Både danske og europæiske CSR-eksperter jubler over et nyt EU-direktiv, som på onsdag står til at blive underskrevet af repræsentanter fra Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det nye direktiv, Shareholder Rights Directive, er sat i verden for få pensionskasser og andre formueforvaltere til at skrue op for deres indflydelse på forholdene i de selskaber, de investerer i.

Direktivet er født i kølvandet på finanskrisen og skal bidrage til at gøre op med de korte investeringshorisonter, der bl.a. var stærkt medvirkende til finanskrisen. Målgruppen er alle institutionelle investorer i Europa. Det er en gruppe interessenter, hvis muskler er store nok til at skabe positive forandringer i virksomheder, de sætter penge i, hvis investorerne vel at mærke gør brug af muligheden, lyder det fra CSR-miljøet.

Begejstringen skyldes især, at Shareholder Rights Directive specifikt har fokus på, at de store investorer skal bruge deres indflydelse til at styrke miljømæssige og sociale forhold i de selskaber, de investerer i.

Det skal de konkret gøre ved at offentliggøre en beskrivelse af, hvilke sociale og miljømæssige konsekvenser en investering i en virksomhed medfører. Generelt har direktivet fokus på, at investorerne skal være mere åbne og transparente i forhold til deres aktive ejerskab, så pensionskunder, ngo’er og andre interessenter hos de institutionelle investorer kan få syn for sagen, når det gælder det arbejde, som investorerne gør for at skabe langsigtet og bæredygtig værdi i virksomhederne. Og når investorerne skal være mere synlige omkring, hvad de gør, vil det også øge presset på de virksomheder, der investeres i, mener CSR-konsulent Marina Stefanova fra den britiske konsulentvirksomhed Leaders Arena.

”Når dem med pengene i løbet af nogle år efterlever direktivet og kræver fokus på og åbenhed om sociale og miljømæssige forhold i de virksomheder, de investerer i, så kommer CSR-agendaen for alvor til at rykke,” vurderer hun.

Årets tiltag

Ord som ’miljø’, ’sociale forhold’ og ’god ledelsesskik’ optræder flere gange i det nye EU-direktiv, og netop ved at kæde aktivt ejerskab sammen med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold – på engelsk ESG (environmental, social og governance) – adskiller direktivet sig f.eks. fra de danske anbefalinger om aktivt ejerskab, som Komitéen for God Selskabsledelse kom med i slutningen af sidste år, og som trådte i kraft ved årsskiftet.

Modsat EU-direktivet står der i de danske anbefalinger ikke noget specifikt om miljø og sociale forhold. Samtidig retter de danske anbefalinger sig kun mod hjemlige institutionelle investorers investeringer i børsnoterede danske virksomheder.

EU-direktivet sigter bredere. Det omfatter alle virksomheder i unionen med mere end 40 millioner euro i årlig omsætning eller mere end 500 ansatte.

Den London-baserede konsulentvirksomhed Leaders Arena, hvor Marina Stefanova arbejder, kalder ligefrem det nye EU-direktiv for årets hidtil største bæredygtighedstiltag.

”Det her bliver en changemaker. Når det er investorerne, der stiller krav, vil virksomhederne hurtigt rette ind,” siger hun.

Med direktivet bliver der nu et fælles referencepunkt i EU, som også multinationale selskaber med datterselskaber i Europa, skal leve op til. Og det vil især løfte de lande, der halter bagefter, hvad angår CSR-agendaen, mener hun.

Direktivet er dog stadig såkaldt soft law. Det er vedtaget efter følg-eller-forklar-princippet, som betyder, at institutionelle investorer, der ikke lever op til direktivets krav, skal forklare, hvorfor de ikke gør det. Der er med andre ord ikke lagt op til hverken straf eller andre sanktioner over for de investorer, der vælger ikke at følge direktivets retningslinjer.

Barren er hævet

Alligevel er direktivet også i en dansk kontekst skelsættende. Det mener Birgitte Mogensen, der er stifter og CEO i Board Management og formand for den nye tænketank Center for ESG Research. For heller ikke herhjemme er den direkte kobling mellem investorernes aktive ejerskab og virksomhedernes performance inden for miljø og sociale forhold set tidligere.

”Der er helt klart banebrydende elementer i det nye direktiv. Hvornår har lovgivningen tidligere koblet f.eks. topledernes lønninger med selvsamme topchefers præstationer inden for miljø, sociale forhold og ledelse i de selskaber, de investerer i? Det interessante er, at det er investorerne, der her er drivkraften for en udvikling. Netop det kan accelerere og præcisere det arbejde, der allerede er sat i gang,” siger Birgitte Mogensen.

Hun kalder EU-direktivet for den tredje og seneste epoke i udviklingen af langsigtet og ansvarlig værdiskabelse i erhvervslivet.

Den første epoke stod internationale organisationer som OECD og FN bag. FN Global Compact fra 1999 er således et sæt frivillige retningslinjer for, hvordan virksomheder kan tage samfundsansvar. UN PRI er FN’s pendant til investorerne for ansvarlige investeringer, mens OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber senest er revideret i 2011, samme år, som FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv blev offentliggjort.

Næste epoke var ifølge Birgitte Mogensen en periode, hvor virksomhederne selv tog medansvar og udsendte en række informationer om samfundsansvar. Forskellige ngo’er og de internationale retningslinjer og nationale lovgivninger har skubbet på den udvikling. Herhjemme har vi således i årsregnskabsloven bestemmelser om, at de store selskaber skal redegøre for deres samfundsansvar.

Med det seneste EU-direktiv er investorerne kommet yderligere på banen som følge af koblingen til aktivt ejerskab. Og netop investorerne kan skabe forandring, lyder det fra Birgitte Mogensen.

”Fremover skal investorer arbejde med mere konkrete politikker, end vi har set hidtil. De skal fortælle om deres arbejde, og de skal synliggøre den værdiskabelse, de er med til at skabe. Det betyder, at der kommer tal og mål for ESG-parametre, som viser, hvad det er for en værdiskabelse ud over den finansielle, der skal fokus på,” siger hun.

Jungle af vejledninger

Begejstringen over det nye direktiv er dog mere afdæmpet hos ngo’er og i forsikrings- og pensionsbranchen. I Mellemfolkeligt Samvirke kalder politisk rådgiver og ekspert i ansvarlig virksomhedsadfærd Troels Børrild direktivet et velkomment skridt frem. Men han hæfter sig også ved, at direktivet, ligesom den danske pendant om aktivt ejerskab fra Komitéen for God Selskabsledelse, ikke henviser til, at investorerne faktisk allerede har pligt til at følge de eksisterende retningslinjer fra FN og OECD. Og det er en mangel i direktivet, da retningslinjerne fra FN og OECD allerede omfatter miljømæssige og sociale forhold. Troels Børrild dumper derfor både Komitéen for God Selskabsledelses anbefalinger og det nye EU-direktiv.

”Direktivet skubber på en udvikling, der allerede er i gang, og som handler om at gøre det mindre frivilligt at opføre sig langsigtet og ansvarlig som investor. Men det er stadig ikke nok,” siger Troels Børrild.

For når institutionelle investorer f.eks. siger, at de investerer med respekt for menneskerettighederne, så medfører det, at de skal have en række processer på plads, og ikke mindst at investorerne er åbne om, hvad de gør, og hvordan de arbejder.

”Især når det gælder åbenhed, er de institutionelle investorer meget modvillige. Det betyder, at de faktisk hverken lever op til deres egne politikker og deres ansvar under de gældende konventioner,” siger han.

Med EU-direktivet får investorerne i stedet endnu et element at forholde sig til i mængden af forskellige stykker lovgivning og retningslinjer for ansvarlige investeringer, mener Troels Børrild. Og selv om virksomhederne lever op til det retningslinjerne i det nye EU-direktiv, kan de stadig risikere både en tur i mediernes vridemaskine og en sag hos Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig virksomhedsadfærd, som er den hjemlige instans, der behandler klagesager, hvis danske virksomheder, myndigheder eller organisationer ikke følger principperne i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Se tekstboks.

”Det er virkelig uhensigtsmæssigt. Som investor risikerer du at følge både direktiv og anbefalinger og alligevel komme på forsiden af aviserne og dermed risikere dårligt omdømme. Hverken de danske anbefalinger eller EU-direktivet er tydelige nok om, at der allerede gælder retningslinjer, man som investor skal orientere sig imod,” siger Troels Børrild.

Flere krav på vej

I pensions- og forsikringsbranchen tror man heller ikke, at det nye EU-direktiv kommer til at gøre den stor forskel. For direktivet er blot er en formalisering af, hvad der allerede sker i de danske pensionskasser og forsikringsselskaber, lyder det fra Henrik Munck, der er chefkonsulent i brancheforeningen Forsikring & Pension. Han henviser til, at branchen allerede forholder sig til de danske anbefalinger for aktivt ejerskab. Og hvad angår branchens arbejde med samfundsansvar, er der allerede danske krav om, at det er noget, der skal oplyses om i ledelsesberetningen i årsrapporterne. Se figur 1.

”Det nye i direktivet er, at man adresserer samfundsansvar gennem aktivt ejerskab. Jeg vil ikke afvise, at det kommer til at betyde, at vi vil se justeringer. Men ud fra direktivet alene kan jeg ikke konkludere det,” siger Henrik Munck.

I Investeringsfondsbranchen, der er brancheforening for investeringsforvaltere, henviser man til, at der er overlap mellem anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse, UN PRI og det nye EU-direktiv, og at man derfor ikke forventer den store revolution i kølvandet på implementeringen af det nye direktiv.

”I henseende til de sociale og miljømæssige forhold, som eksplicit er nævnt i EU-direktivet, tager stort set alle danske investorer i dag disse forhold i betragtning, bl.a. fordi de i forvejen er en del af UN PRI, og derfor skal virksomhederne allerede i dag rapportere om disse faktorer i UN PRI-rapporteringen,” siger Anders Klinkby, der er direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutter.

Investeringsfondsbranchen kom sidste år selv med en anbefaling til den danske investeringsbranche om ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab.

Trods forbehold og mangel på henvisninger til eksisterende regulering og retningslinjer, så betyder direktivet fra EU ikke desto mindre endnu mere pres på investorerne for at dokumentere og være åbne om, hvad de gør selv eller indirekte gennem bureauer, som de har hyret til at stå for det aktive ejerskab i de selskaber, de har interesser i. Det mener Jane Jagd, der er CEO for det nyetablerede Center for ESG Research.

Og spotlys på information fra investorerne, der ikke kun handler om kroner og øre, kommer vi til at se meget mere af i fremtiden, vurderer hun. For EU-direktivet udgør blot en flig af, hvad investorerne fremover må forvente at skulle forholde sig til og redegøre for over for omverdenen.

Som eksempel peger Jane Jagd på det arbejde, som Task Force on Climate-related Financial Disclosures, TCFD, under ledelse af Michael Bloomberg, ejer af Bloomberg LP og tidligere borgmester i New York City, udkom med i december. Her udgav TCFD en vejledning til de institutionelle investorer for, hvordan de skal forholde sig til konsekvenserne af klimaforandringerne. Eksempelvis skal der arbejdes med scenarier for, hvad der sker i de virksomheder, man investerer i, hvis klodens temperatur stiger med 2 grader, eller om man risikerer at skulle nedskrive investeringer, fordi flere og flere storbyer forbyder dieselkøretøjer.

”Vejledningen kommer her fra branchens egne folk, og det forandrer mere end noget, der kommer fra EU. Vi kommer til at se meget mere af den slags ikkefinansiel rapportering fra investorerne,” siger Jane Jagd.

Alle EU-lande har nu to år til at implementere det nye aktionærrettighedsdirektiv. Danmark plejer at være blandt frontløberne, når det gælder om at omsætte EU-direktiver til national regulering. Jane Jagd vurderer, at der allerede i løbet af i år vil komme et udspil til en dansk fortolkning af EU-direktivet.