Nul-affald-strategi kan udløse milliardgevinster

Nul-affald-strategier er en rigtig god forretning, lyder budskabet i en ny rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation. Den anslår, at fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare op til 706 milliarder dollar årligt ved at erstatte nye materialer i produktionen med genanvendte materialer fra restprodukter og affald. Samtidig rummer udviklingen et stort potentiale for at skabe nye job og give virksomheder en konkurrencefordel i form af nye innovative produkter. Herhjemme har Arla og Carlsberg iværksat en række initiativer for at reducere affald og genanvende det spild og ressourceforbrug, der ikke kan undgås i produktionen.

800 kilo føde- og drikkevarer, 120 kilo emballage og 20 kilo nye sko og tøj. Så meget forbruger en gennemsnitsforbruger i den vestlige verden hvert år. Langt størstedelen af de såkaldte fast-moving-consumer-goods ender på lossepladsen eller forbrændingen, kort tid efter at de er revet ned fra butikshylderne.

Men selv om det store og hurtige forbrug umiddelbart ligner en god forretning for virksomhederne, går de i dag glip af enorme økonomiske gevinster, fordi de tillader, at værdifulde ressourcer kasseres og går tabt.

Det er budskabet i en ny rapport fra Ellen MacArthur Foundation, der betragtes som verdens førende tænketank på området for cirkulær økonomi. Tænketanken udgav sidste år rapporten ”Towards The Circular Economy”, der for alvor satte den form for økonomi på den globale business-dagsorden.

Den nye rapport stiller skarpt på fødevare-, tekstil- og emballageindustrien og anslår, at virksomheder inden for disse industrier kan spare op imod 706 milliarder dollar om året ved at erstatte de nye materialer, der normalt indgår i produktionen, med materialer, der er genanvendt fra f.eks. restprodukter eller affald. Besparelsen svarer til, at udgifterne til nye materialer beskæres med omkring 20 pct.

Til regnestykket skal lægges ekstra gevinster i form af reducerede miljøpåvirkninger, nye arbejdspladser og udviklingen af nye teknologier og arbejdsprocesser, der bidrager til at styrke virksomhedernes innovationsevne:

”Rapporten beskriver den enorme værdi, der går tabt, fordi vi smider værdifulde ressourcer væk, men også de enorme muligheder, der ligger i en bedre ressourcestyring. I en verden, hvor råvarepriserne galoperer derudad, står det klart, at den traditionelle ”hent, producér og kassér-tankegang” ikke længere er økonomisk bæredygtig,” siger Jocelyn Blériot, redaktør for Ellen MacArthur Foundation og bidragyder til rapporten, hvis analyser bygger på udregninger fra den anerkendte rådgivningsvirksomhed McKinsey.

Blandt de industrier, som rapporten ser nærmere på, rummer fødevareindustrien det største potentiale. En stor del af de restmaterialer, der i dag er tilovers i produktionen, kan nemlig gøre stor gavn ved at blive omdannet til enten biogas, kunstgødning eller nye ingredienser. Se figur 1.

Cirkulær produktion" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3d87f-is_fig2_en_god_forretni.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/304a1-is_fig2_en_god_forretni.png | Forstør   Luk

Beregninger viser, at hvert ton madaffald, der genanvendes, udløser en fortjeneste på 172 dollar i form af nye indtægter, feed-in-tariffer og, mest af alt, sparede affaldsomkostninger.

Kilde: Ellen MacArthur Foundation. [/graph]

Tekstilindustrien er en anden industri, som rummer et stort potentiale i forhold til den cirkulære økonomi. Hvert år sendes der omkring 91 milliarder stykker nyt tøj ud i butikkerne, men på europæisk plan er det kun 25 pct., der bliver indsamlet og genbrugt. Beregninger viser, at ét ton indsamlet og sorteret beklædning kan generere en indtægt på op imod 2.000 dollar. Der kan især tjenes gode penge ved at gensælge det brugte tøj som second-hand, mens ødelagte tekstiler kan strimles og bruges til fyld i bl.a. møbler.

Også når det gælder emballage, er der penge at spare ved at bruge genanvendelige materialer, som er lettere at kildesortere, og emballage, der er biologisk nedbrydelig og kan komposteres, hvis det oprindelige produkt er for ødelagt til genbrug. I USA er prisen for at sende et ton affald på lossepladsen vokset fra 40 til 102 dollar på blot fem år. Tendensen er den samme andre steder, og dermed er omkostninger til affaldshåndtering efterhånden blevet en post, der vejer tungt i regnskabet:

”De stigende udgifter til affaldshåndtering og presset på ressourcerne tvinger virksomhederne til at træde ind i en ny tidsalder, hvor affald ikke længere indgår som en rød post i regnskabet, men som en potentiel ny kilde til vækst og indtægter. Det handler om at komme derhen, hvor affald bliver til en ressource,” siger Jocelyn Blériot.

