Ny holmgang om amerikansk sundhedsreform
Siden demokraterne midt i januar tabte sit superflertal i Senatet, har der været meget stille om præsident Barack Obamas største indenrigspolitiske satsning: Sundhedsreformen. Om den er afgået ved døden eller rører på sig endnu, får vi et fingerpeg om i denne uge. På torsdag afholdes der en tv-transmitteret konference, hvor demokrater og republikanere skal diskutere reformen. Inden da vil Det Hvide Hus offentliggøre sit udspil på baggrund af de to forskellige lovforslag, der allerede er blevet vedtaget i henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet.
Ifølge den oprindelige køreplan skulle Kongressens to kamre have samordnet de to forslag, hvorefter de skulle være sendt til ny afstemning begge steder. Men det demokratiske nederlag ved suppleringsvalget i Massachusetts har sat den plan på standby. På grund af de særlige stemmeregler har de nu 41 republikanske senatorer mulighed for at trække behandlingen ud i det uendelige.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




