Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Foto: Sophia Juliane Lydolph / Ritzau Scanpix
Torben K. Andersen

Det går godt med at få Fatima og Muhammed sluset hurtigt ud på arbejdsmarkedet, når de er kommet til Danmark.

Nye flygtninge kommer markant hurtigere i job i dag end for bare få år siden og bidrager dermed i langt højere grad til samfundet end tidligere.

Det viser en opgørelse, som chefkonsulent Rasmus Brygger fra Dansk Arbejdergiverforening har lavet på baggrund af tal fra Jobindsats. Den dokumenterer, at andelen af flygtninge, der er i beskæftigelse kort tid efter at have fået asyl, er mangedoblet på blot fire år.

”Vi har vendt op og ned på den måde, som vi modtager flygtninge på og får dem i arbejde. Hvor vi tidligere havde en idé om, at folk først skulle lære dansk og en masse andre ting, inden de kunne komme ud på arbejdsmarkedet, er fokus nu fra første dag på at komme i arbejde. Det ser virkelig ud til at rykke og løser nogle af de problemer, vi tidligere har haft så store udfordringer med,” siger Rasmus Brygger.

Den store trepartsaftale mellem V-regeringen og arbejdsmarkedets parter fra 2016 om flygtninge er en væsentlig årsag til den nye jobsucces. Den betød blandt andet en helt ny integrationsuddannelse og et langt mere målrettet fokus på at få flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Det har nu vist sig at bære frugt. Specielt for mandlige flygtninges vedkommende.

Mangedoblet siden 2015

Erfaringerne har vist, at når flygtninge kommer i job i løbet af de første år i Danmark, har det stor betydning for, hvor godt de klarer sig på sigt og bliver integreret i landet. Derfor er den nye analyse fra DA på mange måder en succeshistorie.

Den viser, at blandt de mandlige flygtninge, der fik asyl og dermed et CPR-nummer i 2015 − det var det år, hvor store grupper af flygtninge gik rundt på motorvejene i Danmark − var blot tre procent i ustøttet beskæftigelse i januar det efterfølgende år.

Siden er udviklingen gået stærkt.

Det kulminerede foreløbigt med de mandlige flygtninge, der ankom til Danmark sidste år. Her var hele 23 procent i ustøttet beskæftigelse allerede i starten af 2019. Andelen af nye flygtninge i job er med andre ord mangedoblet på få år. Se figur 1.

Analysen dokumenterer, at hver eneste årgang af nye flygtninge kommer hurtigere og hurtigere i job i løbet af året end tidligere.

Mens beskæftigelsen blandt de mandlige flygtninge, der fik asyl i 2015, er steget med 1,3 procentpoint om måneden, er den steget med hele 2 procentpoint om måneden for de mandlige flygtninge, der kom til Danmark i løbet af 2018.

Den positive udvikling afspejler sig også i den samlede andel af flygtninge i job. Over halvdelen af alle mandlige flygtninge, der fik asyl i 2015 og 2016, er nu kommet i job. Det samme er tilfældet med næsten halvdelen af alle de mandlige flygtninge, der kom i 2017. Og for alle de mandlige flygtninge, som kom til Danmark sidste år – og dermed ikke har været så lang tid i landet som alle de andre flygtninge – er næsten hver tredje allerede kommet i beskæftigelse. Se figur 2.

Kvinder halter efter

Der er dog også røde alarmklokker i den nye DA-analyse.

Det halter nemlig fortsat med at få kvindelige flygtninge i job i lige så stort omfang som mandlige flygtninge. Udviklingen gennem de seneste år har ganske vist været positiv – langt flere kvindelige flygtninge er kommet i job.

Men andelen af kvinder i beskæftigelse er fortsat markant lavere end for mænd, ligesom den positive udvikling også er mindre markant sammenlignet med mandlige flygtninge.

Ud af de 11.000 flygtninge, der fik et CPR-nummer og tilkendt asyl i 2015, var blot 1 procent af kvinderne fra denne gruppe i beskæftigelse i januar 2016, mens det for mændenes vedkommende var 3 procent.

For de flygtninge, der fik asyl i 2018, var 9 procent af kvinderne i beskæftigelse i januar 2019, mens det som nævnt tidligere var 23 procent af mændene. Det går altså fremad. Men udviklingen er markant langsommere for kvinder end for mænd.

”Vi kan se fra andre lande som Sverige og Norge, at det kan lade sig gøre at få flere kvindelige flygtninge i job. Norge har dobbelt så mange i job som i Danmark. Derfor skal vi sætte barren højere i Danmark,” siger Rasmus Brygger.

Der kan være mange forskellige forklaringer på, at så markant færre kvinder er i beskæftigelse i forhold til mænd.

Rasmus Brygger mener selv, at en af de væsentligste forklaringer på denne skævhed er, at mandlige flygtninge dobbelt så ofte som kvinder sendes ud i virksomhedsrettede indsatser som for eksempel løntilskud og virksomhedspraktik. Det dokumenterer en DA-analyse fra sidste år. Og det er netop den type af aktivering, der har størst beskæftigelsesmæssig effekt.

”Det er jo klart, at når mænd dobbelt så ofte som kvinder får den type af tilbud, som er nogle af de mest effektive værktøjer i Jobcenteret til at få folk i arbejde, så spiller det også en stor rolle for, hvor mange der kommer i beskæftigelse. Vi bør stille de samme krav til kvinder som til mænd,” siger han.

Stor forskel på kommuner

Det er selvfølgelig ikke bare Løkke-regeringens trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som nu ser ud til at have fået mange nye flygtninge i job. Også det økonomiske opsving spiller en stor rolle for den stigende beskæftigelse.

Det er da også bemærkelsesværdigt, at det især er de ikkevestlige indvandrere og efterkommere under ét, der har bidraget mest til jobfesten i Danmark, siden opsvinget tog fart i 2013. Denne gruppe står for hele 44 procent af den samlede beskæftigelsesvækst på godt 110.000 fuldtidspersoner i perioden 2013-2018, viser en analyse fra AE-rådet.

Til sammenligning står personer med dansk oprindelse kun for 26 procent af jobfesten. Resten tegner indvandrere og efterkommere fra vestlige lande sig for.

Men trods jobfesten blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere er der dog stadig et stort potentiale for forbedringer. For der er fortsat stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få disse grupper væk fra dagpenge, integrationsydelse og anden offentlig forsørgelse.

Ganske vist er forskellen på, hvor mange ikkevestlige indvandre og efterkommere der er på offentlig forsørgelse sammenlignet med danskere − kaldet forsørgelsesgab – faldet fra 15 til 11 procent siden 2016, viser tal fra Det nationale integrationsbarometer.

Men den positive udvikling dækker over store forskelle i kommunerne. Mens en stribe kommuner i for eksempel hovedstadsområdet blot har en meget lille forskel, kæmper næsten hver femte kommune fortsat med et forsørgelsesgab på over 14 procentpoint. Se figur 3.

”Der er generelt blevet løftet rigtig godt for nytilkomne flygtninge i kommunerne. Men når vi ser på de flygtninge og indvandrere, der har været i landet længe, kan vi virkelig se nogle store forskelle i den måde, som kommunerne arbejder på. I nogle kommuner møder halvdelen af indvandrere på kontanthjælp krav om at søge arbejde. I andre er det kun hver ottende indvandrer, der møder et krav om at søge arbejde. Så der er et stort potentiale for forbedringer,” siger Rasmus Brygger.

Omtalte personer

Rasmus Brygger

Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
ba.merc. (SDU 2013)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu