Vil man være en vinderbank, som hurtigt vokser sig meget større på en helt ny forretningsmodel? Eller vil man sygne hen og lade nye aktører på finansområdet overtage forretningsgrundlag, kundekontakt og indtægtsstrømme? Så meget er der potentielt på spil for landets banker med implementeringen af en ny lovpakke, der allerede ved årsskiftet skal implementeres i dansk lovgivning for at kunne træde i kraft i 2018.

Det handler om EU-direktivet PSD2, som kan vende op og ned på mange af de strukturer, vi kender i finansverdenen. F.eks. har Finanstilsynets direktør Jesper Berg nævnt det som en potentiel trussel mod bankerne, men man kan også se det som en mulighed for at trække kunderne tættere på.

Kort fortalt handler det om, at nye aktører med kundernes samtykke får adgang til kundernes bankkonti og kontooplysninger, hvilket kan åbne for en ny myriade af nye forretningsmodeller og apps. Det betyder billigere betalinger på tværs, og den eksisterende betalingsinfrastruktur, som Nets og kortudbyderne har stået for, kan i nogen grad blive overflødig.

Samtidig vil der fremkomme nye aktører som f.eks. danske Spiir, som har specialiseret sig i at holde styr på forbrug, penge og budgetter for dig. De får nemlig også adgang til bankernes kontooplysninger, hvis kunderne accepterer det.

Selvsamme aktører kan eksempelvis blive opkøbt af mastodonter som Apple, Google og Facebook, hvis de globale spillere ikke selv vælger at udvikle disse services. Det kan fjerne en del af bankernes indtjening fra salg.

”Der er rigtig mange trusler mod bankerne. Men det her fjerner ikke bankens funktion, så du skal stadig have en forholdsvis tung og dyr infrastruktur som bank. Men nu kan du kile nogle led ind mellem banken og kunden, så det ikke længere er banken, som er den finansielle sektors udstillingsvindue. Dermed kan nye aktører komme ind at sælge realkreditlån, forsikringer eller andre ydelser. Et område, som bankerne hidtil har været gode til at tjene penge på,” lyder det fra en af de aktører, som følger udviklingen på området tæt, Robert Bo Jensen, directør med fokus på bank og forsikring hos KPMG. Han ser klart en risiko for, at visse banker kan få det rigtig svært i den nye verden.

”Det gælder de filialbaserede gammeldags banker. Der er jo flere, der har gjort den tætte kontakt til lokalsamfundet til en kompetence. Det kan man måske også godt overleve på. Men så skal man indstille sig på at have en meget speciel og aldrende målgruppe. Det bliver mere og mere unaturligt for de yngre kunder at have en personlig kontakt til banken.”

Mindre banker i fokus

Ifølge Robert Bo Jensen gælder det især de mindre banker. I Danmark har denne sektor været præget af et massivt mandefald siden finanskrisen. Men vi har fortsat flere mindre banker end landene omkring os. Det er blandt andet muligt, fordi vi har bankcentralerne som BEC, SDC og Bankdata, som har gjort det muligt for de mindre banker at have it-løsninger, som kan konkurrere med Danske Banks og Nordeas.

”Vinderbankerne er dem, der kan tilpasse sig med en skarp profil, bygge nye økosystemer for kunderne eller blive en del af infrastrukturen.”

Partner Anders Duedahl-Olesen fra Ernst & Young er ekspert i den nyskabende finansielle udvikling. Også han mener, at der er risiko for, at visse banker ender i en taberrolle, hvis de ikke passer på:

”Spørgsmålet er, om der opstår nye aktører, som er så dygtige, at det ikke længere er banken, der har kunderelationen. Som bank skal du sove med støvlerne på. Ellers kommer der én om natten og løber med kunderelationen. Vi så med MobilePay, hvor meget det betyder, at være first mover.”

Også Finanstilsynet, der skal være med til at implementere EU-direktivet i dansk lovgivning, forudser en intensiveret kamp om bankkunderne

”Det er stadig kun bankerne, der kan modtage indskud og yde lån. Så det her vedrører betalingsdelen, men det kan give anledning til en kamp om dem, der har kundeinterfacet til kunderne. Der kan opstå nye aktører, som kan lægge sig oven på bankernes infrastruktur og afkoble banken fra kunderelationen,” forklarer Tobias Thygesen, vicekontorchef i Finanstilsynet.

Han vil ikke vurdere, om den nye lovgivning er en egentlig trussel mod bankerne, selv om der potentielt kan ske store ting hurtigt, fordi de nye aktører med store kundebaser kan udnytte deres kundeplatform, og teknologi hurtigt kan flytte markedet.

”Bankerne har været gode til at levere produkter, som kunderne har været glade for. Der er også nogle, der mener, at direktivet giver de største fordele for bankerne, fordi de allerede har kundemassen.”

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, holder man nøje øje med udviklingen af lovpakken, som skal i høring i begyndelsen af det nye år. Og juridisk konsulent Louise Fjord ser et marked i hastig forandring.

”Vi kan jo se mange steder, at der opstår nye udbydere, som ikke oprindelig er banker. Det gælder ikke blot nye fintechaktører, men også Google, Apple og Facebook, som bevæger sig ind på betalingsmarkedet. Nu handler det i høj grad om brugernes interface.”

Alligevel ses den nye udvikling ikke som en trussel mod bankernes grundlæggende forretningsmodel, for bankerne er allerede repræsenteret med kundekontakten:

”Vi ser det ikke som trusler, men som en udvikling af et marked, der lever af gode og kundevenlige produkter. Nye spillere er med til at skabe en efterspørgsel, og de er med til at holde os på tæerne og få os til at yde det optimale,” forklarer Louise Fjord.