Nye ejerforhold i fonde ændrer finansverdenen

På få måneder er der vendt op og ned på konkurrencesituationen inden for både forsikring, pension og bank/realkredit. Det skyldes en ny linje fra ejerne bag Tryg, Nykredit og Nordea Liv & Pension.

Peter Nyholm

Essensen
  • Nye ejerforhold i fonde ændrer finansverdenen
  • Konkurrencen inden for forsikring, pension og realkredit er vendt op og ned
  • Boliglån bliver billigere

På få måneder er der sket mere, end der er sket i årevis i den danske finansverden. Hæderkronede gamle virksomheder har skiftet ejere i milliardhandler og problemstillinger, der før syntes helt umulige at få på plads, er med ét gledet i hak.

De hastige forandringer drives primært af de tre ejerfonde Tryghedsgruppen, Norliv og Forenet Kredit, der hver især en gang for alle gør op med det udskældte fænomen herreløse penge, der i andre erhvervsfonde bruges til mere eller mindre diffuse almennyttige formål. Men i de nye fondsmodeller handler alt nu om at optimere afkast og udbytte til datterselskabernes kunder – og fondene forholder sig som aktive ejere til effektivitet og indtjening.

Resultaterne er dramatiske. Efter år uden konsolidering i forsikringsbranchen har Tryg pludselig sat sig på Alka. Samtidig er landets tredjestørste pensionsselskab, Nordea Liv & Pension, på vej mod en langt stærkere konkurrenceposition over for PFA og Danica takket være en helt ny ejerstruktur med massiv overskudsdeling med kunderne.

Sidst, men ikke mindst, ser Nykredit igen ud til at være prisførende inden for i hvert fald en del af boliglånsmarkedet, efter at fonden Forenet Kredit støttet af en gruppe pensionskasser med PFA i spidsen har skabt en ejerstruktur med massiv tilbagebetaling af bidragssatser til kunderne.

De nye konstellationer lægger pres på de børsnoterede selskaber og deres evne til at være konkurrencedygtige. Men det har været en længere rejse for flere af ejerfondene, der har haft svært ved at finde deres rolle.

Konkurrence på pensionsområdet

Den seneste overraskelse kommer fra fonden Norliv, som kort før jul endelig fik sin nye rolle plads. For 7,8 milliarder kroner køber fonden resten af aktierne i Nordeas pensionsselskab Nordea Liv & Pension, der dermed bliver et 100 procent kundeejet selskab.

Og det er interessant for konkurrencen. I årevis har landets største pensionsselskab, PFA, haft held til at vokse med ligeledes en model for tilbagebetaling af midler til kunderne, Kundekapital, mens både Danica og Nordea Liv & Pension har været under pres.

Det store spørgsmål er nu, om udbetalingerne af overskud kan vende op og ned på den udskældte konkurrencesituation på det danske pensionsmarked, fordi Nordea Liv & Pension nu bliver det mest rendyrkede kundeejede pensionsselskab i Danmark.

”Det er en spændende udvikling, hvor vores fokus bliver på at sende penge tilbage til kunderne. Set med direktionens øjne er der ingen tvivl om, at det bliver positivt for konkurrencekraften,” forklarer Norlivs formand, Peter Gæmelke.

Fokus er på, at Nordea Liv & Pensions kunder skal opleve, at de får penge tilbage, så de kan mærke, at de er kunder i Nordea Liv & Pension. For ifølge Peter Gæmelke er planen, at 80 procent af overskuddet skal sendes tilbage til kunderne – og det bliver med mulighed for udbetaling direkte til kundernes nemkonto, hvis de ikke vælger at genplacere bonuskronerne i pensionsopsparingen.

De resterende 20 procent kommer til at gå til almennytttige formål inden for mental sundhed i befolkningen. Ifølge Gæmelke er der tale om en langt mere fokuseret placering af Norlivs formue på 8,7 milliarder kroner. Der er faktisk kun 2,7 milliarder kroner tilbage i kassen, inklusive et lån på 900 millioner kroner.

