor langt vi vil tillade offentlige myndigheder at gå ned ad denne vej. Skal offentlige myndigheder puffe lige så aggressivt som Facebook, Google eller det der blad, du tilmeldte dig for en gratis måned? Eller sætter vi her en grænse for, hvor meget vi kan tillade, at et frit valg mellem A og B kompromitteres?

I en tid, hvor adfærdsdesign breder sig i den offentlige sektor, kan det være sundt at skele til det morads, vi til daglig udsættes for i det digitale univers.

Når vi bruger Facebook, har vi formel frihed til at vælge en række privatlivsindstillinger for, hvad vi ønsker at dele. Men det kræver tid og kræfter at sætte sig ind i det – og langt de fleste af os æder blot standardindstillingerne og håber på det bedste.

Det samme gælder, når vi accepterer de tyve siders tætskrevne juridiske betingelser ved oprettelse. Vi scroller ned til bunden og trykker "Jeg accepterer". Isoleret set kunne det sikkert være overkommeligt for os at forholde os til kravene og standardindstillingerne hos en enkelt aktør i det digitale univers. Men den reelle mulighed for at træffe et oplyst og frit valg elimineres i praksis, når vi nudges fra mange sider på en gang.

Dette er udfordring nummer 1. Vi må gøre os klart, at et frit valg ikke er en entydig størrelse. Det er ikke nødvendigvis nok, at valget formelt er frit. Det skal også i rimelig grad være omkostningsfrit at vælge både A og B.

Alt dette er måske knap så vigtigt, hvis blot endemålet med nudging er indiskutabelt godt for individet og for samfundet.

Når Richard Thaler, der sammen med Cass Sunstein har skrevet bogen ’Nudge’, underskriver sine bøger personligt, så tilføjer han efter sigende “Nudge for good!”. Dermed anerkender han, at nudging som instrument kan bruges til gode og til mindre gode formål. Men hvordan ved vi så, om et nudge er for det gode, og hvornår er vi røget over på “the dark side”? Er der nogen særlige endemål, der så at sige helliger midlet?

Borgeren som Homer Simpson 

Man kan argumentere for, at mennesker ofte handler i modstrid med egne interesser, og at det derfor er legitimt at nudge dem på rette kurs. Adfærdsdesign tager netop udgangspunkt i, at vi som mennesker handler mindre rationelt, end vi går rundt og tror. I hvert fald mindre rationelt end antaget i klassisk økonomisk teori. Vi er langtfra den nyttemaksimerende homo economicus, der altid træffer optimale beslutninger på egne vegne.

Vi er nærmere tegneseriefiguren Homer Simpson, der handler, før han tænker. Homer er i adfærdslitteraturen blevet et billede på den del af os, der står i modsætning til den hyperrationelle agent. Når Homer tænker på øl, så bevæger hans krop sig automatisk over på Moe’s bar. Og sådan er det i vid udstrækning med os som mennesker. Vi træffer valg, og vi handler ofte automatisk, ubevidst og ikke så gennemtænkt, som vi måske bilder os ind.

Er man fast seer af The Simpsons, så ved man dog, at Homer på trods af sine fejl og mangler har en forudsigelig adfærd. Han er forudsigeligt irrationel. Og det er her, adfærdsdesign kommer ind i billedet. Vores irrationelle handlinger følger bestemte mønstre, og derfor kan de systematisk ændres i en ny retning. Vi kan udnytte og rette op på vores såkaldte kognitive bias og dermed skabe adfærdsforandringer. 

Med afsæt i menneskets Homer-natur er det nærliggende, at målet med nudging bliver at rette op på vores fejl og mangler. Det interessante ved Thaler og Sunstein er, at de afviser, at vi er den rationelle agent homo economicus, men resultatet bliver i vid udstrækning, at vi burde være det. Målet bliver langt hen ad vejen at modarbejde vores kognitive bias og rette op på vores irrationelle og spontane jeg, der handler, før vi tænker. Vores indre Homer-hjerne bliver fjenden, der skal elimineres.

Det rationelle valg er ikke altid det, vi ønsker

Problemet er bare, at den rationelle homo economicus er en dårlig målestok for, hvad vi bør gøre – altså hvad der er ønskværdige mål for de adfærdsforandringer, vi forsøger at nudge os til. Og ser vi på nudging i praksis, så er det ikke nødvendigvis det rationelle valg, som er slutmålet. 

