Tilpasning
Ny downsizingkultur breder sig i erhvervslivet
Finanssektoren har lært af gamle fejltagelser
Da medicinalvirksomheden GEA forleden meddelte sine medarbejdere, at den vil sløjfe mere end 40 stillinger, skete det med et usædvanligt langt varsel til medarbejderne. GEA lukker nemlig først produktionen i Danmark om halvandet år. Tilfældet er symptomatisk for den måde, virksomhederne downsizer nu om dage. “Det er vigtigt for mig, at vi kan sende nogle repræsentanter ud, der kan tale positivt om vores arbejdsplads, ” siger administrerende direktør Karsten H. Skafte til Ugebrevet. Overalt i erhvervslivet er fremgangsmåden i dag helt anderledes end ved de bastante downsizinger i 90’erne. I pengeinstitutterne har man lært af fejlene, og næste downsizingbølge vil blive mere intelligent og velovervejet.