”Den del, der er tilbage af formuen, skal først og fremmest stilles som sikkerhed for det selskab, vi har investeret i, og så er der lidt, som skal håndteres af kendte formueforvaltere. Handlen skal også godkendes af Finanstilsynet. De vil helt sikkert forlange af os, at vi har en reserve for at kunne modstå en situation som i 2008. Derfor er det vigtigt med en pose penge, som vi kan skyde ind i datterselskabet i en krisesituation,” forklarer Peter Gæmelke, som samtidig oplyser, at man har valgt at fortsætte samarbejdet med Nordea, som jo tjener penge på eksempelvis at investere Nordea Liv & Pensions formue:

”Vi har indgået en markedsaftale med Nordea i samme sammenhæng. Føler vi, at vi bliver malket, så må vi finde andre, der kan løse den popgave,” fortsætter Peter Gæmelke, der ligeledes oplyser, at man har en aftale om administration med Nordea, som man gerne ser fortsætter, selv om der skal være en adskillelse på it-området. Det er således ikke et entydigt farvel til den store nordiske bankkoncern. 

Foreningen Norliv har ca. 330.000 medlemmer, som er kunder hos Nordea Liv & Pension. Fonden blev stiftet i 2015 med en formue på 8 milliarder kroner ved en opdeling af TryghedsGruppen.

Priskrig på realkreditlån

Mest bevågenhed i omverdenen har udviklingen i realkreditsektoren, hvor Nykredit under påskud af strengere kapitalkrav og en kommende børsnotering har gennemført en række upopulære prisstigninger. Men i november faldt der endelig ro på situationen, da 17 procent af aktierne i Nykredit blev solgt til et konsortium bestående af de fem pensionskasser PFA, AP Pension, PensionDanmark, MP Pension og PKA. Samtidig blev den upopulære børsnotering af Nykredit aflyst.

Igen blev handlen defineret af ejerfonden bag Nykredit, Forenet Kredit, som den 14. december fik 7,5 milliarder kroner ind på kontoen for salget, hvilket gør Forenet Kredit til en af de rigeste fonde i Danmark, idet den fortsat ejer knap 80 procent af Nykredit. Men her bliver der ikke tale om at sende pengene til almennyttige formål:

”Det tema har vi drøftet med repræsentantskabet – om vi skulle støtte op om vigtige sager, der løfter Nykredits brand. Men der var slet ikke stemning for at give penge til almennyttige formål. Man ønsker at give tilskud til kunderabatter, og så er man optaget af konsolidering. Vi skal kunne forsvare vores ejerandel, hvis Nykredit kommer i krise,” forklarer Louise Mogensen, som er direktør for Forenet Kredit.

Dermed er Nykredit nu igen gået over til en rolle, hvor man forsøger at være den billigste aktør på realkreditmarkedet, hvor konkurrencen ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slet ikke er velfungerende. Nykredit vil igen være billigst via udbetaling af KundeKroner, hvor kunderne nu får 0,15 procentpoint tilbage af Nykredits/Totalkredits bidragssatser. Se figur 1.

Nykredit billigst

Figur 1 | Forstør   Luk

Nykredits boliglån er takket være tilbagebetalinger fra ejerfonden Forenet Kredit nu billigst på realkreditlån med afdrag.

Kilde: Indhentet fra realkreditselskaberne.

Nykredits boliglån er takket være tilbagebetalinger fra ejerfonden Forenet Kredit nu billigst på realkreditlån med afdrag.

”Vi kommer ikke til at give en officiel garanti om, at Nykredit er billigst på markedet. Men på Totalkredits hovedprodukter ser de ud til at få den laveste bidragssats her og nu. Det skyldes, at der er skabt ro om Nykredits kapitalforhold, og at vi kan give tilskud til Nykredit, som kan øge konkurrencekraften,” fortsætter Louise Mogensen.

Det betyder igen, at der er ret strenge restriktioner på, hvordan Forenet Kredit kommer til at placere sin formue. For der skal være en høj grad af sikkerhed om milliardformuen, hvis den i praksis skal være i beredskab og klar til at støtte op om Nykredit i en krisesituation. Ellers kan Nykredit heller ikke få den vigtige kapitallempelse, som er afgørende for hele projektet.

”Vi skal være meget forsigtige i vores investeringspolitik, der skal godkendes af bestyrelsen i februar. En meget stor del af formuen bliver placeret i danske stats- og realkreditobligationer. Det skal være en meget likvid og sikker formue.”

Enorme udbyttebetalinger

Nu bliver det næste trin at få klarlagt, hvor meget man kan sende tilbage til Nykredit/Totalkredit-kunderne. Når Nykredit leverer regnskab for 2017, venter koncernen et overskud på 10 milliarder kroner, hvoraf en del udbetales som udbytte, som Forenet Kredit får 80 procent af. Af de penge kommer en del til at gå til konsolidering af Forenet Kredit, for Nykredit kan få et yderligere kapitalnedslag, hvis der ligger 10 milliarder kroner i foreningen. Desuden skal en gæld på 300 millioner kroner betales tilbage.

