Nye styringsprincipper kan bremse sundhedsudgifterne

Sundhedsudgifternes himmelflugt kan stoppes. Men det forudsætter et markant opgør med en række af de styringsinstrumenter, der er blevet indført i løbet i de sidste 10-15 år. Det gælder først og fremmest aktivitetsstyringen af sygehusene, der præmierer antallet af behandlinger, men ikke resultatet af behandlingerne. Også den kommunale medfinansiering bør ses efter i sømmene, da den ikke som tilsigtet motiverer kommunerne til forebyggelse. Og endelig er der brug for en langt skarpere prioritering mellem nye og kostbare behandlingsformer, der ikke altid giver sundhedsmæssig valuta for pengene.

Sådan lyder budskabet fra fire af landets mest fremtrædende sundhedsøkonomer, der også nævner brugerbetaling som et vigtigt redskab, hvis man bare skal få nogenlunde styr på sundhedsudgifterne.