Set med europæiske øjne kan præsident Barack Obamas State of the Union-tale natten til onsdag dårligt ses som andet end et frieri til EU.

I talen lagde han op til en historisk frihandelsaftale, der vil styrke de økonomiske bånd mellem de to kontinenter, på et tidspunkt, hvor både amerikanerne og europæerne kæmper for at holde trit med de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika.

Samtidig truede han med at bruge sine vidtstrakte præsidentielle beføjelser til at gennemtvinge en grøn omstilling af den amerikanske økonomi, hvis det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus stiller sig på bagbenene. Obamas grønne kurs bygger på en økonomisk og miljømæssig pragmatisme, der kan sammenlignes med den, som har gjort de nordeuropæiske lande til de mest ressourceeffektive i verden.

Og endelig fremhævede USA’s præsident Tyskland som et forbillede for USA på flere områder. Det skete tilmed nærmest på 10-årsdagen for den dybeste krise mellem USA og Tyskland siden Anden Verdenskrig – den krise, der blev fremkaldt af Tysklands nej til at deltage i USA’s invasion af Irak i foråret 2003.

Obamas sværmeri for EU’s egentlige magthaver kan ifølge aktuelle forlydender i tysk presse ende med, at den amerikanske præsident i slutningen af juni i år vil tale i Berlin på 50-årsdagen for sin forgænger John F. Kennedys berømte ”Ich bin ein Berliner”-tale.

Danmarks handelsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), ser store muligheder for dansk USA-eksport, hvis det lykkes at indgå den transatlantiske frihandelsaftale, som har været en europæisk ønskedrøm i mange år.

”En transatlantisk frihandelsaftale vil betyde markant øget frihandel, herunder grøn handelsliberalisering, og dermed øget vækst og nye danske arbejdspladser. Og det vil få en masse positive afledte effekter inden for forskning og innovation på begge sider af Atlanten,” siger Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Ministeren understreger, at dansk eksport til USA i bedste fald kan øges med helt op imod 13 milliarder kr. – svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til den nuværende danske eksport til USA. EU-Kommissionen anslår, at en frihandelsaftale mellem EU og USA vil kunne forøge EU’s samlede eksport til USA med op imod 30 milliarder euro om året. Se figur 1 i bunden af artiklen.

Obamas annoncering af de kommende frihandelsforhandlinger var ganske kort. Men til gengæld ikke til at misforstå: ”Jeg erklærer her til aften, at vi vil indlede forhandlinger om et omfattende transatlantisk handels- og investeringspartnerskab med Den Europæiske Union – fordi fair og fri handel over Atlanten vil støtte millioner af vellønnede amerikanske job,” sagde han.

At der var tale om et velforberedt initiativ, fremgik klart, da der i går ved middagstid udgik en fælles erklæring fra EU’s topfolk – kommissionsformand José Manuel Barroso og ministerrådsformand Herman Van Rompuy – og Obama om de forestående forhandlinger, der ventes indledt ved et EU-USA-topmøde i Europa i juni i år.

”Det transatlantiske økonomiske forhold er allerede det største i verden, idet det udgør mere end 50 pct. af verdens samlede BNP og mere end 1.000 milliarder dollar i handel med varer og tjenesteydelser. Dermed understøtter det millioner af job på begge sider af Atlanten,” lyder det i erklæringen.

Nationale europæiske ledere som Tysklands kansler, Angela Merkel, og Storbritanniens premierminister, David Cameron, har i årevis håbet på en frihandelsaftale, men ikke mindst handel med landbrugsvarer bliver en svær hurdle at komme over. Således har Frankrig tidligere blokeret for en aftale, fordi man frygter konkurrence fra amerikanske landmænd. Et andet handelspolitisk stridspunkt mellem EU og USA er støtten til flyproducenterne Airbus og Boeing.

Grøn stok og gulerod

Et andet vigtigt tema i den amerikanske præsidents tale var, set med europæiske og danske øjne, Obamas udmeldinger om energi- og klimapolitik. Obamas tale var overordnet centreret omkring ønsket om at genstarte væksten i den amerikanske økonomi, således at den igen begynder at skabe job i et omfang, som kan nedbringe størrelsen af arbejdsløsheden fra de aktuelle 7,9 pct.

Den amerikanske præsident gjorde det i den forbindelse klart, at han vil satse på fremstillingsindustri, energisektoren, fornyelse af infrastrukturen og byggebranchen som de sektorer, der skal skabe nye job. I forhold til klima- og energipolitikken understregede Obama, at han håber, at republikanerne i Kongressen vil være med til at skabe en bred politisk konsensus om at gennemføre en ”markedsbaseret” grøn omstilling gennem energieffektivisering, reduktion i CO2-udledninger osv.

Men Obama truede også direkte med, at han – hvis republikanerne som hidtil ikke vil være med – agter at bruge sine præsidentielle magtbeføjelser til at gennemtvinge nødvendige reduktioner i de amerikanske udledninger af drivhusgasser.

”Hvis Kongressen ikke vil handle snart for at beskytte fremtidige generationer, gør jeg det,” sagde præsidenten med et ordvalg, der ikke var til at misforstå.

Tænketanken World Ressources Institute konkluderer i den forbindelse i en helt frisk analyse, at USA rent faktisk kan opfylde de internationale forpligtelser, som Obama påtog sig ved FN’s klimatopmøde i København i december 2009 om at reducere sine CO2-udledinger i 2020 med 17 pct. i forhold til 2005-niveauet, alene ved at bruge præsidentens administrative beføjelser i bl.a. den såkaldte Clean Air Act.

Omvendt konkluderer rapporten også, at USA ikke kan reducere sine udledninger med 80 pct. i 2050 uden vedtagelse af ny lovgivning, som altså kræver et flertal i Kongressen.