På vej mod nul affald

Budskabet fra den engelske tænketank er godt i gang med at blive virkelighed i den vestlige verden. For nylig kunne den globale fødevaregigant Unilever annoncere, at det var lykkedes at indfri målsætningen om, at over halvdelen af selskabets fabrikker ikke måtte sende noget affald på lossepladsen eller forbrændingen i 2012. Siden selskabet som et af de første annoncerede sin nul-affald-strategi, er den årlige omsætning vokset fra 40 til 51 milliarder euro.

Herhjemme har dele af erhvervslivet også taget de første skridt ind i ressourceøkonomien og iværksat initiativer til at reducere deres forbrug af centrale ressourcer såsom rent vand og energi. Flere danske virksomheder arbejder nu med tiltag, der ikke kun har til formål at spare på anvendelsen af ressourcer og nedbringe omfanget af spild, men også at sørge for, at de materialer, der tidligere gik til spilde, får ”et nyt liv”.

Det gælder f.eks. mejerigiganten Arla, der har iværksat en ambitiøs plan om at gøre virksomheden affaldsfri i 2020. Blandt initiativerne er etableringen af biogasanlæg, der skal omdanne rest- og spildprodukter fra produktionen, f.eks. valle og slam, til ny energi.

I Danmark gør en stor del af de organiske spildprodukter fra fødevareindustrien allerede gavn som dyrefoder eller gylle på markerne. Men ifølge beregninger fra Ellen MacArthur Foundation er der gode penge at tjene ved at tage et par hop opad i værdikæden og bruge mikrobiologiske processer til at omdanne restprodukter til energi og gødning. Ud over at tjene penge på energiproduktionen medfører det også store besparelser i forhold til affaldshåndtering, hvilket tilsammen udløser en profit på 172 dollar for hvert ton organisk fødevareaffald, der ikke ryger på lossepladsen eller forbrændingen. Se figur 2.

[graph title="En god forretning" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Ellen MacArthur Foundation. 

Arlas kommende biogasanlæg er under planlægning i Videbæk i Vestjylland, hvor det opføres som nabo til en anden af virksomhedens store satsninger, anlægget Danmark Protein, der siden 2011 har forædlet spildproduktet valle til nye produkter som mælkeproteiner og laktose. Det er sket med så stor succes, at produktionen netop er udvidet for 430 millioner kr., hvilket har skabt 20 nye arbejdspladser. Den historie er et godt eksempel på, hvordan implementeringen af cirkulære forretningsmodeller kan føre til udvikling af nye innovative produkter og flere arbejdspladser.

Blandt de andre initiativer i Arlas nul-affald-strategi er en indsats for at udskifte al emballage med genanvendeligt materiale og designe indpakningen, så Arlas målsætning om at reducere madspildet hos forbrugerne med op til 50 pct. kan blive indfriet.

For en global virksomhed som Arla, der har produktionsfaciliteter spredt ud på fem kontinenter, er målet om at blive en affaldsfri virksomhed meget ambitiøst. Hvorvidt det lykkes, afhænger ikke kun af virksomhedens eget initiativ, men også af de nationale regelsæt og systemer, der i høj grad sætter rammerne for, hvorvidt f.eks. kasseret emballage kan blive genanvendt. Mens f.eks. Sverige har sat kildesorteringen hos forbrugerne i system, er de danske kommuner først så småt ved at tage hul på denne opgave.

Alligevel er der god grund til at have høje ambitioner på området, mener Jan Johannesen, der er direktør for bæredygtighed hos Arla:

”Vi ved, at afgifter og priser på ressourcer kun går én vej, og det er opad. Derfor handler det om at komme ud over stepperne og imødekomme de krav, som vi ved, at forbrugerne, samfundet og vores samarbejdspartnere kommer til at stille før eller siden,” siger han og peger på, at virksomhedens store kunder, som f.eks. supermarkedskæderne Walmart og Tesco, der allerede selv er nået langt med deres planer om at omstille sig til cirkulær økonomi, forventer, at deres samarbejdspartnere bevæger sig i samme retning.