Derudover ønsker Louise Mogensen, at der bliver lagt til side på kistebunden, så Forenet Kredit kan give årlige tilskud til Nykredit, som kan bruges til rabatter til kunderne, der bliver fratrukket bidragssatsen hvert kvartal. Nykredit giver også rabat på erhvervskunders bidragssats på de første 20 millioner kroner af lånet.

Louise Mogensen finder den nye rolle som ejerfond særdeles interessant.

”Det bliver et virkelig spændende år for os. Vi skal finde os til rette i den nye ejermodel og følge op på den ejerskabspolitik, som blev vedtaget sidste år. Vi skal også følge op på kundetilfredshed og finde ud af, hvordan KundeKroner bliver modtaget af Nykredits/Totalkredits kunder,” forklarer Louise Mogensen, som trods alt holder en kattelem åben for, at 1 procent af Forenet Kredits tilskud til Nykredit kan gå til Nykredits Fond, der blandt andet uddeler Nykredits Arkitekturpris.

Ny konkurrence i forsikringsbranchen

Tryghedsgruppen har været længst undervejs af de tre fonde – og har nu i to omgange udbetalt i alt halvanden milliard kroner til kunderne i Tryg i form af en årlig check, som kunderne dog bliver beskattet af. Hertil kommer de velkendte almennyttige formål som livredderne og placeringen af hjertestartere overalt i landet.

”Vi har de senere år fokuseret endnu mere på lønsomhed i vores investeringer og effekten af vores almennyttige aktiviteter. Det vil vi også fortsætte med de kommende år. Og så fokuserer vi på at støtte Tryg i bestræbelserne på at blive verdens bedste forsikringsselskab, blandt andet gennem købet af Alka,” forklarer Tryghedsgruppens direktør, Søren Kristiansen, der de seneste to år har udbetalt en tredjedel til medlemmerne (kunder i Tryg, red.), en tredjedel er gået til almennyttige formål og en tredjedel til konsolidering.

I alt har fonden en formue på 37 milliarder kroner, hvoraf de 25 milliarder kroner udgøres af ejerskabet af Tryg.

Tryghedsgruppen har dog været igennem en lang og svær rejse for at definere sin nye rolle som ejerfond. Der har været flere uheldige investeringer i eksempelvis fitnesskæden SATS, Sahva og Kærkommen samt sundhedsselskaberne Quick Care og Previa, men under direktør Søren Kristiansen er Tryghedsgruppen endelig ved at finde sine ben som ejer af selskaber med et fokus på investeringer, der skaber tryghed:

”Vi har været igennem en fase med oprydning, og nu er vi ved at være på plads med fremtidens strategi,” forklarer Søren Kristiansen, der beskriver Tryghedsgruppens kerneselskaber som ejerskabet af 60 procent af Tryg som det absolut vigtigste aktiv i selskabets erhvervsinvesteringer. Hertil kommer investeringen på 14 procent af Falck og 40 procent i Falck Healthcare, som blev en realitet efter 2014, da Quick Care og Previa blev lagt sammen.

Omvendt er det ikke sikkert, at Nordens største fitnesskoncern, HFN, med Fresh Fitness, Sats og Elixia, som selskabet ejer 49 procent (kapitalfonden Altor ejer resten) hører hjemme hos Tryghedsgruppen på lidt længere sigt:

”HFN er et af de selskaber, hvor vi overvejer, om det hører hjemme hos Tryghedsgruppen. Det vil være naturligt at sælge den investering, når Altor sælger sin ejerandel. Vi er klar til at indgå nye investeringer – gerne som aktionær uden majoritet og gerne i samarbejde med andre erhvervsdrivende fonde og ejerselskaber som os selv eller kapitalfonde,” forklarer Søren Kristiansen, som har 5-6 milliarder kroner klar til forskellige strategiske investeringer uden for investeringen i Tryg.

Tryghedsgruppen er således den mest aggressive af de tre aktører, der hver især definerer forsikringsbranchen, pensionsbranchen og bank/realkreditsektoren i disse år.

LÆS OGSÅ: Nykredit er nu billigst på realkredit, og konkurrenter får ingen hjælp fra baglandet
Online


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu