Ny vækst i vidensdeling
Den danske innovationsmaskine befinder sig i en meget kritisk fase. Den skal tilpasse sig helt nye vilkår i det globale netværks- og videnssamfund, og det vil kræve massiv udvikling af nye sociale og menneskelige kompetencer. Vidensdeling, netværkssamarbejde på tværs, et bredt globalt udsyn og dyb forståelse af de kommende globale udfordringer vil definere forskellen på vindere og tabere i de næste faser i nationernes kappestrid. Men det kniber desværre for Danmark at omstille sig til de nye krav.
På torsdag offentliggør Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA) en rapport om vækst gennem vidensdeling, der viser, at danske virksomheder er rystende dårlige til at bruge viden fra universiteterne som kilde til innovation. Siden 1998 er der sket en halvering i antallet af virksomheder, som trækker på universiteternes resultater. I øjeblikket ligger tallet kun på sølle 2 pct. Rapportens kortlægning af 1.500 forsknings- og innovationssprojekter dokumenterer, at meget få danske virksomheder deltager i dem. De regionale vækstfora er heller ikke gode til at skabe aktive partnerskaber med erhvervslivet. Virksomhederne udgør kun en fjerdedel af deltagerne i de regionale programmer.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




