Når kunderne styrer butikken

På Camillagården i Odense er det de udviklingshæmmede, der styrer biksen. Med små midler og enkle innovationsmetoder har det lille beskyttede værksted formået at nytænke inddragelsen af brugerne, så det i dag er dem, der bestemmer, hvilke tilbud institutionen skal tilbyde. Det har skabt resultater, meget større end man kunne have håbet på: I perioden fra 2008-2010 er produktionsindtægten steget med 95 pct., ligesom ventelisten for at blive indskrevet på gården er steget med 1.400 pct.

Sidste år vandt initiativet Den Lille Innovationspris, der belønner projekter, som med små midler har skabt merværdi. Torben Kjærgaard, direktør i KL, motiverede på vegne af dommerpanelet, hvorfor det netop var Odense, der løb med prisen: 

“Odense Kommune viser med dette projekt, hvorfor man skal bruge brugerdreven innovation i det offentlige. Det er imponerende, hvordan de har fået anvendt ressourcerne hos en borgergruppe, som normalt betegnes som ressourcesvage. For det andet har de vundet i dag, fordi medarbejderne har turdet lade sig udfordre på deres faglighed ved at lade brugerne overtage styringen.”

Camillagården, som er en del af Odense Kommunes dagbeskæftigelse under Ældre- og Handicapforvaltningen, havde i mange år færre brugere, end de havde kapacitet til, og de udbetalte mere i løn til brugerne end den merværdi, der blev skabt. Mismatchet fik dem til at deltage i et projekt om borgerdreven innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

“De bedste ideer kommer under trange kår,” siger pædagog Mette Mayland Christensen, som har været primus motor på den brugerdrevne innovation på Camillagården.

Projektet gav Mette Mayland Christensen nye antropologiske metoder til at undersøge, hvad brugernes egentlige ønsker er. Tidligere anvendte de ansatte spørgeskemaer som inspiration og evaluering af værkstedets aktiviteter og arbejdsgange, men det gav sjældent nye ideer.

De har nu fundet ud af, at billedmateriale har en meget større effekt. Projektgruppen bad eksempelvis en gruppe brugere om at fotografere det bedste ved deres hverdag på Camillagården. En kvindelig bruger på 48 år tog kun fotos af værkstedets have. Og det til trods for, at hun gennem 20 år havde arbejdet inden døre i produktionen og stort set aldrig kom i haven. Grunden til, at hun ikke havde bedt om at blive flyttet, var, at hun gik ud fra, at det kun var mænd, der kunne arbejde i haven. Det var ganske vist også kun mænd, der havde arbejdet i haven indtil da, men det var, fordi ingen kvinder før havde udtrykt ønske om det.

“Det handler jo om at ramme det, som kunden gerne vil have. Og det er ikke nødvendigvis det, de giver udtryk for. Det gælder særligt for vores kunder, som kan have svært ved at udtrykke sig sprogligt. Men vi glemmer alle at stille spørgsmålstegn ved hverdagen, og her kan billedmateriale være med til at åbne op for nye ideer,” siger Mette Christensen.

Brugerinddragelsen og de utraditionelle metoder er nu blevet normal praksis.

En anden bruger fik for nylig den ide, at værkstedet skal støtte kampen imod testikelkræft. Han fandt det uretfærdigt, at der kun bliver solgt lyserøde brystkræftarmbånd og ikke blå testikelkræftarmbånd. Derfor startede værkstedet sin egen produktion af armbånd, der skal støtte kampen imod testikelkræft. Den lille ide har ført til et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og fodboldholdet OB, der er blevet ambassadører for projektet. Det skaber arbejdsglæde for brugerne at gøre en forskel, og det sætter fokus på de ressourcer, en gruppe, som ofte betegnes som ressourcesvage, faktisk har. Samtidig har det været med til at sætte Camillagårdens produktion i vejret, så det også er en god forretning.

“Det er deres sted, og vi er bare ansat til at yde en service. De skal ikke tilpasse sig, men det skal vi. Det behøver ikke være det, der koster mange penge, som gør brugerne tilfredse. Når vi kan, så kan alle,” siger Mette Christensen.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse Velfærden skal effektiviseres nedefra . Læs hele analysen her.