Nye Borgerliges politiske håndgranater

Nye Borgerlige har et partiprogram uden nogen politisk eller praktisk realisme. Alligevel tilkendegiver et betydeligt antal veluddannede danskere, at de vil stemme på dem ved næste valg. Det politiske landskab, vi kender, er under opløsning.

Nye Borgerliges store medvind i medierne i månedsvis og nu også hos vælgerne i meningsmålingerne har allerede en markant påvirkning på de andre partier på Christiansborg. Den politiske håndgranat fra højre har skabt trykbølge fra Dansk Folkeparti til langt ind i Venstre og Socialdemokratiet. De etablerede politiske partier har med Alternativets rejse ind i Folketinget på en svulmende stor sympatibølge ved seneste valg lært, at man ikke skal ignorere partier med et ufærdigt program og en livlig fantasi.

Med stor dygtighed har Nye Borgerliges partistifter, Pernille Vermund, påkaldt sig massiv medieopmærksomhed, i forbindelse med at partiet nu har afleveret de 20.000 underskrifter, der skal til for at stille op ved næste folketingsvalg. Samtidig kan man konstatere, at partiet med dets rabiate udmeldinger i både udlændingepolitikken og europapolitikken har kastet ny benzin på den værdidebat, der i to årtier har været omdrejningspunktet i dansk indenrigspolitik.

Dansk Folkepartis opsigtsvækkende løftebrud i Europol-sagen i går er formentlig fremprovokeret af det nye pres fra det højreekstreme parti. Man må konstatere, at partiet er i fuld gang med at gennemføre sin mission: at angribe Dansk Folkeparti fra højre og derved trække Danmark i en mere islamkritisk og antieuropæisk retning. Læg dertil en skattepolitik med lettelser for over 100 milliarder kr., som kun delvis er finansieret ved højst tvivlsomme besparelser på udlændinge og ved at lægge beslag på tre fjerdedele af det økonomiske råderum frem mod 2025. Og dertil kommer så en forsvarspolitik, der vil øge forsvarsbudgettet med 11 milliarder kr. og give alle blå partier kamp om at være den største bidragsyder.

Selv om Nye Borgerlige på lange strækninger slet ikke har formuleret en politik og på andre har et program, som selv med den bedste fantasi ikke lader sig gennemføre uden en mindre massakre på den offentlige sektor og det velfærdssystem, danskerne kender og elsker, så er det først nu, at medierne begynder at kigge dem kritisk efter i kortene.

De 37 milliarder kr., som Nye Borgerlige vil spare på udlændingeområdet, skal ifølge Mandag Morgens interview med partistifteren i dette nummer bl.a. bruges til forsvaret og til at sænke prisen på øl, chokolade og biler. Med et snuptag skal Danmark melde sig ud af EU og de internationale konventioner på bl.a. flygtningeområdet for at kunne sende de flygtninge og asylsøgere hjem, som ikke kan forsørge sig selv, og så skulle det problem være løst. Men sådan er virkeligheden bare ikke, og konsekvenserne er et ubeskrevet blad hos Nye Borgerlige.

Udlændingedebatten er nu ved at dræne al sund fornuft fra den politiske diskussion i Danmark. Partierne på Christiansborg er allerede så presset af de Nye Borgerliges retorik, at vi ser en temmelig uskøn konkurrence fra S over V til DF om, hvem der vil stramme mest på udlændingeområdet. En analyse i Mandag Morgen i dag viser, at udlændingespørgsmålet er det, der tiltrækker seks ud af ti af Nye Borgerliges vælgere. De etablerede partier har et medansvar for, at udlændingespørgsmålet at blevet problem nr. 1 på den politiske lystavle hos vælgerne. Hvor ville det være befriende, hvis ledende politikere snart ville begynde at sætte flere nuancer og nye toner på den diskussion, mens tomme asylcentre og teltlejre lukkes ned af mangel på beboere, fordi flygtningetilstrømningen er aftaget.

Ugens store begivenhed i dansk politik var Dansk Folkepartis klare løftebrud i Europol-sagen i går. Det var partiformand Kristian Thulesen Dahl selv, der 2. december 2015 på TV2 lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at partiet ville stemme ja ved en folkeafstemning om Europol, hvis det efter et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet skulle vise sig umuligt at skaffe Danmark en parallelaftale om deltagelse i Europol. ”Så vil vi anbefale et ja, ” sagde Thulesen Dahl og fortsatte: ”Det har vi klart accepteret, også selvom der er det med Schengen.”

Det blev som bekendt et nej den 3. december 2015, og nu meddeler Dansk Folkeparti så, at partiets eventuelle anbefaling af et ja ved en afstemning om Europol pludselig er betinget af, at Danmark inden da har gennemført en folkeafstemning om videre deltagelse i Schengen-samarbejdet. Schengen-samarbejdet er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan drage størst mulig nytte af mulighederne i EU’s indre marked. Uden den mulighed vil Danmark blive et fattigt land. Det er ikke kun noget, Mandag Morgen mener. Det mener Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Radikale, Konservative, Liberal Alliance og regeringspartiet Venstre. Og det samme mener organisationer som 3F, LO, Dansk Metal, CO Industri, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening.

Man må formode, at det er presset fra Nye Borgerlige, der har fået DF-ledelsen til at slå bremserne i, når det gælder den tilnærmelse i EU-politikken, som skulle gøre DF regeringsdueligt. Men for statsminister Lars Løkke Rasmussen bør det nu stå klart, at Dansk Folkeparti er et parti, man ikke kan regne med, når det gælder Danmarks plads i EU. Udsigten til, at Nye Borgerlige kan stryge lige ind i Folketinget, bør minde Løkke om, at Dansk Folkeparti fremover kun vil blive endnu mere ustyrligt i Europapolitikken.

Det er helt legitimt at have forskellige holdninger til, hvor dybt Danmark skal engagere sig i EU, og hvor stram udlændingepolitikken skal være. Nye Borgerlige har selvfølgelig al mulig demokratisk ret til at mene, hvad de gør, men nu må hvedebrødsdagene være ovre, og deres politik må nu udsættes for samme kritiske krav til økonomisk sammenhæng, klarhed om konsekvenser og realismen i dens indhold som alle andre politiske bud.

LÆS OGSÅ:

Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge

Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Forrige artikel Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge Næste artikel Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd