Mediemanipulation
Ny undersøgelse: Stort pres på medier for positive erhvervshistorier
Medieforsker advarer mod skævvridning af den offentlige debat
TV-avisen blev spændt for Sonofons vogn
De danske medier er udsat for et voksende pres fra erhvervslivet for at viderebringe positive historier om bestemte firmaer og produkter. 9 ud af 10 journalister oplever et stigende antal henvendelser fra PR-folk, viser en ny undersøgelse blandt 500 redaktionelle medarbejdere, lavet af medieforsker Nete Nørgaard Kristensen, Københavns Universitet. På baggrund af undersøgelsen advarer hun nu mod en skævvridning af nyhedsformidlingen, hvor kun de pengestærke og professionelle kommer til orde. PR-konsulenterne henvender sig med historier, der er iscenesat ned til mindste detalje, men ofte er camoufleret reklame. “Jeg oplever flere og flere af den type historier, hvor man bagefter siger:God historie, men blev vi lige spændt for en vogn her?”siger DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen. Hun kommenterer en hidtil ukendt sag, hvor PR-bureauet GCI-Mannov fik plantet gratis reklame for Sonofon i TV-avisen. PR-bureauerne står ved deres rolle som leverandører af op mod halvdelen af alle historier på avisernes erhvervssider.