Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Siden Richard Thaler og Cass Sunstein udgav bogen ’Nudge’ for lidt over ti år siden, er det gået stærkt. Disciplinen adfærdsdesign har vundet indpas i både den offentlige og den private sektor. En lang række kommunikationsbureauer og konsulentvirksomheder står i dag klar til at hjælpe. Der tilbydes kurser i adfærdsdesign, der skrives bøger, og der ydes rådgivning i, hvordan borgerne kan puffes i retning af en mere hensigtsmæssig adfærd.

Et forførende element ved adfærdsdesign er, at vi ofte med simple midler kan opnå store forandringer. Det kan for eksempel være:

  • At redesigne buffeten i kantinen, så placeringen af maden får folk til at spise sundere
  • At bruge sociale normer til at få flere til at betale deres skat, for eksempel ved at tilføje sætningen “de fleste af dine naboer har allerede betalt”
  • At øge andelen af organdonorer ved, at man som borger skal fravælge frem for at tilvælge at være organdonor, en såkaldt opt-out-politik frem for en opt-in-politik.

I forhold til det sidste eksempel har en række eksperimenter vist, at det har afgørende betydning, om vi tilvælger eller fravælger organdonation. Tyskland har for eksempel en opt-in-politik, hvor man aktivt skal tilvælge at være organdonor. Det gør 12 procent af borgerne. I Østrig har de en opt-out-politik, hvor man aktivt skal fravælge organdonation. Her er 99,9 procent organdonorer. 

Det fascinerende ved adfærdsdesign er således, at små kommunikative tricks eller ændringer i konteksten kan føre til markante adfærdsforandringer. Det forførende for en virksomhedsleder eller en kommunalchef er, at vi med en lille indsats kan opnå markante effekter. Og vi kan endda gøre det uden forbud eller regler. Borgere og forbrugere bliver gelinde guidet (bevidst eller ubevidst) i den ønskede retning. Ophavsmændene til nudging-begrebet kaldte dette for ”libertansk paternalisme”, fordi valget træffes frit af brugeren selv, men vi påvirker adfærden i den retning, vi ønsker.

Det er ikke mærkeligt, at konceptet er blevet populært, når det således tilfredsstiller et krav om individuel frihed og samtidig et ønske om regulering. Frihed og regulering i samme pakke! 

Det semifrie valg

Dette semifrie valg er dog ikke uden problemer. Ser vi på private virksomheder, så er der en tendens til, at de puf, vi udsættes for, er ret så aggressive. 

Måske kender du det. Du forsøger at afmelde dig abonnementet på det der blad, som du tilmeldte dig med "en måned gratis og fri afmelding når som helst".

For at afmelde dig abonnementet leder du først efter ’afmeld’-knappen. Det kræver dog, at du skal igennem et menusystem, der er overraskende lidt intuitivt. Afmelding finder du til sidst under punktet ’andet’, som ligger under punktet ’personlig profil’. Når du har trykket på knappen, løber du spidsrod mellem grønne knapper, der siger ’jeg fortryder afmelding’, før du til sidst finder ud af, at du skal skrive til en særlig mailadresse for at opsige abonnementet. Men i mellemtiden er der bøvl med ungerne. Klap! Den bærbare smækkes i, og du beslutter dig for at gøre det senere.

Når du 12 måneder efter spørger dig selv, hvorfor du har abonneret på et blad, som du ikke læser, så er det dig selv, du slår oven i hovedet. Valget var som sagt frit. Spørgsmålet er dog, om valgsituationen gradvist er blevet så besværlig, at vi i bedste fald kan tale om et semifrit valg.

Hvis denne oplevelse er genkendelig, så er det, fordi private firmaer for længst har lært at bruge nudging – også før begrebet nudging blev opfundet. I dette tilfælde er det nemt at blive kunde, men der tilføjes en stor portion friktion, når du vil ud igen. Det er en praksis, der i øvrigt ligger inden for den oprindelige definition af nudging. Der opstilles ikke økonomiske incitamenter, forbud eller regler, der forhindrer dig i at vælge frit. Forhindringerne er tid og overskud i det kritiske øjeblik, hvor du beslutter dig for at afmelde abonnementet.

Det paradoksale er, at jo mere effektivt et nudge er, jo mindre kan vi reelt tale om et frit valg. Som Riccardo Rebonato, en af de mere markante kritikere af nudging, pointerer, så forsvinder den reelle frihed til at vælge, når effekten af et nudge nærmer sig de 100 procent. 

Når myndigheder nudger

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvor langt vi vil tillade offentlige myndigheder at gå ned ad denne vej. Skal offentlige myndigheder puffe lige så aggressivt som Facebook, Google eller det der blad, du tilmeldte dig for en gratis måned? Eller sætter vi her en grænse for, hvor meget vi kan tillade, at et frit valg mellem A og B kompromitteres?

I en tid, hvor adfærdsdesign breder sig i den offentlige sektor, kan det være sundt at skele til det morads, vi til daglig udsættes for i det digitale univers.

Når vi bruger Facebook, har vi formel frihed til at vælge en række privatlivsindstillinger for, hvad vi ønsker at dele. Men det kræver tid og kræfter at sætte sig ind i det – og langt de fleste af os æder blot standardindstillingerne og håber på det bedste.

Det samme gælder, når vi accepterer de tyve siders tætskrevne juridiske betingelser ved oprettelse. Vi scroller ned til bunden og trykker "Jeg accepterer". Isoleret set kunne det sikkert være overkommeligt for os at forholde os til kravene og standardindstillingerne hos en enkelt aktør i det digitale univers. Men den reelle mulighed for at træffe et oplyst og frit valg elimineres i praksis, når vi nudges fra mange sider på en gang.

Dette er udfordring nummer 1. Vi må gøre os klart, at et frit valg ikke er en entydig størrelse. Det er ikke nødvendigvis nok, at valget formelt er frit. Det skal også i rimelig grad være omkostningsfrit at vælge både A og B.

Alt dette er måske knap så vigtigt, hvis blot endemålet med nudging er indiskutabelt godt for individet og for samfundet.

Når Richard Thaler, der sammen med Cass Sunstein har skrevet bogen ’Nudge’, underskriver sine bøger personligt, så tilføjer han efter sigende “Nudge for good!”. Dermed anerkender han, at nudging som instrument kan bruges til gode og til mindre gode formål. Men hvordan ved vi så, om et nudge er for det gode, og hvornår er vi røget over på “the dark side”? Er der nogen særlige endemål, der så at sige helliger midlet?

Borgeren som Homer Simpson 

Man kan argumentere for, at mennesker ofte handler i modstrid med egne interesser, og at det derfor er legitimt at nudge dem på rette kurs. Adfærdsdesign tager netop udgangspunkt i, at vi som mennesker handler mindre rationelt, end vi går rundt og tror. I hvert fald mindre rationelt end antaget i klassisk økonomisk teori. Vi er langtfra den nyttemaksimerende homo economicus, der altid træffer optimale beslutninger på egne vegne.

Vi er nærmere tegneseriefiguren Homer Simpson, der handler, før han tænker. Homer er i adfærdslitteraturen blevet et billede på den del af os, der står i modsætning til den hyperrationelle agent. Når Homer tænker på øl, så bevæger hans krop sig automatisk over på Moe’s bar. Og sådan er det i vid udstrækning med os som mennesker. Vi træffer valg, og vi handler ofte automatisk, ubevidst og ikke så gennemtænkt, som vi måske bilder os ind.

Er man fast seer af The Simpsons, så ved man dog, at Homer på trods af sine fejl og mangler har en forudsigelig adfærd. Han er forudsigeligt irrationel. Og det er her, adfærdsdesign kommer ind i billedet. Vores irrationelle handlinger følger bestemte mønstre, og derfor kan de systematisk ændres i en ny retning. Vi kan udnytte og rette op på vores såkaldte kognitive bias og dermed skabe adfærdsforandringer. 

Med afsæt i menneskets Homer-natur er det nærliggende, at målet med nudging bliver at rette op på vores fejl og mangler. Det interessante ved Thaler og Sunstein er, at de afviser, at vi er den rationelle agent homo economicus, men resultatet bliver i vid udstrækning, at vi burde være det. Målet bliver langt hen ad vejen at modarbejde vores kognitive bias og rette op på vores irrationelle og spontane jeg, der handler, før vi tænker. Vores indre Homer-hjerne bliver fjenden, der skal elimineres.

