Ny topchef i Landbrug & Fødevarer: "Landbruget har servepligten i klimadebatten"

Anne Arhnung, Landbrug & Fødevarers nye topchef, er stærkt optaget af at melde landbruget offensivt ind i debatten om bæredygtighed og grøn omstilling. ”Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Det skal vi være stolte over, og det skal vi tjene penge på,” siger Arhnung, der erkender, at erhvervet til tider har reageret uhensigtsmæssigt på krav fra resten af samfundet.

Anne
Lawaetz Arhnung er adm.
direktør for Landbrug & Fødevarer.
Anne Lawaetz Arhnung er adm. direktør for Landbrug & Fødevarer.Foto: Arthur Cammelbeeck
Claus Kragh

MM Special: Klimapilen peger på landbruget

  • Dansk landbrug er blandt verdens mest klima-effektive, men CO2-reduktionerne er gået i stå.
  • De fleste partier melder nu klart ud, at landbruget ikke i længden kan friholdes for klimabyrden.
  • Grønne aktivister og landbrugets top er for første gang i mange år gået i konstruktiv dialog.
  • Kvælstofudledningen er et nøglemål. Det hjælper nemlig både på vandmiljøet og drivhusgasserne.
  • Det er især den enorme produktion af dyr, der gør landbruget til en stor klimasynder.
  • Et forslag er, at staten køber en del af jorden og kræver grøn omstilling til gengæld.

Danmark har brug for et grønt Kanslergadeforlig

Klimafreden er snart forbi for danske landmænd

Milliardgælden vil transformere dansk landbrug

Ny topchef i Landbrug & Fødevarer: "Landbruget har servepligten i klimadebatten"

Tænketanken Frej bygger bro mellem landmænd og miljøforkæmpere

Naturens forkæmper: "Vi må som fællesskab tage ansvar for landbrugets grønne omstilling"

Selvom det er Anne Arhnungs erklærede ambition at være brobygger mellem det Landbrug & Fødevarer, hun for nylig er blevet topchef for, og resten af samfundet, skal man ikke tage fejl.

Den 49-årige jurist er samtidig en skarp forsvarer for den danske landbrugs- og fødevareklynges historiske bedrifter og aktuelle succeser.

"Der er nogle, der mener, at man får løst klimaudfordringen ved at skære hovedet af alle køer. Sådan ser vi ikke på det. Vi skal have kvæg i Danmark, fordi det er her, de er mest klimaeffektive," svarer Arhnung eksempelvis, når hun bliver spurgt, om hun ser Danmark som et mere vegetabilsk og mindre animalsk landbrug i fremtiden. Men det er brobygger, hun vil være, og derfor svarer hun diplomatisk videre:

"Omvendt ser jeg også den udvikling, der handler om mere plantebaseret mad. Det ser man i forhold til den yngre generation. De tager ikke udgangspunkt i kød hver dag. De spiser måske kød hver anden og tredje dag, og så spiser de planter de andre dage. Der er en verdenstrend i retning af mere plantebaseret mad. Den hilser jeg også velkommen. Jeg er sikker på, at vi i Danmark også kan udvikle og sælge højværdivarer på det vegetabilske område."

Anne Arhnung, der er vokset op på godset Fuglsang på Lolland, mener overordnet, at dansk landbrug og fødevareindustrien skal gå langt mere offensivt ind i tidens debatter om bæredygtighed og klimapolitik. Og hun erkender, at der påhviler landbruget et særligt ansvar for at overvinde den forståelseskløft, der er opstået mellem landbruget og bybefolkningerne gennem mange års miljødebat.

"Det er os, der gerne vil dyrke landet og producere fødevarer, så det er os, der har serveretten – eller servepligten om du vil. Jeg vil gerne trække os tættere sammen. Vi skal have genskabt den fælles glæde og stolthed over, hvordan vi producerer fødevarer i Danmark. Hvordan vi passer på naturen og passer på dyrene."

Landbrug & Fødevarer har som hovedorganisation for hele landbrugs- og fødevareklyngen i Danmark næsten 1.000 ansatte, hvor omkring 330 sidder på Axelborg i København, mens landbrugets videncenter Seges med hovedsæde i Aarhus har over 600 ansatte.

Arhnung kender det hele – både det politiske arbejde på Axelborg, hvor hun har været i næsten 20 år, og det faglige arbejde hos Seges, hvor hun var direktør i to år frem til sin udnævnelse som afløser for den hidtidige direktør Karen Hækkerup. Og hun ser den aktuelle klimadebat som en strategisk fordel.

"Vi har fået en ny mulig fordel for landbruget i forhold til at komme i kontakt med resten af samfundet. Vi har et stort problem, og vi skal levere et stort bidrag. Så vi er inde midt på spillepladen, hvis Danmark som nation skal opfylde de forpligtelser, som vi har internationalt," siger hun.

Har landbruget været for dårlig til at se muligheder i den her dagsorden?

"Klimadagsordenen giver i hvert fald nogle nye muligheder for at fortælle, hvordan vi producerer, og hvor vi gerne vil hen. Hvis vi kan producere mest klimavenligt og mest grønt, så har vi en fordel i forhold til resten af verden. Det gælder også teknologierne. Hvis vi kan finde ud af at samle metan op. Hvis vi kan bygge den klimavenlige stald, udvikle den genetisk rigtige ko, så har vi muligheder for at eksportere den viden. Det kan vi tjene penge på med den verdensomspændende debat, som er nu," siger Anne Arhnung.

