Nudging er ikke en gratis omgang

KOMMENTAR: Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Siden Richard Thaler og Cass Sunstein udgav bogen ’Nudge’ for lidt over ti år siden, er det gået stærkt. Disciplinen adfærdsdesign har vundet indpas i både den offentlige og den private sektor. En lang række kommunikationsbureauer og konsulentvirksomheder står i dag klar til at hjælpe. Der tilbydes kurser i adfærdsdesign, der skrives bøger, og der ydes rådgivning i, hvordan borgerne kan puffes i retning af en mere hensigtsmæssig adfærd.

Et forførende element ved adfærdsdesign er, at vi ofte med simple midler kan opnå store forandringer. Det kan for eksempel være:

  • At redesigne buffeten i kantinen, så placeringen af maden får folk til at spise sundere
  • At bruge sociale normer til at få flere til at betale deres skat, for eksempel ved at tilføje sætningen “de fleste af dine naboer har allerede betalt”
  • At øge andelen af organdonorer ved, at man som borger skal fravælge frem for at tilvælge at være organdonor, en såkaldt opt-out-politik frem for en opt-in-politik.

I forhold til det sidste eksempel har en række eksperimenter vist, at det har afgørende betydning, om vi tilvælger eller fravælger organdonation. Tyskland har for eksempel en opt-in-politik, hvor man aktivt skal tilvælge at være organdonor. Det gør 12 procent af borgerne. I Østrig har de en opt-out-politik, hvor man aktivt skal fravælge organdonation. Her er 99,9 procent organdonorer. 

Det fascinerende ved adfærdsdesign er således, at små kommunikative tricks eller ændringer i konteksten kan føre til markante adfærdsforandringer. Det forførende for en virksomhedsleder eller en kommunalchef er, at vi med en lille indsats kan opnå markante effekter. Og vi kan endda gøre det uden forbud eller regler. Borgere og forbrugere bliver gelinde guidet (bevidst eller ubevidst) i den ønskede retning. Ophavsmændene til nudging-begrebet kaldte dette for ”libertansk paternalisme”, fordi valget træffes frit af brugeren selv, men vi påvirker adfærden i den retning, vi ønsker.

Det er ikke mærkeligt, at konceptet er blevet populært, når det således tilfredsstiller et krav om individuel frihed og samtidig et ønske om regulering. Frihed og regulering i samme pakke! 

Det semifrie valg

Dette semifrie valg er dog ikke uden problemer. Ser vi på private virksomheder, så er der en tendens til, at de puf, vi udsættes for, er ret så aggressive. 

Måske kender du det. Du forsøger at afmelde dig abonnementet på det der blad, som du tilmeldte dig med "en måned gratis og fri afmelding når som helst".

For at afmelde dig abonnementet leder du først efter ’afmeld’-knappen. Det kræver dog, at du skal igennem et menusystem, der er overraskende lidt intuitivt. Afmelding finder du til sidst under punktet ’andet’, som ligger under punktet ’personlig profil’. Når du har trykket på knappen, løber du spidsrod mellem grønne knapper, der siger ’jeg fortryder afmelding’, før du til sidst finder ud af, at du skal skrive til en særlig mailadresse for at opsige abonnementet. Men i mellemtiden er der bøvl med ungerne. Klap! Den bærbare smækkes i, og du beslutter dig for at gøre det senere.

Når du 12 måneder efter spørger dig selv, hvorfor du har abonneret på et blad, som du ikke læser, så er det dig selv, du slår oven i hovedet. Valget var som sagt frit. Spørgsmålet er dog, om valgsituationen gradvist er blevet så besværlig, at vi i bedste fald kan tale om et semifrit valg.

Hvis denne oplevelse er genkendelig, så er det, fordi private firmaer for længst har lært at bruge nudging – også før begrebet nudging blev opfundet. I dette tilfælde er det nemt at blive kunde, men der tilføjes en stor portion friktion, når du vil ud igen. Det er en praksis, der i øvrigt ligger inden for den oprindelige definition af nudging. Der opstilles ikke økonomiske incitamenter, forbud eller regler, der forhindrer dig i at vælge frit. Forhindringerne er tid og overskud i det kritiske øjeblik, hvor du beslutter dig for at afmelde abonnementet.

Det paradoksale er, at jo mere effektivt et nudge er, jo mindre kan vi reelt tale om et frit valg. Som Riccardo Rebonato, en af de mere markante kritikere af nudging, pointerer, så forsvinder den reelle frihed til at vælge, når effekten af et nudge nærmer sig de 100 procent. 