Det rationelle valg er ikke altid det, vi ønsker

Problemet er bare, at den rationelle homo economicus er en dårlig målestok for, hvad vi bør gøre – altså hvad der er ønskværdige mål for de adfærdsforandringer, vi forsøger at nudge os til. Og ser vi på nudging i praksis, så er det ikke nødvendigvis det rationelle valg, som er slutmålet. 

Når man med et default nudge ønsker at øge antallet af organdonorer, så handler det netop om at udnytte et ikkerationelt aspekt ved os alle: Den inerti, der gør, at vi ender på valget, hvor vi ikke behøver gøre noget. Interventionen har et højere mål om at få flere organdonorer og i sidste ende redde liv – ikke at få os til at handle på en bestemt rationel måde.

Man kan argumentere for, at uanset hvad, så bliver folk nudget i en eller anden retning. Maden er placeret på en bestemt måde i kantinen, uanset hvad vi gør, så det nytter ikke noget bare at lukke øjnene for, hvordan folk påvirkes af det. Ifølge Thaler og Sunstein er anti-nudge-positionen derfor en dødssejler a literal non-starter”. Fordi folks adfærd påvirkes, om vi vil det eller ej. Det nytter med andre ord ikke noget bare at overlade det til tilfældigheder.

Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen har dog gjort rede for, at dette ikke fritager os fra ansvar. Når først vi har en intention om at påvirke folks adfærd, så følger også et ansvar. Ellers ender vi ud i absurde positioner som: “Fordi alle menneske skal dø en dag, så er det retfærdiggjort at tage en anden persons liv.”

Ledere og politikere skal være bevidst om deres ansvar 

I bogen ’Nudge’ giver Thaler og Sunstein ikke et særligt klart svar på, hvad der i sidste ende skal være målet med nudging. Grundlæggende argumenterer de for, at vi med nudging skal forbedre folks liv – ud fra det, som folk selv ville vurdere som en forbedring af deres liv. 

Dermed bliver målestokken for nudging de valg, som mennesker ville vælge under ideelle oplyste omstændigheder. Men som kritikere har påpeget, så er det en cirkulær argumentation: Vi skal nudge folk til at træffe de valg, som de ville træffe, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. Hvorfor skal vi det? Fordi det var det, de ville vælge, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. 

Dette er udfordring nummer 2: Hvis man har en intention om at påvirke folks adfærd, så må man som valgarkitekt begrunde, på hvilket etisk eller demokratisk grundlag det sker. Hvis der skal spises mindre kage i kantinen, så er det ikke nok bare at antage, at det er, hvad folk ønsker i virkeligheden. Der skal noget mere til. For eksempel at medarbejderne selv utvetydigt har meldt ud, at de ønsker at spise sundere og er indforståede med, at en valgarkitekt forsøger at påvirke dem i deres hverdag. Eller at ledelsen og politikerne har været eksplicitte om dette mål, og transparente omkring, at de vil forsøge at påvirke folks vaner til daglig.

Netop transparensen er ret afgørende, da nudging ellers kan have en demokratisk slagside. En basal mekanisme i demokratiet er som bekendt, at vi som borgere har mulighed for at reagere, når der træffes beslutninger, der påvirker os. De traditionelle hårde instrumenter som forbud og regler har i det mindste den fordel, at de er synlige for os, i og med at vi bliver straffet, hvis vi ikke overholder dem.

Hvis vi er uenige i disse regler eller forbud, har vi derfor muligheden for at reagere via demokratiske kanaler ved at ytre vores uenighed eller stemme på andre politikere. Denne feedbackmekanisme kan imidlertid let blive sat ud af kraft, når det gælder nudging.

I ’nudgeokratiet’ er afsenderens intentioner ikke så tydelige, da påvirkningen sker gennem subtile ændringer i vores omgivelser. Nudging kan derfor i praksis være en demokratisk svækkelse, hvis ikke påvirkningen er transparent og med en klar afsender.

Vi skal derfor have klare begrundelser for de mål, vi forsøger at opnå med nudging, og vi skal have transparens omkring, hvordan målene søges opnået. Her kan vi ikke blot stille os tilfredse med overskrifter som nudging for good, eller med blot at henvise til, at det er, hvad borgerne i virkeligheden ønsker.

I så fald ender valgarkitekten eller arkitekten bag valgarkitekten med at ophæve sig selv til en autoritet, der ved, hvad andre mennesker i virkeligheden ønsker.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene Næste artikel Stram op – på dyrkningen af de danske værdier Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.