Landmænd vil selv klare gælden

Den nye direktør i Landbrug & Fødevarer er bevidst om, at landbruget ikke kun er presset af den aktuelle klimadebat. Også landbrugets store samlede gæld på langt over 300 mia. kr. udgør en betydelig udfordring.

"Landbrugets udfordringer er jo en privatretlig ting, som skal løses i forhold til banker og realkreditinstitutioner. Helt umiddelbart er det landbrugets egen sag at få serviceret den gæld, man har optaget. Omvendt forventer vi, at der hersker ordentlige økonomiske vilkår for at drive landbrug i Danmark og for at kunne eksportere fødevarer," siger Arhnung og fortsætter.

"Det har været nogle svære år siden finanskrisen. Efter krisen tog bankerne skraldet for byggebranchen og boligejere, mens vores landmænd har fået lov til at køre videre med deres gæld. Det er en svær situation, men landbruget ville ikke stå sig godt ved at forvente, at samfundet skulle bidrage til at afvikle gælden."

Anne Arhnung anerkender, at den aktuelle konkursbølge i landbruget vil føre til, at man får en strukturudvikling med færre større og dermed dyrere bedrifter.

"Det er klart, at bedrifter bliver større, hvis man overtager naboens jord, men jeg tror ikke på et skræmmebillede om, at det skulle føre til blokvognslandbrug. Omvendt vil det give problemer i forhold til generationsskifte, at bedrifter bliver så store og kostbare," siger Arhnung og påpeger, at dette vil betyde, at der også kan blive brug for kapital fra kapitalfonde og andre investorer.

Du har ikke en baggrund fra Christiansborg ligesom dine to forgængere. Hvilken forskel gør det?

"Jeg ser mange fordele ved, at jeg kender min organisation meget godt. Jeg ved, hvad der sker i alle hjørner. Jeg har arbejdet meget med politik internt. Og så har jeg været hos Seges. Så jeg har et godt billede af, hvad det vil sige at være landmand. Jeg har insider-viden og et godt kendskab til det faglige," siger Arhnung og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at min ambition er at være brobygger. Jeg vil gerne bidrage til at skabe et andet og et nyt billede. Min dør er altid åben, og jeg holder altid øje med, hvor der er andre åbne døre. I forhold til klimadebatten vil jeg forsøge at være lidt påtrængende i forhold til at sige, hvad vi kan, og hvad vi kan bidrage med. Jeg vil gerne sparke nogle døre ind hos andre politikere og organisationer og medier."

Landbruget råbte højt

Når landbruget og fødevareindustrien har brug for at bygge broer til resten af samfundet, hænger det ifølge Anne Arhnung sammen med, at landbruget har bragt sig selv i opposition.

"Hvis vi går tilbage til miljødebatten i 1980’erne, er det rigtigt, at vi ikke anerkendte, at vi skulle gøre tingene på en anden måde. Vi var stærkt i opposition, og man kan ikke påstå, at vi var særligt imødekommende over for nye tiltag. Det kan man ikke påstå. Der er ingen tvivl om, at landbruget nok dengang råbte ret højt om, at ingen skulle blande sig," siger L&F-direktøren.

Hun fortæller, at man på den 500 hektar store bedrift Fuglsang ikke udnyttede husdyrgødning.

"Mine forældre havde en stor bedrift med køer, men husdyrgødning var ikke noget, man talte med. Man købte kunstgødning. Man sagde, at der ikke var nogen sammenhæng mellem produktion og natur. Det image tror jeg, at vi lider en hel del under i dag," siger Arhnung, der kender alt til gødningsregnskaber og sprøjtejournaler, og som har en landbrugsfaglig grunduddannelse fra Falster og mange år senere kostbare lederuddannelser fra de amerikanske universiteter Harvard og Wharton.

"Der er i dag blevet større afstand mellem land og by. Der er færre mennesker, der har været på et landbrug, eller som kender mennesker, der lever af landbrug. Så forståelsen for hinanden er blevet mindre. Hvem er skyld i det? Jeg ved det ikke, men det er en samfundsudvikling, der har fundet sted."

Anne Arhnung mener selv, at hun står med en "kæmpe kommunikationsopgave". Det gælder både internt i landbruget og i forhold til resten af samfundet.

"Vi skal have en snak om, hvordan vi ser os selv. Folk skal have en god ny fast følelse af, at der ikke er modsætninger mellem landbruget og resten af samfundet. Om at vi står sammen om at bidrage til den CO2-nedbringelse, som skal til. Det er en ny mulighed for landbruget i forhold til at komme tættere på samfundet, at komme ud over en dem-og-os-tankegang."

Anne Arhnung mener også, at man i dansk landbrug har været for pæn, og at man ikke har fokuseret på at fortælle, hvad man faktisk gør for at skabe en effektiv og dermed klimavenlig produktion.

"Når hele klimadagsordenen gøres op – med de plusser og minusser, den har – så mener jeg rent faktisk, at den er en fordel for os. Det bør vi fortælle både danske og udenlandske forbrugere om, men uden at bortforklare, at vi sætter et aftryk."

Omtalte personer

Anne Lawaetz Arhnung

Fhv. adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, bestyrelsesmedlem, CIP Fonden og Danmarks Statistik mfl.
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu