Ny byggeplads for det bæredygtige samfund

Om få måneder kan du flytte ind i fremtiden. Du kan bo i et samfund, der vil leve op til alle målsætninger om at skabe en fuldt bæredygtig fremtid.
Du kan bo i et hjem, der producerer mere energi, end det bruger, har et uovertruffent indeklima, og som nyder godt af de informations- og komfortmuligheder et intelligent, grønt elsystem giver. Og du kan færdes i en by, der er blevet gennemrenoveret efter de seneste bæredygtighedsforskrifter og moderniseret med ny teknologi og et grønt transportsystem, der gør det enkelt, hurtigt og forureningsfrit at komme rundt.
Det er ikke et uopnåeligt Utopia. Det er Sustainia. En nyskabt virtuel men fuldt realiserbar model af, hvordan verden kan se ud i 2020, hvis man gør brug af de mest bæredygtige teknologier og løsninger, der allerede findes i dag.
Sustainia er en ny, global kommunikations- og innovationsplatform, der har til formål at ændre den internationale debat om – og borgernes engagement i – bæredygtig udvikling. Platformen består af flere forskellige initiativer:
Guide to Sustainia En bog, som på udførlig vis beskriver den samlede vision for Sustainia, og efter hvilke principper et fuldt ud bæredygtigt samfund kan bygges med allerede kendt teknologi i 2020. Bogen opdateres hvert år med den nyeste viden og de seneste eksempler på best practise-løsninger. Herunder:
Sustainia100/500 En liste over 100 helt konkrete løsninger, initiativer og teknologier, som er særligt perspektivrige. Listen offentliggøres første gang på Rio+20-konferencen til juni og visionen er, at den senere skal udvides til en Sustainia500-liste.
Sustainia Award Blandt kandidaterne på listen hædres hvert år en ekstraordinært bemærkelsesværdig løsning med en pris, som overrækkes af Sustainias prominente Award Committe (se boks om partnere). Det sker på:
Global Sustainability Forum Et årligt topmøde, der samler Sustainias udvidede kreds af partnere og interessenter. Mødet holdes for første gang i København, efteråret 2012.
Sustainia Virtuel Construction Site En interaktiv, virtuel model, der visualiserer, hvordan bæredygtige løsninger kan spille sammen i et bymiljø. Miljøet er ved at blive bygget op sten for sten online og vil blive åbnet for offentligheden i løbet af efteråret.
Sustainia Communication Desuden bruges flere forskellige elektroniske platforme til at involvere evt. kommende partnere og øvrige interessenter i Sustainia. Herunder hjemmesiden www.sustainia.me, tv-kanalen “Sustainia TV” og diverse sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn.
Læs mere om Sustainia på www.sustainia.me.
Sustainia er bygget op i et virtuelt univers som en global platform for udvikling og visualisering af bæredygtige løsninger. Det er en del af en større kommunikationsplatform med samme navn, som Mandag Morgen har udviklet i samarbejde med en række globale virksomheder og internationale frontløbere i diskussionen om, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid. Se boks om Sustainia.
Målet er at bruge det virtuelle univers til at vende op og ned på den måde, det internationale samfund hidtil har kommunikeret om miljø- og klimaudfordringer. De der har ideerne, teknologierne og løsningerne, kan i Sustainia mødes om at skabe en model af det samfund, vi kan bygge, hvis vi investerer i de kommercielle, grønne løsninger, der allerede eksisterer. Vel at mærke en model, der bygger på konkrete, eksisterende teknologier og gennemtestede scenarier. Og den inviterer alle med en internetforbindelse til at besøge eller endog, virtuelt, flytte ind i Sustainia, når version 1 af samfundet er klar online til efteråret. Se boks med tidslinje for aktiviteter.
Initiativet blev offentliggjort på et pressemøde om klima og økonomi i Geneve i sidste uge, hvor en række internationale klimaeksperter diskuterede udfordringerne i at bevæge vores samfund i en mere bæredygtig retning.
De har det til fælles, at de ikke tror på, at klodens problemer kan løses af regeringer alene. Som formanden for Sustainias Award Committee, fhv. guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger, siger: “Alle store forandringer i verden, fra borgerrettigheder i Sydafrika til det arabiske forår, er skabt fra græsrødderne og op. Det samme vil vi gøre her. Udfordringen er for stor og tiden for knap til at FN og regeringslederne kan løse den alene.”