Når myndigheder nudger

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvor langt vi vil tillade offentlige myndigheder at gå ned ad denne vej. Skal offentlige myndigheder puffe lige så aggressivt som Facebook, Google eller det der blad, du tilmeldte dig for en gratis måned? Eller sætter vi her en grænse for, hvor meget vi kan tillade, at et frit valg mellem A og B kompromitteres?

I en tid, hvor adfærdsdesign breder sig i den offentlige sektor, kan det være sundt at skele til det morads, vi til daglig udsættes for i det digitale univers.

Når vi bruger Facebook, har vi formel frihed til at vælge en række privatlivsindstillinger for, hvad vi ønsker at dele. Men det kræver tid og kræfter at sætte sig ind i det – og langt de fleste af os æder blot standardindstillingerne og håber på det bedste.

Det samme gælder, når vi accepterer de tyve siders tætskrevne juridiske betingelser ved oprettelse. Vi scroller ned til bunden og trykker "Jeg accepterer". Isoleret set kunne det sikkert være overkommeligt for os at forholde os til kravene og standardindstillingerne hos en enkelt aktør i det digitale univers. Men den reelle mulighed for at træffe et oplyst og frit valg elimineres i praksis, når vi nudges fra mange sider på en gang.

Dette er udfordring nummer 1. Vi må gøre os klart, at et frit valg ikke er en entydig størrelse. Det er ikke nødvendigvis nok, at valget formelt er frit. Det skal også i rimelig grad være omkostningsfrit at vælge både A og B.

Alt dette er måske knap så vigtigt, hvis blot endemålet med nudging er indiskutabelt godt for individet og for samfundet.

Når Richard Thaler, der sammen med Cass Sunstein har skrevet bogen ’Nudge’, underskriver sine bøger personligt, så tilføjer han efter sigende “Nudge for good!”. Dermed anerkender han, at nudging som instrument kan bruges til gode og til mindre gode formål. Men hvordan ved vi så, om et nudge er for det gode, og hvornår er vi røget over på “the dark side”? Er der nogen særlige endemål, der så at sige helliger midlet?

Borgeren som Homer Simpson 

Man kan argumentere for, at mennesker ofte handler i modstrid med egne interesser, og at det derfor er legitimt at nudge dem på rette kurs. Adfærdsdesign tager netop udgangspunkt i, at vi som mennesker handler mindre rationelt, end vi går rundt og tror. I hvert fald mindre rationelt end antaget i klassisk økonomisk teori. Vi er langtfra den nyttemaksimerende homo economicus, der altid træffer optimale beslutninger på egne vegne.

Vi er nærmere tegneseriefiguren Homer Simpson, der handler, før han tænker. Homer er i adfærdslitteraturen blevet et billede på den del af os, der står i modsætning til den hyperrationelle agent. Når Homer tænker på øl, så bevæger hans krop sig automatisk over på Moe’s bar. Og sådan er det i vid udstrækning med os som mennesker. Vi træffer valg, og vi handler ofte automatisk, ubevidst og ikke så gennemtænkt, som vi måske bilder os ind.

Er man fast seer af The Simpsons, så ved man dog, at Homer på trods af sine fejl og mangler har en forudsigelig adfærd. Han er forudsigeligt irrationel. Og det er her, adfærdsdesign kommer ind i billedet. Vores irrationelle handlinger følger bestemte mønstre, og derfor kan de systematisk ændres i en ny retning. Vi kan udnytte og rette op på vores såkaldte kognitive bias og dermed skabe adfærdsforandringer. 

Med afsæt i menneskets Homer-natur er det nærliggende, at målet med nudging bliver at rette op på vores fejl og mangler. Det interessante ved Thaler og Sunstein er, at de afviser, at vi er den rationelle agent homo economicus, men resultatet bliver i vid udstrækning, at vi burde være det. Målet bliver langt hen ad vejen at modarbejde vores kognitive bias og rette op på vores irrationelle og spontane jeg, der handler, før vi tænker. Vores indre Homer-hjerne bliver fjenden, der skal elimineres.

Det rationelle valg er ikke altid det, vi ønsker

Problemet er bare, at den rationelle homo economicus er en dårlig målestok for, hvad vi bør gøre – altså hvad der er ønskværdige mål for de adfærdsforandringer, vi forsøger at nudge os til. Og ser vi på nudging i praksis, så er det ikke nødvendigvis det rationelle valg, som er slutmålet. 