Obama selv gjorde det klart, at han agter at bruge den adgang til billig naturgas og olie, som USA oplever i øjeblikket i kraft af den såkaldte skifergas-revolution, til at finansiere den grønne omstilling. Dette skal ske ved at placere de indtægter, som USA’s føderale regering har ved at sælge rettigheder til udvinding af gas og olie, i en såkaldt Energy Security Trust, der skal finansiere forskning og teknologiudvikling, som kan gøre den amerikanske transportsektor fossilfri. Ifølge nyhedsbureauet Reuters beløb disse indtægter sig i 2012 til 12 milliarder dollar.

Et andet vigtigt område, som Obama pegede på, er energieffektiviseringer. Her stillede han det mål, at man over de næste 20 år skal reducere energispildet i både husstande og virksomheder til halvdelen af, hvad det er i dag.

Obamas tilgang indeholdt også et løfte til gas- og olieindustrien om at være behjælpelig med at gøre det lettere at udnytte de forekomster, der findes på amerikansk territorium, og som i de kommende år vil gøre USA til eksportør af energi. Dette løfte fremkaldte øjeblikkeligt fordømmelse fra dele af den amerikanske miljøbevægelse, som ønsker den hurtigst mulige udfasning af fossile brændsler. Organisationen Forecast the Facts beskyldte således præsidenten for at ”sætte barren lavest muligt” og for ikke at love noget som helst.

I den republikanske lejr, derimod, skosede den indflydelsesrige senator Marco Rubio fra Florida præsidenten for at ”ville spilde skatteydernes penge på såkaldt ren energi”. Rubio, der er det store håb i det republikanske parti, mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Obama forsøger helt tydeligt at bygge en bred folkelig grøn koalition. Han appellerer både til almindelige amerikanere, der er bekymrede over tørke, oversvømmelser og superstorme, og til topchefer i erhvervslivet og ”pensionerede generaler og admiraler”, som alle ser en forretningsmæssig fornuft i at reducere USA’s afhængighed af importeret energi og forebygge yderligere klimaforandringer.

Dermed begynder den amerikanske præsidents klimapolitiske tilgang anno 2013 for alvor at ligne den brede politiske konsensus, som i løbet af de seneste tre årtier har gjort de tysktalende lande i Europa samt Holland og Skandinavien til nogle af de mest energieffektive i verden. Obama lagde i sin tale ikke skjul på, at han i høj grad ser den grønne omstilling som en afgørende økonomisk konkurrenceparameter.

”Så længe lande som Kina bliver ved med at gå all in på cleantech, må vi også gøre det,” sagde han i sin tale.

Nyt syn på Tyskland

Ud over den handelspolitiske åbning og den grønne omstilling bød Obamas tale også på et – i europæisk perspektiv – interessant fokus på Tyskland. Netop i disse dage er det præcis 10 år siden, at forholdet mellem USA og Tyskland nåede sit absolutte lavpunkt siden Anden Verdenskrig.

Det skete, da Tyskland sammen med Frankrig afviste at deltage i USA’s invasion af Irak. Denne position fremkaldte voldsom vrede i den daværende amerikanske regering, hvor forsvarsminister Donald Rumsfeld kaldte Tyskland og Frankrig for ”Old Europe” og gjorde det klart, at man nu ville lukke militære baser i Tyskland.

10 år senere valgte Barack Obama i sin tale hele tre gange at fremhæve Tyskland. Det skete i forbindelse med de reformer af det amerikanske uddannelsessystem, som han finder nødvendige. Obama pegede på, at man netop i Tyskland har skarpt fokus på, at unge mennesker allerede efter ungdomsuddannelserne skal have reelle erhvervskompetencer.

”Disse tyske unge, de er klar til et job, når de forlader high school,” sagde Obama, som i forbindelse med sine bestræbelser på at tiltrække udenlandske investeringer til USA også roste topchefen i den amerikanske afdeling af den tyske koncern Siemens for at have skabt hundredvis af job i North Carolina.

I Tyskland blev talen mødt med tilfredshed af blandt andre udenrigsminister Guido Westerwelle. En frihandelsaftale med USA vil være en stor fordel for Tysklands stærke eksportindustrier, og for den tyske kansler, Angela Merkel, er den amerikanske velvilje en stor fjer i hatten forud for valget til september.

Merkel har personligt inviteret Obama til at besøge Tyskland, og i sidste uge skrev en række tyske medier med henvisning til både tyske regeringskilder og amerikanske diplomatiske kilder, at det er meget sandsynligt, at Obama vil komme til Berlin i sidste halvdel af juni i år.

Den amerikanske præsident vil i forvejen være i Europa i forbindelse med G8-topmødet i Nordirland 17.-18. juni, og i den tyske regering håber man nu, at Obama vil tale i den tyske hovedstad, 50 år efter at hans forgænger, John F. Kennedy, talte dunder mod kommunismen i den dengang delte by.

[graph title="USA og Europa vil handle mere med hinanden" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/78019-ckr_fig1_usa-og-europa-vil-handle-mere-med-hinanden2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a52e-ckr_fig1_usa-og-europa-vil-handle-mere-med-hinanden2.png" text="USA og Europa har stor interesse i at øge deres samhandel – ikke mindst i et forsøg på at reducere begge parters store og strategisk ubehagelige handelsunderskud over for Kina. EU-Kommissionen anslår, at en frihandelsaftale med USA kan øge EU’s samlede eksport med 30 mia. euro om året. Det vil for Danmarks vedkommende kunne give et løft i USA-eksporten på 13 mia. kr. om året."]Kilde: Eurostat, US Census Bureau, Mandag Morgen, Udenrigsministeriet. [/graph]