Mandag Morgen har etableret et selvstændigt selskab, Sustainia, til at udvikle og koordinere samarbejdet mellem de mange globale interessenter. Men et hovedfokus er også at brede visionen bag Sustiania ud.
“Det helt afgørende succeskriterium er, at Sustainia formår at engagere befolkningen,” siger Laura Storm, direktør for det nye selskab: “Vi kan ikke tillade, at dette bliver endnu en lukket kreds for eliten. Det rykker intet. Befolkningen er en overset katalysator for forandring, når vi taler om transformationen til en mere bæredygtig verden.”
Sustainia-universet er gennem de seneste to år udviklet af Mandag Morgen og en hastigt voksende international partnergruppe.
Founding partners
- Mandag Morgen (grundlægger)
- DONG Energy
- DNV
- Realdania
- Novo Nordisk
Internationale nøglepartnere
- Regions20 – Globalt netværk af regionale ledere om udvikling af bæredygtige samfundsløsninger.
- UN Global Compact – Verdens største netværk for bæredygtig virksomhedsdrift, som i øjeblikket favner 7.000 af verdens største globale koncerner.
Internationale videnpartnere og bidragsydere til Sustainia-visionen
- Cisco
- General Electric
- IKEA
- Microsoft
- Philips Lighting
- Knoll
- InterfaceFLOR
- Rambøll
- SAS
- Tetra Pak
- VELUX
- Vestas
- UBS Investment Bank
- Bjarke Ingels Group.
Sustainia Award Committee
- Arnold Schwarzenegger, stifter af og formand for R20, tidligere guvernør i Californien (formand)
- Connie Hedegaard, EU-Kommissær for Klima
- Gro Harlem Brundtland, tidligere statsminister i Norge og tidligere generaldirektør for WHO
- Dr. Rajendra Pachauri, formand for FNs Klimapanel
Arnold Schwarzenegger driver i dag det globale netværk Regions of Climate Action, R20, som netop fokuserer på at engagere regioner, byer og borgere i at skabe bæredygtige samfundsløsninger. “Vi håber alle på en international klimaaftale. Men vi venter ikke på den kommer. I stedet arbejder vi på at skabe kritisk masse omkring de forandringer, vi allerede i dag kan skabe nedefra. Og i den mission er Sustainia et afgørende værktøj,” siger Arnold Schwarzenegger.
Ud over Schwarzenegger indgår flere øvrige prominente personer, med stor indflydelse på den globale bæredygtighedsdebat, i Sustainias styregruppe. Det drejer sig bl.a. om formanden for FNs klimapanel, Dr. Rajendra Pachauri, EUs klimakommissær Connie Hedegaard og Norges tidligere statsminister, Gro Harlem Brundtland. Sidstnævnte stod i spidsen for den kommission, der udviklede den definition på bæredygtig udvikling, som FN arbejder efter i dag. Det skete i rapporten Vores Fælles Fremtid fra 1987, ofte kaldet Brundtland-rapporten.
I øvrigt indgår en lang række globale virksomheder og organisationer, der målrettet går efter at vise bæredygtigt lederskab, som partnere i projektet. Herunder FNs netværk for bæredygtig virksomhedsdrift, UN Global Compact.
Fra farligt til fantastisk
En af de vigtigste missioner for det nye globale partnerskab om at gøre Sustainia til en ledende platform for kommunikation om en bæredygtig fremtid, er at gøre op med det skræmmebillede, der hidtil har præget store dele af den globale debat om klimaforandringer og bæredygtighedsudfordringer. “Det er vigtigt, vi erkender, at smeltende poler ikke er nok til at få mennesker til at ændre deres liv,” siger Connie Hedegaard: “Der er behov for klart og tydeligt at kommunikere om den fremtid, vi gerne vil have, så folk kan se, det ikke kun handler om at undgå naturkatastrofer. Der har Sustainia sin styrke ved at kunne vise konkrete løsninger, der er intelligente, sjove, sunde og farverige.”
Som grundprincip vil partnerne bag Sustainia med andre ord motivere til forandring gennem et positivt fokus på de muligheder, der er forbundet med at leve bæredygtigt, frem for på de trusler, der er forbundet med ikke at gøre det.
Overordnet skal bæredygtige løsninger leve op til følgende kriterier for at kvalificere sig til en plads i Sustainia-universet. De skal være:
Færdigudviklede Sustainia er ikke et Utopia. Løsningerne skal være færdigudviklede koncepter, der bygger på tilgængelig teknologi.