Når man med et default nudge ønsker at øge antallet af organdonorer, så handler det netop om at udnytte et ikkerationelt aspekt ved os alle: Den inerti, der gør, at vi ender på valget, hvor vi ikke behøver gøre noget. Interventionen har et højere mål om at få flere organdonorer og i sidste ende redde liv – ikke at få os til at handle på en bestemt rationel måde.

Man kan argumentere for, at uanset hvad, så bliver folk nudget i en eller anden retning. Maden er placeret på en bestemt måde i kantinen, uanset hvad vi gør, så det nytter ikke noget bare at lukke øjnene for, hvordan folk påvirkes af det. Ifølge Thaler og Sunstein er anti-nudge-positionen derfor en dødssejler a literal non-starter”. Fordi folks adfærd påvirkes, om vi vil det eller ej. Det nytter med andre ord ikke noget bare at overlade det til tilfældigheder.

Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen har dog gjort rede for, at dette ikke fritager os fra ansvar. Når først vi har en intention om at påvirke folks adfærd, så følger også et ansvar. Ellers ender vi ud i absurde positioner som: “Fordi alle menneske skal dø en dag, så er det retfærdiggjort at tage en anden persons liv.”

Ledere og politikere skal være bevidst om deres ansvar 

I bogen ’Nudge’ giver Thaler og Sunstein ikke et særligt klart svar på, hvad der i sidste ende skal være målet med nudging. Grundlæggende argumenterer de for, at vi med nudging skal forbedre folks liv – ud fra det, som folk selv ville vurdere som en forbedring af deres liv. 

Dermed bliver målestokken for nudging de valg, som mennesker ville vælge under ideelle oplyste omstændigheder. Men som kritikere har påpeget, så er det en cirkulær argumentation: Vi skal nudge folk til at træffe de valg, som de ville træffe, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. Hvorfor skal vi det? Fordi det var det, de ville vælge, hvis de havde fuld opmærksomhed, fuld information, ubegrænsede kognitive evner og total selvkontrol. 

Dette er udfordring nummer 2: Hvis man har en intention om at påvirke folks adfærd, så må man som valgarkitekt begrunde, på hvilket etisk eller demokratisk grundlag det sker. Hvis der skal spises mindre kage i kantinen, så er det ikke nok bare at antage, at det er, hvad folk ønsker i virkeligheden. Der skal noget mere til. For eksempel at medarbejderne selv utvetydigt har meldt ud, at de ønsker at spise sundere og er indforståede med, at en valgarkitekt forsøger at påvirke dem i deres hverdag. Eller at ledelsen og politikerne har været eksplicitte om dette mål, og transparente omkring, at de vil forsøge at påvirke folks vaner til daglig.

Netop transparensen er ret afgørende, da nudging ellers kan have en demokratisk slagside. En basal mekanisme i demokratiet er som bekendt, at vi som borgere har mulighed for at reagere, når der træffes beslutninger, der påvirker os. De traditionelle hårde instrumenter som forbud og regler har i det mindste den fordel, at de er synlige for os, i og med at vi bliver straffet, hvis vi ikke overholder dem.

Hvis vi er uenige i disse regler eller forbud, har vi derfor muligheden for at reagere via demokratiske kanaler ved at ytre vores uenighed eller stemme på andre politikere. Denne feedbackmekanisme kan imidlertid let blive sat ud af kraft, når det gælder nudging.

I ’nudgeokratiet’ er afsenderens intentioner ikke så tydelige, da påvirkningen sker gennem subtile ændringer i vores omgivelser. Nudging kan derfor i praksis være en demokratisk svækkelse, hvis ikke påvirkningen er transparent og med en klar afsender.

Vi skal derfor have klare begrundelser for de mål, vi forsøger at opnå med nudging, og vi skal have transparens omkring, hvordan målene søges opnået. Her kan vi ikke blot stille os tilfredse med overskrifter som nudging for good, eller med blot at henvise til, at det er, hvad borgerne i virkeligheden ønsker.

I så fald ender valgarkitekten eller arkitekten bag valgarkitekten med at ophæve sig selv til en autoritet, der ved, hvad andre mennesker i virkeligheden ønsker.

Forrige artikel 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene 1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene Næste artikel Stram op – på dyrkningen af de danske værdier Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

KOMMENTAR: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.