Når man med et default nudge ønsker at øge antallet af organdonorer, så handler det netop om at udnytte et ikkerationelt aspekt ved os alle: Den inerti, der gør, at vi ender på valget, hvor vi ikke behøver gøre noget. Interventionen har et højere mål om at få flere organdonorer og i sidste ende redde liv – ikke at få os til at handle på en bestemt rationel måde.

Man kan argumentere for, at uanset hvad, så bliver folk nudget i en eller anden retning. Maden er placeret på en bestemt måde i kantinen, uanset hvad vi gør, så det nytter ikke noget bare at lukke øjnene for, hvordan folk påvirkes af det. Ifølge Thaler og Sunstein er anti-nudge-positionen derfor en dødssejler a literal non-starter”. Fordi folks adfærd påvirkes, om vi vil det eller ej. Det nytter med andre ord ikke noget bare at overlade det til tilfældigheder.

Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen har dog gjort rede for, at dette ikke fritager os fra ansvar. Når først vi har en intention om at påvirke folks adfærd, så følger også et ansvar. Ellers ender vi ud i absurde positioner som: “Fordi alle menneske skal dø en dag, så er det retfærdiggjort at tage en anden persons liv.”

Ledere og politikere skal være bevidst om deres ansvar 

I bogen ’Nudge’ giver Thaler og Sunstein ikke et særligt klart svar på, hvad der i sidste ende skal være målet med nudging. Grundlæggende argumenterer de for, at vi med nudging skal forbedre folks liv – ud fra det, som folk selv ville vurdere som en forbedring af deres liv. 

Dermed bliver målestokken for nudging de valg, som mennesker ville vælge under ideelle oplyste omstændigheder. Men som kritikere har påpeget, så er det en cirkulær argumentation: Vi skal nudge folk til at træffe de valg, som de ville træffe, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. Hvorfor skal vi det? Fordi det var det, de ville vælge, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. 

Dette er udfordring nummer 2: Hvis man har en intention om at påvirke folks adfærd, så må man som valgarkitekt begrunde, på hvilket etisk eller demokratisk grundlag det sker. Hvis der skal spises mindre kage i kantinen, så er det ikke nok bare at antage, at det er, hvad folk ønsker i virkeligheden. Der skal noget mere til. For eksempel at medarbejderne selv utvetydigt har meldt ud, at de ønsker at spise sundere og er indforståede med, at en valgarkitekt forsøger at påvirke dem i deres hverdag. Eller at ledelsen og politikerne har været eksplicitte om dette mål, og transparente omkring, at de vil forsøge at påvirke folks vaner til daglig.

Netop transparensen er ret afgørende, da nudging ellers kan have en demokratisk slagside. En basal mekanisme i demokratiet er som bekendt, at vi som borgere har mulighed for at reagere, når der træffes beslutninger, der påvirker os. De traditionelle hårde instrumenter som forbud og regler har i det mindste den fordel, at de er synlige for os, i og med at vi bliver straffet, hvis vi ikke overholder dem.

Hvis vi er uenige i disse regler eller forbud, har vi derfor muligheden for at reagere via demokratiske kanaler ved at ytre vores uenighed eller stemme på andre politikere. Denne feedbackmekanisme kan imidlertid let blive sat ud af kraft, når det gælder nudging.

I ’nudgeokratiet’ er afsenderens intentioner ikke så tydelige, da påvirkningen sker gennem subtile ændringer i vores omgivelser. Nudging kan derfor i praksis være en demokratisk svækkelse, hvis ikke påvirkningen er transparent og med en klar afsender.

Vi skal derfor have klare begrundelser for de mål, vi forsøger at opnå med nudging, og vi skal have transparens omkring, hvordan målene søges opnået. Her kan vi ikke blot stille os tilfredse med overskrifter som nudging for good, eller med blot at henvise til, at det er, hvad borgerne i virkeligheden ønsker.

I så fald ender valgarkitekten eller arkitekten bag valgarkitekten med at ophæve sig selv til en autoritet, der ved, hvad andre mennesker i virkeligheden ønsker.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene Næste artikel Stram op – på dyrkningen af de danske værdier Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør