Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge

Nye Borgerlige vil spare 37 milliarder kr. på udlændinge. Store dele af partiets forslag er i strid med Grundloven og konventioner, mener eksperter. Men så vil partiet tage et opgør med Grundloven, siger partistifter og formand Pernille Vermund.

Tusinder af mennesker i dette land risikerer at må gå fra hus og hjem. De skal ikke længere have mulighed for at få kontanthjælp, folkepension, SU, børnetilskud og andre offentlige ydelser, hvis det står til det nye højreorienterede parti Nye Borgerlige.

Partiets stifter, Pernille Vermund, vil spare 21 milliarder kr. om året ved at smække kassen i for offentlig forsørgelse til udenlandske statsborgere. Pengene skal bl.a. bruges til forsvaret og til at sænke prisen på øl, chokolade og biler.

Juridiske eksperter mener, at forslaget er i strid med både Grundloven og flere internationale konventioner. Men det holder ikke Pernille Vermund tilbage. Hun er parat til at sætte sig i spidsen for at få ændret Grundloven – Danmarks forfatning – som er hævet over alle andre love og den absolut sværeste lov at ændre.

”Er der en familie, som har været her i et antal år og ikke kan forsørge sig selv, får de to år til enten at skaffe sig et arbejde eller planlæge deres udrejse. Har de venner eller slægtninge, som kan hjælpe dem til at klare dagen og vejen, er de også frit stillet til det,” siger Pernille Vermund.

Svært at ændre Grundloven

Flere juridiske eksperter mener, at forslaget strider både mod de grundlovssikrede regler om, at man er berettiget til hjælp, hvis man ikke kan forsørge sig selv (§ 75), og internationale konventioner. Sandsynligheden for at få ændret Grundloven på dette punkt er stort set 0 pct. Bør vælgerne ikke vide det?

”Det er Højesteret, som vurderer det. Og hvis Højesteret vurdere, at der i Grundloven ligger en forpligtelse til at forsørge alle mennesker, som kommer ind over Danmarks grænser, så tager jeg gerne det ansvar på mig at få skærpet Grundloven. Vi kan naturligvis ikke bevare vores velfærd for vores danske medborgere, hvis Grundloven tilsiger, at vi skal hjælpe alle, som kommer ind over grænserne,” siger Pernille Vermund.

Men giver du mig ikke ret i, at sandsynligheden for at få ændret Grundloven og alt, hvad det indebærer af folkeafstemning mv. på dette punkt, er meget, meget lille?

”Her i landet er det jo ikke menneskerettighedseksperterne, der dømmer, hvor vidt en eventuel lov er grundlovsstridig eller ej. Vi har masser af vilkår, hvor danske statsborgere har andre privilegier end udlændinge i Danmark. Og Højesteret har i de 167 år, vi har haft Grundloven, kun én gang afsagt dom om, at en lov er grundlovstridig (Tvind-dommen i 1999, red.),” siger partistifteren.

Nye Borgerlige vil også spare 9 milliarder kr. på den offentlige støtte til asyl og integration af udlændinge i Danmark. Selv om udviklingsbistanden i forvejen er i frit fald, vil partiet skære yderligere godt 5 milliarder. Og dermed når den samlede besparelse op på intet mindre end 37 milliarder kr. årligt. Se figur 1.

Vil spare 36 milliarder på udlændinge

Figur 1 | Forstør   Luk

Stramninger af udlændingereglerne skal if. Nye Borgerlige finansiere billigere biler, benzin, øl og skaffe flere penge til forsvaret.

Note:Overførselsindkomsterne omfatter bl.a. dagpenge, SU, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, folkepension, boligstøtte, børnetilskud og efterløn.
Kilde: Nye Borgerlige.

I vil stoppe al asylbehandling i Danmark. Det vil ifølge juridiske eksperter være i strid med både FN’s flygtningekonvention, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Dublin-regler. Samtidig har der aldrig været så mange mennesker på flugt som i dag. Over 65 millioner mennesker er i dag på flugt. Gør det slet ikke indtryk på dig?

”Jo, det gør det. Men tingene hænger jo sammen. Når vi er nødt at ophæve internationale konventioner, er det, fordi vi ser migrantvandringer fra lande, som oplever en eksplosion i befolkningstilvæksten som i Mellemøsten og Nordafrika. De mennesker, som kommer hertil, har været i andre sikre lande, før de kommer til os. Det betyder, at Dublin-forordningen reelt er trådt ud af kraft.”

Uanset hvor mange internationale konventioner og overstatslige aftaler I vil opsige eller smide på bålet, vil der fortsat komme flygtninge her til landet. Hvad vil I gøre ved de asylsøgere, som står i lufthavnen og ikke kan sendes tilbage til deres hjemland uden at blive skudt eller komme i fængsel?

”Det er jo sådan i dag, at de lande – også inden for EU – som tolker flygtningekonventionen skrappere, end vi gør, de får stort set ikke nogen flygtninge. Særligt de østeuropæiske lande, hvor der ikke er noget økonomisk at komme efter, søger migranter ikke til,” siger Pernille Vermund.

Nye Borgerlige vil også udvise alle kriminelle udlændinge, hvis de bliver dømt for overtrædelse af straffeloven. Juridiske eksperter mener, at det forslag er i strid med både internationale konventioner og EU-regler. Men partiet vil trække Danmark ud af EU, på samme måde som Storbritannien er i gang med i disse måneder, og samtidig opsige FN’s Flygtningekonvention og Statsløsekonvention.

Pernille Vermund, skal man kunne udvises, hvis man har boet i Danmark i 10 år, tjener en million kr. om året, taler flydende dansk, har tre små børn, stjæler en oksesteg i Brugsen og bliver dømt for gentagen butikstyveri?

”Hvis man stjæler en oksesteg og dømmes for gentagen butikstyveri, så er det en udvisning. Vi skal ikke have kriminelle udlændinge i Danmark.”

Skal man kunne udvises, hvis man har boet i Danmark i 10 år, tjener en million kr. om året, har tre børn og smadrer en blomsterkumme nede på torvet fredag aften?

”Hvis man dømmes for kriminalitet, så skal man udvises. Hvis man er kommet til at køre ind i blomsterkummen og selv går op på kommunen for at betale regningen, får man ikke en dom og skal ikke udvises”.

Det store problem i dag med kriminelle udlændinge er bl.a., at hjemlandet ikke vil medvirke til hjemsendelse eller vedkommende risikerer at blive forfulgt eller tortureret. Det løser jeres forslag ikke?

”For os er sikkerheden og friheden for den danske befolkning vigtigst. De mennesker, som vurderes til ikke at være velkomne i vores land, kan rejse ud. Nægter de det, og vi ikke kan sende dem tilbage til deres hjemland, er de her på tålt ophold. Så må vi finde et sted til dem, hvor de kan være, indtil de finder et andet sted at opholde sig. De skal ikke sidde i fængsel på livstid. Men de skal afskærmes fra befolkningen.”

Piger og kvinder må heller ikke bære muslimsk tørklæde i skolen, gymnasiet og offentlige arbejdspladser, hvis det står til jer. Men jøder må gerne gå med kalot, sikher med turban og kristne med kors om halsen. Det er vel i strid med Grundlovens regler om religionsfrihed?

”Problemet er, at islam fylder alt for meget i vores samfund i dag. For at få løst det problem, skal islam ikke fylde noget. Og hvis resultatet er, at vi bliver nødt til at fjerne alle religiøse symboler, så må det være sådan.”

LÆS OGSÅ:

Nye Borgerliges politiske håndgranater

Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Forrige artikel Stor socialreform på vej mod forlis Stor socialreform på vej mod forlis Næste artikel Nye Borgerliges politiske håndgranater Nye Borgerliges politiske håndgranater

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.