Nye spillere bag gennembrud i atomforhandlinger

Hvad verdens politibetjent, USA, ikke har formået trods årelange anstrengelser, er tilsyneladende ved at lykkes for Tyrkiet og Brasilien.

I årevis har USA forsøgt at få Iran til at stoppe sit atomprogram – uden held. Amerikanerne har i princippet haft opbakning fra en række vestlige lande, men i praksis stået mere og mere alene med kampen. Iranerne har ikke følt sig afskrækket til at bøje af.

Nu har to repræsentanter for de såkaldte emerging economies, der fylder stadig mere i global økonomi og politik, opnået et lille gennembrud.

Tyrkiet og Brasilien har indgået en aftale med Iran, der indebærer, at iranerne sender 1.200 kg lavt beriget uran til oparbejdning i Tyrkiet og til gengæld modtager oparbejdet og beriget uran i form af brændselsstave til sine forskningsreaktorer.

Når iranerne indgår aftalen med netop Tyrkiet og Brasilien, sker det naturligvis for at undgå en aftale med USA, det ville blive opfattet som et ydmygende knæfald.

Aftalen er samtidig en moralsk sejr for Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, der ofte har kritiseret USA for dobbeltmoral, idet amerikanerne på den ene side selv besidder atomvåben og på den anden side ikke vil tillade andre lande at have dem.

Samtidig er tyrkerne ikke voldsomt interesserede i at grænse op til et atombevæbnet præstestyre. Med aftalen slår de to fluer med et smæk.

Samtidig giver det Brasilien og Tyrkiet en ny status som væsentlige spillere i verdens sikkerhedspolitiske arena.

Spørgsmålet er, hvor længe aftalen holder. Ét er, at iranerne sender 1.200 kg uran til oparbejdning. Noget andet er, om de selv opgiver at berige uran i de kommende år. USA og de vestlige lande tror ikke på det og har forelagt sagen for FNs Sikkerhedsråd.