Så skal de til det igen. Universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner over hele landet må atter åbne deres budgetter, da de ikke får så mange penge, som de oprindeligt havde regnet med.

De må midt i et budgetår aflevere millioner af kroner tilbage til statskassen. Samlet set skal der skæres næsten 450 millioner kr.

Alene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område løber beskæringen op i 100 millioner kr. Det kommer bl.a. til at ramme landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvis tilskud bliver reduceret med 0,3-0,4 pct.

Det nye krav kommer oven i de store besparelser, som uddannelsesinstitutionerne allerede har gennemført i år, og som har betydet fyringer af flere hundrede ansatte, nedlæggelse af uddannelser og træk på egenkapitalen. Alene Københavns Universitet har været nødt til at nedlægge over 500 stillinger som konsekvens af regeringens besparelser på uddannelsesområdet.

Erhvervsskolerne har også skåret deres budgetter til i forvejen. Og nu bliver deres samlede tilskud for i år reduceret med yderligere knap 30 millioner kr. Det kan betyde fyringer, vurderer direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

”Hver gang man trækker en million kroner fra en erhvervsskole, skal vi fyre to personer. Der er ikke noget fedt at trække på længere. Så hvis man nu vil trække 30 millioner fra erhvervsskolerne, så kan du gange det med to. Det er antallet af personer, som skal fyres. Så skal vi have 60 færre ansatte,” siger Lars Kunov.

Svært at finde en grimasse

Årsagen til den nye beskæring ligger i Finansministeriet. Ministeriet vurderer, at de statslige bevillinger har vist sig at være for høje, da pris- og lønudviklingen ikke er steget så meget som forudset i finansloven for i år. Skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner har derfor ikke så høje udgifter som forventet, da finansloven for 2016 blev udarbejdet. Og derfor har finansminister Claus Hjort Frederiksen nu dikteret en såkaldt dispositionsbegrænsning på statens budget for 2016.

”Der gennemføres en dispositionsbegrænsning i form af en reduktion af bevillinger,” hedder det i et nyt cirkulære fra ministeriet.

Oversat til mere forståeligt dansk betyder det, at tilskuddene til f.eks. uddannelsesinstitutionerne reduceres med 0,3-0,4 pct. Det præcise beløb vil blive meldt ud senere på måneden til de enkelte institutioner, og derfor vil de ikke have så mange penge til rådighed i år, som de havde regnet med. Finansministeriet understreger dog, at de lavere tilskud, som skolerne vil modtage i år, stadig vil dække den forventede udvikling i lønninger og priser i 2016.

Finansministeriet har indtil nu gået stille med dørene om den nye plan. Ministeriet lagde det nye cirkulære på Retsinformation torsdag den 9. juni og har bedt de enkelte fagministerier om at udmønte de nye beskæringer. Ministerierne er derfor gået i gang med at varsle institutionerne om, at en del af deres tilskud i år bliver holdt tilbage. Lederne fra de centrale organisationer på uddannelsesområderne har været til møder i ministerierne for at blive orienteret om planen.

Og det er store beløb, som er i spil. Forsvaret skal f.eks. finde 84 millioner kr. Justitsministeriet skal skaffe 36 millioner kr. Men den absolutte topscorer er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det holder 109 millioner kr. tilbage i statskassen allerede i år. Heraf tegner skolernes tilskud sig alene for 84 millioner kr. Se figur 1.

Det kommer til at berøre f.eks. gymnasier, erhvervsskoler og privatskoler. Gymnasier og HF skal skære over 20 millioner kr., mens tilskuddet til friskoler og private grundskoler bliver reduceret med omkring 15 millioner kr. i år.

”Det er svært at finde en grimasse, der kan passe,” siger formanden for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr, og tilføjer: ”Det er tredje gang inden for fire år, at vi er udsat for disse dispositionsbegrænsninger. De kommer som en tyv om natten. Vores skoler tror, de kan lægge budget ud fra de tilskud, de får, men nu er de nødt til at gå ind og kigge på deres budgetter igen.”

Besparelsen kan betyde, at skolerne nu er tvunget til at sætte flere børn i klassen eller skrue op for forældrebetalingen.

Corydon gjorde det også

Det er da heller ikke første gang, at Finansministeriet kommer med disse reguleringer midt i et budgetår. Den tidligere regering med Bjarne Corydon (S) som finansminister gjorde det samme og holdt endda endnu flere penge tilbage, end Claus Hjort Frederiksen nu agter at gøre.

Da Bjarne Corydon tilbage i maj sidste år varslede en tilsvarende dispositionsbegrænsning som følge af nye skøn for pris- og lønudviklingen, var der samlet set tale om en begrænsning på over 1,2 milliarder kr. – eller næsten tre gange så stort et beløb som nu. Alene på Undervisningsministeriets område løb det dengang op i 315 millioner kr. – hvoraf 283 millioner kr. blev fundet ved reduktion af institutionernes taxametertilskud for 2015.

Tidligere har hovedreglen ellers været, at den slags ændringer af løn- og prisudviklinger blev indregnet i det efterfølgende finansår, så institutionerne ikke var nødt til at åbne deres budgetter midt på året. Men det er nu ændret med budgetloven. Som direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov udtrykker det:

”Det er fair nok, at vi får en regulering, når løn- og prisudviklingen udvikler sig anderledes end forudsagt. Problemet er, at ministeriet er meget hurtig til at reagere, når det går til deres side og de skal have penge – mens der går et pænt stykke tid, når det er den anden vej rundt. Vores skoler er meget pressede i forvejen, og flere og flere kører med underskud. Nu skal de til at lave budgetterne om, og det kommer til at betyde konkrete nedskæringer i år.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken finansminister Claus Hjort Frederiksen eller undervisningsminister Ellen Trane Nørby.