”Det nytter ikke at mobbe landbruget ud af Danmark”

Hvis alverdens bønder var lige så effektive og energibevidste som dansk landmænd, ville klimabelastningen fra den globale fødevareproduktion være langt mindre, end den er i dag. Alligevel gør man sig hos Landbrug & Fødevarer ingen illusioner om, at man får lov til at hvile på laurbærrene.

Tværtimod er landbrugets repræsentanter på Axelborg godt klar over, at landbruget og fødevareindustrien står foran store politiske udfordringer i de kommende år, når politikerne bag den grønne omstilling for alvor begynder at stille krav om, at klimabelastningen fra fødevaresektoren skal reduceres væsentligt.

Jens Astrup Madsen, leder af Landbrug & Fødevarers afdeling for energi, klima og planter, og statistikchef Finn Christensen har begge noteret sig de voksende kritiske røster i USA og Europa i forhold til både klimabelastninger og kræftrisiko forbundet med at spise kød.

Mens landbrugets top afventer, om den kritik for alvor vil påvirke efterspørgslen på kød og andre animalske fødevarer, er det først og fremmest i Europa, man ser de forestående politiske udfordringer. Her truer byrdefordelingen i forbindelse med EU-landenes udmøntning af deres fælles klimaplan for perioden 2020-2030 med at stille de i forvejen økonomisk pressede danske landmænd over for nye fordyrende miljøkrav.

Den overordnede ramme for 2030-planen blev vedtaget i oktober 2014, og i begyndelsen af 2016 begynder forhandlingerne om, hvilke byrder hvert enkelt EU-land skal løfte, for at man kan nå de ambitiøse kollektive mål. Lige nu er EU-Kommissionen i gang med en større høringsrunde blandt de mange interessenter i forhandlingerne, der tegner til at blive hårde og politisk sensitive.

”Der er ingen tvivl om, at udmøntningen af EU’s 2030-mål bliver en stor udfordring for os. Der er et øget fokus på den ikke-kvotebelagte del af udledningerne – det man populært sagt kalder ’bønder, biler og boliger’. Det gælder både i Danmark og i EU. Men vi synes ikke, at det er ret og rimeligt at sige, at det nu er landbrugets tur,” siger Jens Astrup Madsen.

Den centrale målsætning i 2030-planen er, at EU skal have reduceret udledningerne af klimagasser med 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det skal nås ved, at landbruget og de andre ikke-kvotebelagte sektorer i gennemsnit skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det bliver altså de kommende forhandlinger, der afgør, hvilken byrde landbruget skal løfte.

[graph title="Dansk landbrug er blevet mere effektivt" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d0c8a-jeje_fig03_dansk-landbrug-er-blevet-mere-effektivt.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/72d5b-jeje_fig03_dansk-landbrug-er-blevet-mere-effektivt.png" text="Mens produktionen af landbrugsvarer er steget i Danmark, er udledning af drivhusgasser, overskud af fosfor og tab af ammoniak fra landbrugssektoren faldet."]Kilde: Landbrug & Fødevarer [/graph]

Jens Astrup Madsen henviser til, at dansk landbrug er blandt de mest effektive i verden, når det gælder udnyttelse af energi og foder. Samtidig peger han på, at efterspørgslen efter landbrugsvarer på globalt plan vil være stærkt stigende i de kommende årtier, fordi flere milliarder mennesker i primært Asien og Afrika vil gå fra at være decideret fattige til at blive middelklasseborgere med en købekraft, der sætter dem i stand til at købe kød og andre animalske fødevarer.

”Vores argument er først og fremmest, at vi i Danmark gør det ret godt, når det handler om klimaaftryk, i forhold til hvad man gør i resten af verden. I perioden fra 1990 til 2013 har vi reduceret vores udledninger af klimagasser med 23 pct. og øget vores produktion med 16 pct. Vi producerer væsentlig mere med en markant mindre udledning. Vi har faktisk en meget klimaeffektiv produktion i forhold til mange andre lande,” siger Jens Astrup Madsen. Se figur 1.

Netop derfor mener han, at politikerne bør tænke sig om en ekstra gang, før de indfører endnu flere krav til danske landmænd.

”Det er vigtigt at vide, at hvis man pålægger dansk landbrug skrappe krav, så ødelægger man konkurrenceevnen og presser produktionen til andre lande. Det nytter ikke noget at mobbe landbrugsproduktionen ud af Danmark.”

Business as usual holder ikke

Kritiske iagttagere af udviklingen i dansk landbrug og fødevareproduktion mener imidlertid, at landbruget bør tage helt anderledes grundlæggende bestik af de store politiske udfordringer, man står over for.

”Dansk landbrug kan ikke fortsætte med business as usual. Det er der mindst to grunde til. Den ene er et øget klima- og miljøpolitisk pres. Den anden er økonomien i landbruget, der er præget af høj gæld og medfølgende generationsproblemer som følge af en massiv satsning på intensivt landbrug i stor skala,” siger Mads Randbøll Wolff, der er direktør i den Velux-finansierede tænketank Chora Connection og har en fortid i både Fødevareministeriet, som landbrugsattaché i Paris, og som fødevarepolitisk seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd.

Han mener, at den nuværende produktionsform er uholdbar, fordi den belaster miljøet for meget. Samtidig peger Mads Randbøll Wolff på, at der fortsat kan høstes gevinster i værdikæden fra jord til bord.

”Vi skal ikke pege fingre ad den enkelte landmand – overhovedet ikke. Der er en enorm innovativ kraft i landbruget, som vi skal finde frem igen. Bønderne kan ikke alene skabe et miljømæssigt mere bæredygtigt samfund. De kan også skabe flere arbejdspladser og lokal økonomisk udvikling med nye arbejdspladser – blandt andet ved i højere grad selv at producere foder i stedet for at importere det fra eksempelvis Sydamerika, og ved at udvikle hele den bio-økonomiske tænkning,” siger han.

Mads Randbøll Wolff påpeger, at man, hvis man skal nedbringe gælden i dansk landbrug under de aktuelle produktionsformer, blot vil få endnu større produktionsenheder.

”Det bliver stadig mere monokulturelt, og det betyder færre arbejdspladser. Landbruget bliver mere og mere kapitalintensivt. Det betyder, at yngre landmænd får svært ved at komme i gang med en mindre bedrift og så kunne bygge noget op.”

I Landbrug & Fødevarer afviser man, at strukturudviklingen i retning af stadig større og mere intensive landbrug i sig selv skulle være et problem.

”Det er rigtigt, at vi i statistikkerne kan se, at landmændenes gennemsnitsalder er blevet højere. Det er et problem. Men hvad løsningen er på den udfordring, er ikke til at sige,” siger statistikchef Finn Christensen.

Kollegaen Jens Astrup Madsen tilføjer, at man efter hans opfattelse ikke vil komme til at se en udvikling i landbruget, som man for eksempel har set det inden for vindmølle- og tekstilindustrierne. Her er produktionen i relativt stort omfang flyttet ud, mens design og udvikling er blevet i Danmark.

”Landbruget er meget teknologibaseret, hvor tekstilindustrien jo primært flyttede ud på grund af lønninger. Der vil fortsat være storskalalandbrug i Danmark, fordi vi er så effektive,” siger Jens Astrup Madsen.