Kommunernes Landsforening og seks kommuner har udviklet en ny model for vidensregnskaber. Nu skal det være slut med kun at aflægge regnskab for, hvor gode kommunerne er til at bruge skatteborgernes penge. Ifølge KL er 98 pct. af kommunernes arbejde nemlig vidensarbejde, som ikke kan beskrives i kroner og øre. Derfor opfordrer organisationen nu medlemmerne til at udarbejde specielle vidensregnskaber.