På trods af forbedrede opinionstal er Nyrups vælgerkrise fortsat dyb. De tre bølger af tilbageslag, der har ramt regeringen i forbindelse med pinsepakke, efterlønsindgreb og udlændingedebat har gjort varige indhug i den socialdemokratiske vælgerbase. Mens indgrebet i efterlønnen hovedsagelig har flyttet socialdemokrater til sofaen, er vælgertabet i forbindelse med pinsepakken det alvorligste for regeringen. Det viser tredje og sidste del af Mandag Morgens midtvejsanalyse, som er foretaget i samarbejde med ACNielsen AIM og Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Analysen kan læses og downloades i sin helhed på Mandag Morgens hjemmeside www.monday.dk