Skalerbare. Bæredygtighedsudfordringer er sjældent begrænset til enkelte virksomheder eller miljøer. Løsningerne skal derfor være let skalerbare og kunne duplikeres til andre virksomheder, organisationer, bymiljøer etc.
Dokumenterede. Sustainia skal vise best practise-eksempler på bæredygtighed. Derfor skal løsninger kunne dokumentere konkret nuværende eller potentiel effekt på bæredygtigheden.
Forbedre livskvalitet. Det er afgørende for løsningernes gennemslagskraft og dermed potentialet for forandring, at de bidrager til at forbedre livskvaliteten for de, der skal bruge dem. Det skal derfor synliggøres, hvorfor løsningen gør livet “sjovere” at leve, end det er i dag.
Ud over disse overordnede og helt generelle kriterier vil løsningerne inden for de enkelte kategorier: byer, hjem, transport og energisystemer, blive vurderet efter, i hvor høj grad de lever op til en række sektorspecifikke kriterier. For “byløsninger” gælder det eksempelvis, i hvor høj grad de inddrager og er transparente over for borgerne.
Devisen er, at frygt og begrænsninger ikke motiverer til forandringer. Hvis Martin Luther King eksempelvis havde indledt sin berømte tale med ordene: “Jeg har et mareridt”, havde den næppe ikke haft samme afgørende betydning for det sorte Amerikas kamp for borgerrettigheder.
Arnold Schwarzenegger vil derfor heller ikke tale om stigende verdenshave, smeltende isbjerge og galopperende CO2-udslip, når han advokerer for Sustainia og bæredygtighed. “Det er ikke på den måde, vi får gehør hos klimaskeptikere og de mange borgere i udviklingslandene, der i de kommende år langt om længe bliver løftet ud af fattigdom og endelig har råd til deres første bil,” siger han.
Ifølge Schwarzenegger er en af de afgørende barrierer for at få skabt opbakning om bæredygtige løsninger, at politikere, videnskabsfolk og erhvervsledere har været for dårlige til at kommunikere dem. “Hvis ikke man sætter spotlight på de fordele, der er ved at vælge bæredygtigheden til i form af f.eks. sundhed, enkelhed og at det faktisk er sexet, kan man have det bedste produkt i verden, men ingen vil købe det,” siger han.
Blandt Sustainias kernemedlemmer er disse kommunikationsprincipper allerede ved at fæstne sig. Ikke mindst hos de store skandinaviske selskaber Realdania, Det Norske Veritas (DNV) og DONG, der er blandt medstifterne af Sustainia.
“Vi har længe talt om klima og miljø i et politisk og teknisk sprog. For at skabe forandring er der brug for ord, billeder og fortællinger om den grønne fremtid, som appellerer til vores nysgerrighed og engagement,” siger adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov.
DNV planlægger, at gøre Sustainia til den overordnede kommunikationsplatform for både intern kommunikation og i promovering af bæredygtige løsninger over for kunderne. “I DNV tror vi på, at det kræver en indsats fra selskaber som vores at realisere visionen om en bæredygtig fremtid. Men det kræver, at vi bliver bedre til at kommunikere og visualisere løsninger,” siger direktør for bæredygtighed og innovation, Björn Haugland.
Energiselskabet DONG har tilsvarende overvejelser. “Vi har hidtil haft en meget teknisk og ingeniørmæssig tilgang til kommunikation,” siger topchef for DONG, Anders Eldrup: “Vi overvejer nu, hvordan vi kan bruge Sustainia som fælles ramme til at præsentere nye initiativer, så vi kan komme mere i øjenhøjde med vores kunder.”
Next stop Rio
FN’s bæredygtighedskonference “Rio+20” i Rio de Janeiro i Brasilien til juni bliver det næste store skridt for Sustainia-platformen. Konferencen markerer 20-året for FN-topmødet om miljø og udvikling i Rio i 1992, hvor verdens ledere for første gang formelt gav hinanden håndslag på at arbejde for et bæredygtigt verdenssamfund. Men den markerer også, at der på de 20 år er sket forbløffende lidt i forhold til at realisere den målsætning.
“Det er i den grad skuffende at bevidne, hvor langsommeligt det går med at indfri de globale bæredygtighedsmål. Produktionssamfundet fungerer fortsat efter fortidens mønster,” siger topchef for UN Global Compact, Georg Kell.
“Du kan godt finde ud af at flyve, ikke?”
Filminstruktør og direktør for Milton Media, Bente Milton, leviterer pludselig foran øjnene på mig og forsvinder kortvarigt ud af mit synsfelt. Eller det vil sige hendes digitale alter ego – eller såkaldte avatar, som hun har døbt “MissMilton Sicling” – gør.