Op i værdikæden

Også en anden af dansk fødevareindustris giganter, Carlsberg, arbejder i stigende grad på at behandle affald som en ressource.

Carlsberg har ikke en decideret nul-afffald-strategi, men har gennem flere år arbejdet intensivt for at reducere sit vand- og energiforbrug og er i dag førende på området inden for den globale bryggeriindustri. Siden 2011 har selskabets bryggerier anvendt en ny slags malt kaldet null-LOX-malt, der kræver mindre energi at køle ned under opbevaring. Samme år startede et pilotprojekt, der skal eksperimentere med at indsamle den biogas, der opstår fra biprodukter fra bryggeprocessen, og omdanne den til energi. I forvejen bliver en stor del af restproduktet fra virksomhedens produktion, den såkaldte mask, brugt som foder til dyr.

Senest har virksomheden underskrevet en partnerskabsaftale med organisationen EPEA og vugge-til-vugge-begrebets grundlægger, Michael Braungart, der skal hjælpe med at gøre de mange ton emballage, som Carlsberg hvert år sender ud til butikker, restaurationer og forbrugere, mere miljøvenlig og lettere at genanvende.

”De kommende år kommer vi til at arbejde meget med at sikre, at det materiale, der indgår i vores emballage og flasker, ikke mister værdi, når det bliver genanvendt. Det handler blandt andet om, at bruge højkvalitetsmaterialer og sørge for, at det indsamlede affald holdes adskilt og rent, så det kan komme tilbage i kredsløbet,” siger Simon Hoffmeyer Boas, der er CSR-manager hos Carlsberg.

Han peger på, at der er store potentialer i at genanvende brugt emballage og flasker på en måde, der skaber øget værdi for virksomheder, i fagsprog også kaldet ’up-cyckling’. Et efterhånden klassisk eksempel på denne udvikling finder man hos tæppeproducenten Desso, der har udviklet en produktion, hvor brugte tæpper omdannes til nye – i stedet for at blive brugt til produkter, der ligger længere nede i værdikæden, eller til forbrænding.

En styrket indsats for at forbedre indsamlingen, sorteringen og genanvendelsen af bl.a. emballage kommer ikke kun de involverede selskaber til gavn. En undersøgelse fra Management Agency viser, at behovet for at indsamle og sortere affald har skabt 28.000 nye job over de sidste 20 år alene i Frankrig. Mens Sita Group vurderer, at genanvendelsesindustrien indtil videre står bag skabelsen af intet mindre end 500.000 job på europæisk basis.

Potentialet for nye arbejdspladser vokser, i takt med at stadig flere virksomheder omstiller sig til cirkulære forretningsmodeller. Det samme gælder underskoven af de nye sektorer og virksomheder, der skal hjælpe med at gøre affald til værdifulde biprodukter, som f.eks. de britiske selskaber Brocklesby og ReFood, der har specialiseret sig i at indsamle fødevareaffald og gammel fritureolie fra restaurationsbranchen og omdanne det til biobrændstof.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, udgør knapheden på energi, råstoffer og vand en af de mest presserende megakriser, som verdens regeringer og virksomheder skal forholde sig til. Derfor er der selvsagt også bud efter løsninger, der kan bidrage til at mindske det globale ressourceregnskab og virksomhedernes og landenes afhængighed af de globale råstofnationer.

Men der er tale om en stor omstilling, der i høj grad kræver involvering fra politisk side. Vælger Arla eksempelvis at gå all in på biogasområdet, er selskabet afhængig af at kunne sælge de mængder, som det kræver at skabe profitabel produktion. Det samme gælder de mindre selskaber, der skal leve af at omdanne industriens affald til værdifulde produkter. For at skabe en god forretning er der brug for adgang til den rette infrastruktur og mulighed for at skalere produktionen op.

Af samme grund anbefaler Jocelyn Blériot fra Ellen MacArthur Foundation bl.a., at de europæiske lande går sammen og etablerer industrielle klynger, hvor virksomheder har adgang til både den nødvendige infrastruktur og viden:

”Mens vi ser, at mange virksomheder virkelig rykker, står regeringer og lande nu over for en stor opgave i forhold til at finde ud af, hvordan de kan støtte omlægningen fra en lineær til en cirkulær økonomi. Emnet ligger allerede højt på den europæiske dagsorden, men der er brug for konkrete initiativer fra både national og europæisk side, hvis virksomhederne skal kunne indfri deres ambitiøse mål,” siger Jocelyn Blériot.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu