Talentudvikling
Virksomheder forsømmer egne talenter
Alle medarbejdere har uudnyttede ressourcer
De fleste virksomheder er slet ikke klar over, hvor mange talenter deres medarbejdere råder over. De går i stedet efter at tiltrække dygtige folk udefra. Det kan blive dyrt for dem i den skærpede kamp om de bedste hjerner, hævder en ny bog, “Talent er Trumf”. Der er behov for at opgive stillingsbetegnelser og fastlåste karriereveje til fordel for en løbende udvikling af alle medarbejdere. Ifølge professor i Human Resource Management Henrik Holt Larsen fokuserer virksomhederne for ensidigt på karriere, der fører til lederstillinger. Tøjkoncernen Bestseller har forstået budskabet: “Vores forretning er lige så meget udvikling af nye talenter, som det er produktion og salg af tøj, ” siger adm. direktør Anders Povlsen.