“Tjoe?” Jeg kigger på skærmen, finder et ikon, der ligner en flyvende tændstikmand, klikker, og “wupti”, min egen avatar “Sustainia” letter og er ved at torpedere MissMilton, der svæver over mit hoved. Vi griner. Det er faktisk allerede sjovt det her. Og det er ikke uvæsentligt, for det er en af de vigtigste motorer for at få folk til at udforske og engagere sig i den virtuelle udgave af Sustainia.
Vi befinder os på en ø i det virtuelle onlineunivers, hvor Milton Media har opbygget kulisserne til en kort trailer om Sustainia, som viser grundkonceptet for den kommende interaktive virtuelle model af Sustainia. “De ting du ser her er noget, vi opførte lidt interimistisk i forbindelse med traileren. Men vi bygger videre herfra, inspireret af al den viden vi kan samle sammen,” siger MissMilton, mens vi svæver ind over grønne hustage, træer og vindmøller.
MissMilton er godt flyvende, mens jeg lidt mindre elegant bumber ind i tagudhæng og snurrende møllevinger. Hun har også udforsket universet intenst. Bl.a. har hun instrueret spillefilmen “Mig og min Avatar”, der forgår halvt i den virtuelle verden, halvt i den virkelige verden. Og hun kender derfor alt til de muligheder, det virtuelle univers byder på. Det er derfor, hun er sat i spidsen for at opbygge en realistisk og interaktiv model af Sustainia efter de forskrifter som “Guide to Sustainia” og Sustainia100 giver.
“Meningen er, at man ikke kun skal gå rundt at kigge. Man skal kunne bruge tingene, tage toget, flytte ind i bygningerne, udforske energiinstallationerne, deltage i møder, studere… you name it, der er ingen begrænsninger her,” siger MissMilton, mens hun lægger an til landing på en indbydende grøn tagterasse, hvor der er stillet nogle havemøbler frem. Hun går hen til rækværket. Jeg fumler efter landingsknappen og følger efter. Denne gang lidt mere sikker på fødderne, selvom jeg i min iver er tæt på at puffe MissMilton ud over rækværket.
“Som du ser, er det fortsat en byggeplads,” siger hun og ser frem for sig. Her står kraner, halvfærdige bygninger, en holdende sporvogn på nogle spor, der endnu ikke fører nogle steder hen. “Vi er i færd med at bygge tingene op sten for sten i samarbejde med de virksomheder og organisationer, som rent faktisk producerer de her ting i det virkelige liv. Det helt essentielle er i den sammenhæng, at få installeret tingene, så de fungerer,” forklarer Bente Milton gennem sin Avatar, der livagtigt gestikulerer med hænderne og bevæger læberne, mens hun taler.
Trods kraner og byggeaktivitet, ser her indbydende ud. Men jeg synes nu, der mangler lidt liv. De brede gader og stort anlagte cykelstier er tomme. Det samme er lejlighederne og de cafe’er, der er begyndt at skyde op hist og pist.
“Det skal nok komme,” lover MissMilton og peger ud i horisonten, hvor konturerne til et stort byggekompleks tegner sig: “Derude er vi ved at opføre Sustainia University. Og det skal nok skabe liv.”
Vi letter fra tagterassen og flyver ud mod bygningerne. Jo nærmere vi kommer, jo nemmere er det at se, at her er tale om et seriøst stort bygningskompleks. Vi lander foran en stor bygning. “Vi har et tæt samarbejde med bl.a. Stanford University. De kan levere en masse spændende input – højt kvalificerede lærere, men ikke mindst også studerende.”
Bagtanken ved det er, at de studerende vil være hurtige til at tilpasse sig til det virtuelle miljø – samt ikke mindst til at tilpasse det virtuelle miljø til dem og deres behov. “Meningen er, at vi i første omgang vil skabe dette community som en campus, hvor man kan flytte ind og bo, studere, udveksle ideer og ret og slet bare socialisere,” forklarer MissMilton.
Han kalder det i dag en illusion at tro, at FN med en simpel topdown-tilgang kan forandre verden, som det var tilgange, da man i 1992 afholdt det første Rio-topmøde. Og han understreger, at UN Global Compact “til fulde støtter Sustainia som en ny kommunikationsplatform for bæredygtighed.” “Den passer perfekt med det budskab, FN ønsker at viderebringe på Rio+20-konferencen,” siger han.
Georg Kell ser Sustainia som et vigtigt redskab til at samle og involvere nøgleinteressenter i at sætte farten op på den bæredygtige udvikling, og erklærer, at initiativet vil få en “prominent platform i Rio”.
I den sammenhæng vil Sustainia indgå som et vigtigt værktøj i UN Global Compacts arbejde med at forpligte det globale forretningsmiljø til at investere i bæredygtighed. “I dag investerer mindre end 10 procent af verdens 80.000 største globale selskaber seriøst i bæredygtighed. Den andel skal langt højere op for at nå et kritisk vendepunkt i den globale bæredygtighedsagenda,” siger Georg Kell: “Ved hjælp af Sustainia og Rio+20 håber vi at kunne øge andelen til 25 procent inden for en kort årrække.”
På Rio+20 vil partnerne bag Sustainia-platformen samtidig præsentere en liste over de 100 konkrete løsninger, initiativer og teknologier, som bedst kan bidrage til at forme boliger, byer, transport- og energisystemer efter Sustainia-skabelonen. Den såkaldte “Sustainia100”-liste vil over de kommende måneder blive identificeret og udvalgt af et globalt ekspertpanel.
Til efteråret vil Sustainia afholde konferencen Global Sustainability Forum, hvor partnerne blandt andet vil præsentere andenudgaven af den såkaldte “Guide to Sustainia”. Guiden er en bog, som på udførlig vis beskriver den samlede vision for Sustainia, og efter hvilke principper et fuldt ud bæredygtigt samfund kan bygges med allerede kendt teknologi i 2020. Det er med andre ord et blueprint for udviklingen af den interaktive, virtuelle model af Sustainia, som åbner for offentligheden senere på året. Førsteudgaven kan hentes gratis på sustainia.me. I andenudgaven vil endnu flere aspekter af dagliglivet være inddraget, og dermed åbner den for, at nye brancher, f.eks. modeindustrien, kan bidrage til opbygningen af Sustainia.
Grøn Nobelpris
Det er som udgangspunkt Sustainia100-løsningerne, man vil kunne få et indtryk af i Sustainias virtuelle univers. Men ligesom i den virkelige verden, er det et univers, der ændrer sig hele tiden, og som løbende udbygges efter den nyeste viden og med de bedste løsninger, der både kan sikre den miljømæssige bæredygtighed og øge borgernes livskvalitet.
Derfor er det ambitionen at Sustainia100-listen senere skal udvides til en Sustainia500-liste – en bæredygtighedens Fortune500-liste – der hvert år revideres, så den altid afspejler de bedste løsninger og initiativer. Desuden vil ekspertgruppen nominere de bedste af de bedste løsninger til en særlig “Sustainia Award”, som uddeles på et årligt tilbagevendende topmøde, hvor Sustainias Award Committee udpeger den endelige vinder blandt de nominerede.
Første gang det sker, bliver på “Global Sustainability Forum” i København til efteråret. Tanken er, at den årlige pris skal gøres lige så eftertragtet for virksomheder og entreprenører, som Nobelprisen er for videnskabsfolk, og på den måde i sig selv være en driver for at få flere til at tilslutte sig Sustainia-bevægelsen.
Arnold Schwarzenegger er ikke i tvivl om, at potentialet er der. “Der findes tusindvis af priser, men få har så stor betydning som Sustainia Award,” siger han. Han agter i øvrigt at investere det samme ukuelige gå-på-mod i at skabe en ny grøn revolution, som han tidligere har investeret i at gøre fitness til en livsstil for millioner af mennesker. “Jeg var med til at starte et korstog for at gøre bodybuilding og fitness til en verdensomspændende trend. Det samme har jeg sat mig for at gøre for bæredygtighed,” siger Arnold Schwarzenegger og afslører, at slaglinjerne fra actionfilm-branchen, trods hans mangeårige politiske karriere, hænger ved: “Et kan jeg med sikkerhed sige: I’ll be back”.
En ikke så fjern fremtid
Illustrationen stammer fra publikationen Guide to Sustiania og viser et udsnit af de teknologier, der tilsammen kan gøre bylivet langt mere bæredygtigt. Et princip for Sustainia er, at alle teknologier, der vises frem, skal være parat til brug i stor skala, og at de har en dokumenteret gavnlig effekt på folks livskvalitet. Derfor er Sustainia ikke en fjern drøm, men et reelt bud på, hvordan vi kan leve om ikke så mange år, hvis vi vil.
Kilde: Guide To Sustainia.





